Orale betydning

Overordnet betydning: “Orale” beskriver forhold, fænomener eller handlinger, der har med munden at gøre, eller som foregår gennem munden (fx indtagelse af medicin).

• Medicin og farmakologi: “Orale” lægemidler indtages gennem munden. Man taler om orale præparater, orale kontraceptiva (p-piller) og orale vacciner.
• Anatomi og odontologi: Forhold i eller omkring mundhulen: den orale slimhinde, oralhygiejne (ofte i praksis “mundhygiejne”). I bestemt/flertal: de orale strukturer.
• Fonetik/lingvistik: Lyde produceret uden nasal luftstrøm kaldes orale lyde (modsætning: nasale). Man kan tale om orale vokaler.
• Psykologi/psykoanalyse: Hos Freud betegner den orale fase den tidlige udviklingsperiode, hvor munden er central for tilfredsstillelse.
• Kultur- og litteraturstudier: Den orale tradition refererer til viden og fortællinger overleveret mundtligt.
• Uddannelse/jura (stilistisk): “Mundtlig” er det almindelige ord, men i fagsprog kan man se orale eksaminer eller orale aftaler (oftest: mundtlige aftaler).

“Oral” bøjes som et regulært adjektiv på dansk. Formen “orale” anvendes i bestemt form og i flertal.

Udtale (vejledende): oral[e] [o-RAHL(ə)].

Ordet stammer fra latin oralis “som vedrører munden”, afledt af os, oris “mund”. Via videnskabeligt fagsprog (bl.a. fransk og tysk) er “oral” indlånt i dansk, især i medicinske og lingvistiske sammenhænge. Formen “orale” er den danske adjektivbøjning (-e) i bestemt form og flertal; i klassisk latin findes også neutrum-singularisformen orale.

• De orale kontraceptiva er blandt de mest anvendte præventionsmidler.
• Lægen anbefalede orale antibiotika i stedet for intravenøs behandling.
• Den orale slimhinde viste tegn på irritation.
• De orale vacciner kan være lettere at distribuere i stor skala.
• Fonetikken skelner mellem orale og nasale vokaler.
• I antropologien studeres de orale traditioner for at forstå kulturel overlevering.
• I psykoanalysen taler man om den orale fase i spædbarnets udvikling.
• Patienterne foretrak de orale præparater fremfor stikpiller.
• De orale bakterier spiller en rolle i udviklingen af caries.
• Studiet omfattede både orale og parenterale administrationsveje.
• Den orale glukosebelastningstest (OGTT) anvendes ved mistanke om diabetes.
• De orale fortælletraditioner blev senere nedskrevet.
• Behandlingen kombinerede orale og topikale lægemidler.
• Tandlægen vurderede de orale bløddeles tilstand.

• Generelt: mundlig/mundtlig (almindeligst i dagligsprog), gennem munden.
• Medicin: peroral, p.o. (per os), via munden.
• Anatomi/odontologi: mund-, buccal (kinderelateret; ikke identisk med oral men nært beslægtet), sublingual (under tungen; relateret administrationsvej).
• Fonetik: mundproduceret (sjældent), ikke-nasal.

• Kommunikation: skriftlig (modsat mundtlig/oral).
• Medicin/administrationsvej: parenteral (fx intravenøs, intramuskulær), rektal, nasal, transdermal, sublingual/buccal (beslægtede, men alternative veje).
• Fonetik: nasal (modsætning til oral lyd).

“Oral” etableres i dansk fagsprog i 1800-tallet sammen med medicinske og naturvidenskabelige termer, og får bredere anvendelse i 1900-tallet i lingvistik og psykologi. I almindeligt sprog har “mundtlig” traditionelt været foretrukket, men i tekniske og akademiske sammenhænge er “oral/orale” udbredt og præcist.

• oral (grundformen af adjektivet).
• oralt (intetkøn/adverbialt: “gives oralt”).
• peroral (medicinsk; synonymt med gennem munden).
• p.o. (forkortelse for latin per os; anvendt i ordinationer).
• buccal og sublingual (beslægtede, men ikke identiske administrationsveje).
• nasal (fonetisk og farmakologisk kontrastbegreb).

• Foretræk “mundtlig” i almindelig sprogbrug (fx “mundtlig eksamen”).
• Brug “oral/orale/oralt” i faglige sammenhænge, hvor præcision er vigtig (medicin, fonetik, psykologi).
• Kontrollér kongruens: “den orale slimhinde”, “de orale præparater”, “et oralt præparat”.

Forveksl ikke dansk “orale” med den mexicansk-spanske interjektion “¡órale!” (bemærk accent), som er et helt andet ord med betydninger à la “okay!”, “let’s go!”, “wow!”.