Ord 5 bogstaver Krydsord
Velkommen til Homepage.dk’s artikel om ’Ord 5 bogstaver’ i krydsord – her har vi samlet hele 99 mulige løsningsforslag til dig, der står og mangler netop det fembogstavsord, som krydsordet efterspørger.
Krydsordet Ord 5 bogstaver er en klassiker blandt både nybegyndere og garvede ordnørder. Et ord på præcis fem bogstaver rammer ofte plet, når man skal udfylde en række bogstaver med præcis den rette længde. Samtidig giver det femtebogstavs-format mulighed for en lang række af varianter og nuancer, hvilket gør ledetråden særligt populær – ikke mindst fordi den udfordrer vores ordforråd og kreativitet.
Vi har på Homepage.dk systematisk gennemgået danske ordbøger, ordlister og krydsordssamlinger for at finde netop de 99 bedste kandidater til ’Ord 5 bogstaver’. Hvert enkelt løsningsforslag er suppleret med en kort beskrivelse, der forklarer ordets betydning, brugssammenhæng og eventuelle synonymer. På den måde får du ikke bare et svar, men også en lille sproglig opgradering.
Formålet er både at hjælpe dig videre i krydsordet og samtidig nørde lidt ekstra med sprog og ordforråd. Krydsord handler trods alt om mere end bare udfyldte felter – det handler om at udforske, lære nyt og glæde sig over sprogets mangfoldighed. God fornøjelse med at finde det perfekte fembogstavsord!
Ord 5 bogstaver Krydsord på 5 bogstaver
Vi fandt 99 ord med 5 bogstaver, som matcher 'Ord 5 bogstaver'.
Abbed: En abbed er forstander for et katolsk kloster. Betegnelsen dukker op i middelalderhistorie, kirkelige kilder og romaner. I overført betydning bruges ordet om en myndig leder, der sætter rammer og vogter sit fællesskabs disciplin og moralske orden.
Afbud: Afbud er den melding man sender, når man må melde fra til en aftale eller et arrangement. Udtrykket findes i alt fra bryllupsinvitationer til tandlægepåmindelser og er blevet synonymt med høflig, rettidig kommunikation om ændrede planer.
Afkom: Afkom betegner ens børn eller afledte resultater af noget, for eksempel et projekts afkom. I dyreavl bruges ordet konkret om af kommet efter en parringsakt, mens det i overført forstand kan dække produkter, idéer eller kulturelle efterladenskaber.
Agave: Agave er en sukkulent plante fra Amerika, kendt for sine tykke blade og for at levere råstoffet til tequila og sirup. I boligindretning dyrkes agaver som dekorative potteplanter, der tåler tørke og giver et eksotisk præg til indendørs miljøer.
Agent: En agent er mellemmand, forhandler eller spion, afhængigt af kontekst. Begrebet spænder fra sportsagenten, der forhandler millionkontrakter, over ejendomsmægleren, til den hemmelige efterretningsagent i krimier, der arbejder undercover for staten.
Aksel: Aksel betegner en mekanisk aksel, der bærer hjul eller tandhjul, men er også et udbredt dansk drengenavn. Teknikere taler om akseltryk og akselafstand, mens litteraturen kan nævne Aksel som hovedperson med symbolsk tyngde.
Aktie: En aktie er et ejerbevis på en brøkdel af et selskab. Ordet bruges i finansnyheder, privatinvesteringer og kan metaforisk dække enhver lille andel i noget større – man kan ’tage aktier’ i en idé, et projekt eller et venskab.
Album: Album er en samling af musiknumre, fotografier eller frimærker bundet i en samlet udgivelse. Musikelskere diskuterer konceptalbum, frimærkesamlere beskytter sjældne mærker, og familier gemmer feriebilleder i nydelige fotoalbums fra barndommens sommerdage.
Alder: Alder angiver hvor længe noget eller nogen har eksisteret. Ordet bruges i aldersgrupper, livsfaser og lovtekster om myndighed. I poetisk sprog kan alder være en byrde, en gave, eller blot en talstørrelse, der sætter erfaring i perspektiv.
Alger: Alger er mikroskopiske eller makroskopiske plante-lignende organismer i hav og ferskvand. De producerer ilt, indgår i sushi som tang og kan skabe algeopblomstring, der farver kystvand grønt. Bioteknologien udnytter alger til biobrændstof, kosttilskud og kosmetik.
Alibi: Alibi er et bevis på at man befandt sig et andet sted end gerningsstedet. Krimiserier drejer sig ofte om at bryde et tilsyneladende stærkt alibi. I daglig tale bruges ordet om enhver troværdig undskyldning for fravær.
Altar: Altar er det bord eller den forhøjning, hvor religiøse ofre eller ceremonier udføres. I kristne kirker symboliserer altret nadverbordet, men ordet bruges også billedligt om et sted, hvor noget ofres – ens tid, kræfter eller drømme.
Ampel: En ampel er en ophængt potte med planter, der giver vertikal grøn dekoration. Haveentusiaster anvender farverige sommerblomster i altanamper, mens designbutikker sælger minimalistiske ampler i messing til urbane stuer, hvor gulvpladsen er knap.
Amper: Amper beskriver en skarp, småhidsig tone eller stemning. En amper debat kan lugte af gensidig irritation, mens et amper svar i en mail straks hæver temperaturen. Ordet giver nuancer til kommunikationens følelsesmæssige barometer.
Anker: Anker er et tungt redskab, der fastholder et skib, men også et begreb for noget stabiliserende i livet. I tv-studier kaldes hovedværten for nyhedsanker. I retorik fungerer fakta som anker for argumenter, der ellers kunne drive væk.
Antik: Antik betyder gammel og værdifuld, særligt om genstande fra før 1900. Antikvitetshandlere jagter originale møbler med patina, mens ’antik’ i overført forstand kan beskrive forældede holdninger, der ikke har fulgt med tidens strøm og sociale forandringer.
Appel: Appel er et kald til handling eller følelser. Juridisk dækker det også ankesagen. Reklamer formulerer en følelsesmæssig appel til forbrugeren, mens velgørende organisationer udsender nytårsappel for at motivere donationer til sociale eller humanitære formål.
April: April er kalenderårets fjerde måned, kendt for lunefuldt vejr, påskeliljer og aprilsnar. Udtrykket ’aprilsvejr’ bruges om svigtende pålidelighed, mens ordet i poesi kan fremmane spirende håb, fuglesang og overrumplende forårsbyger fulde af liv.
Argon: Argon er en ædelgas, kemisk inert og brugt i svejsning samt i energibesparende vinduesglas. I fysik taler man om argon-lasere, mens ordet i overført betydning kan betegne noget passivt eller uengageret – som at ’stå som ren argon’.
Arkiv: Arkiv er et systematisk lager for dokumenter, fotografier eller digitale data. Historikere graver i rigsarkivet, virksomheder har personalearkiv, og en smartphone gemmer fotoarkiv i skyen. Arkivet symboliserer hukommelse, orden og adgang til fortidens detaljer.
Arter: Arter er flertalsform af art, der betegner biologiske grupper. Naturprogrammer kortlægger truede arter, mens ordet også bruges billedligt: ’Hvad arter det sig?’ spørger man om udviklingen i et projekt eller barns fremgang i skolen.
Atlas: Atlas er en bog eller digital samling af kort, men også en titan fra græsk mytologi, som bærer himmelhvælvingen. I anatomi er atlas første halshvirvel. Ordet spænder altså fra papirværk til mytefigur og menneskelig knoglestruktur.
Audio: Audio dækker alt, der kan høres: lydfiler, podcasts og højkvalitetskabler. Musikere taler om audio-interface, mens filmfolk skelner mellem audio og video. Udtrykket bruges også i markedsføring: ’immersiv audio’ der omkranser lytteren i tredimensional lyd.
Avler: Avler er en person, der målrettet frembringer planter eller dyr, ofte med ønskede egenskaber. Fjerkræavlere fokuserer på æglægning, mens hundeavlere forfiner racer. Ordet bruges bredt om enhver, der kultiverer og forædler i stor eller lille skala.
Badge: Badge er et engelsk låneord for et emblem eller navneskilt. Konferencegæster får badges med QR-kode, og spejdere syer stofbadges på uniformen efter fuldførte opgaver. På sociale medier er digitale badges små trofæer, der signalerer status.
Bagel: Bagel er en kogt og derefter bagt brødkrans med sej krumme, oprindeligt fra Østeuropa. I dag udgør den en caféklassiker med flødeost. Ordet kan symbolisere kosmopolitisk byliv og bruges humoristisk om alt med hul i midten.
Bager: En bager fremstiller brød, kager og wienerbrød i den liflige duft af gær og smør. Udtrykket kan være et efternavn eller bruges om software, der ’bager’ 3D-modeller. I mundheldet ’morgenstund har guld i mund’ er bageren oppe først.
Bajer: Bajer er folkeligt ord for øl, især pilsner. På værtshuset bestiller stamkunder en halv liter bajer, mens begrebet også kan dække det hyggelige sociale rum omkring fadøl, fodboldkampe og snak om livets store og små ærinder.
Balje: Balje er et lavt, bredt kar af plast eller metal, brugt til tøjvask, fodbad eller børns vandleg. I ældre tid stod baljer på gårdspladsen fyldt med skoldende vand til slagtning. Udtrykket bruges også om store portioner af noget.
Banal: Banal beskriver noget almindeligt, forudsigeligt og uden originalitet. Kritikerne kan kalde en film banal, når den genbruger velkendte klichéer. I filosofisk diskussion handler det om risikoen for at lade banale sandheder erstatte dyb refleksion.
Banan: Banan er en næringsrig, gullig frugt med verdensomspændende popularitet. I sport bruges ordet om et buet frispark, ’en banan ind i feltet’. Tegneserier viser ofte bananskrællen som klassisk fald-rekvisit, der får figurer til at glide komisk.
Barak: Barak er en midlertidig bygning af lette materialer, ofte brugt til militær, flygtningelejre eller byggepladser. Ordet kan symbolisere nøjsomhed, provisoriske forhold eller et barskt miljø, men indgår også i efternavnet på Israels tidligere premierminister.
Baron: Baron er en adelig titel under greve og markis. I overført forstand kan ’sukkerbaron’ og ’mediebaron’ beskrive magtfulde erhvervsfolk. Sølvskeen, herregården og jagtselskabet følger stereotypen, men nutidens baroner styrer ofte globale koncerner fra glasfacader.
Basis: Basis betyder grundlag. Matematikken taler om basisvektorer, kemien om basisopløsninger og aktiemarkedet om basispoint. I daglig tale spørger man efter et solidt basis i relationer, inden man bygger noget større ovenpå – fysisk, psykisk eller organisatorisk.
Basta: Basta er et italiensk ord, der betyder ’nok’, optaget i dansk som markering af slutdiskussion. Forældre kan sige basta ved sengetid, mens en projektleder sætter basta for endeløse møder. Det er sprogets lille gavelås.
Batik: Batik er en tekstilfarveteknik fra Indonesien, hvor voks danner mønsterbarriere. Hippiebevægelsen genoplivede batik-T-shirts i farverige spiraler. I moderne design ses subtile batik-print på silke, og i kunstterapi anvendes metoden som meditativ farveøvelse.
Bedre: Bedre er komparativform af ’god’. Ordet indgår i talemåder som ’på bedre tanker’ og i klasseskellet ’det bedre borgerskab’. Selvoptimering handler ofte om at blive en bedre version af sig selv, fysisk, mentalt eller karrieremæssigt.
Beger: Beger er et bæger, en kop eller kalk. I kemi taler man om målebeger. I religion omtales den hellige gral som et beger. Begrebet kan symbolisere en udfordring, man må tømme til sidste dråbe – ’det bitre beger’.
Beløb: Beløb er en sum penge. Budgetter opstiller beløb i kolonner, bankapps viser disponible beløb, og skattevæsnet beregner restbeløb. I overført betydning kan et ’følelsesmæssigt beløb’ beskrive den indsats eller gæld, man skylder nogen i livet.
Besad: Besad er datid af ’besidde’. Man besad viden, jord eller magt. Historikere diskuterer hvilke ressourcer konger besad. Ordet peger på fortidigt ejerskab og kan i analyser af kolonialisme illustrere, hvem der besad territorier og bestemte lovgivningen.
Betal: Betal er bydeform af ’at betale’. Skiltet ved parkeringsautomaten siger ’Betal her’. I digital økonomi dækker det alt fra contactless-transaktioner til kryptobetalinger. Moralsk kan man ’betale prisen’ for en dum beslutning, også uden at røre penge.
Beton: Beton er et robust byggemateriale af cement, grus og vand. Brutalistisk arkitektur hylder rå betonflader. I politisk sprog kaldes fastlåste holdninger ’beton’. En ’betonkommunist’ eller ’betonliberalist’ ses som urokkelig i sin ideologiske konstruktion.
Bider: Bider er præsens af ’at bide’ samt et navn på en ferskvandsfisk. En kritik, der bider, gør ondt, mens en hund, der bider, kræver mundkurv. Fiskeren fanger bidere i åer, hvor de kæmper stædigt på linen.
Bidet: Bidet er et sanitært porcelænmøbel til intimhygiejne, kendt fra Sydeuropa. Det udtales ofte forkert. I hesteverdenen er bidet den metalstang, hesten bærer i munden. Således spænder ordet fra badeværelse til rideudstyr.
Bifag: Bifag er et mindre sidefag på universitetet. En kemi-studerende kan have filosofi som bifag og opnå tværdisciplinær indsigt. I overført betydning taler man om bifag, når man dyrker passioner ved siden af sit hovedhverv.
Bilag: Bilag er et vedlagt dokument, en kvittering eller en pdf, der underbygger en hovedtekst. Revisorer elsker bilag, fordi de beviser udgifter. I politik kan et hemmeligt bilag rumme sprængstof, som ændrer udvalgets konklusioner markant.
Bille: Bille er et insekt i ordenen Coleoptera, men også et udbredt dansk efternavn. Biologer beundrer billers dækskjold, mens kunstnere som fotografen Per Kirkeby har malet abstraherede biller. Ordet kan derfor træffe både natur og kultur.
Bjerg: Bjerg er en betydelig forhøjning i landskabet. I myter bor trolde i bjerget, i sport bestiges bjerge på cykel, og i metaforer kan man have et bjerg af opgaver. Bjerg symboliserer både udfordring og udsigt.
Blade: Blade er flertal af blad, enten på planter, i magasiner eller som barberblade. Efterårsskovens blade dækker jorden, mens redaktionen layout’er næste måneds blade. Ordet kan spille mellem natur, tryksager og små, skarpe metalstykker.
Blaff: Blaff er et kort vindpust eller en pludselig lysrefleks. Ordet beskriver umiddelbar bevægelse: En dør lukker med et blaff, et stearinlys slukkes af et blaff. Det indfanger øjeblikkets flygtige uro og forsvinden.
Bland: Bland er bydeform af ’at blande’. Opskriften siger ’bland mel og vand’. Farvehandlen toner maling ved at blande pigment. Socialt kan man blande sig i debatten. Ordet favner praktiske køkkenrutiner og aktiv deltagelse i samtalen.
Blink: Blink er et kort lysglimt fra billygter eller fyrtårne, men også et øjeblikkeligt øjenluk. I poker kaldes mikro-blink for tells. Udtrykket ’på et blink’ understreger hurtighed, mens blinklys danner bilisternes stille dialog i trafikken.
Blond: Blond beskriver lyst hår, men kan også betyde lys farvetone i træ. Stereotyper om ’dum blondine’ lever endnu, mens farvehandlere taler om blond eg i designkøkkener. Ordet bærer kulturelle fordomme og æstetiske præferencer.
Bluse: Bluse er en overdel af stof, traditionelt med kvindeligt snit, men findes nu i unisex-mode. Strikbluser luner om vinteren, silkebluser glimter på kontoret. ’At få hevet blusen af’ kan betyde en afslørende kritik.
Boble: Boble er en hul kugle af gas i væske, men også et socialt og økonomisk rum isoleret fra omverdenen. Børsbobler brister, boligbobler oppustes, og pandemier lærer os om ’bobler’ som små, faste kontaktcirkler.
Boder: Boder er små salgsstande på markeder, festivaler eller julegader. De dufter af brændte mandler og mulled wine. I middelalderen hed de ’skråboder’. Metaforisk kan idéer stilles på ’bod’, hvor publikum vurderer deres værdi.
Bogen: Bogen er bestemt form af bog samt flertydigt navn på ege-arten bøg i dativ ’bøgen’. Studerende slæber på bogen om jordpolitik, mens skovtursfolket hviler under bøgen. Dermed forener ordet litteratur og natur i ét greb.
Bonus: Bonus er en ekstra belønning, ofte økonomisk. Spillerne fik sejrsbonus. I markedsføring lokker points-bonus. Psykologisk kan en uventet kompliment være en mental bonus, der øger motivationen og følelsen af værdsættelse.
Borde: Borde er flertal af bord, men også modalverbet ’burde’ bøjet i konjunktiv (’man borde gøre det’ er arkaisk). Møbelbutikker sælger spiseborde, skriveborde og sofaborde, mens etikeksperter diskuterer, hvad man egentlig borde i høflighedens navn.
Borer: Borer er præsens af ’at bore’ og navnet på visse insekter, der borer sig ind i træ. Håndværkeren borer huller i væggen, og barkboreren ødelægger skoven. Begrebet spænder mellem DIY og økosystemernes skrøbelighed.
Borge: Borge er flertal af borg eller datid af ’at borge’ (låne). Historisk studerer man middelalderlige stenborge, nutidigt beder man en ven borge for et lån. Ordet koncentrerer sig om både fæstningsværk og økonomisk tillid.
Boson: Boson er en partikeltype, der følger Bose-Einstein-statistik. Higgs-bosonen giver masse til andre partikler og fik CERN-fysikere til at juble. I populærkultur bruges boson som symbol på naturens dybeste hemmeligheder, langt fra dagligdags erfaring.
Boven: Boven er en slyngel eller skurk i gammeldags dansk. I revytraditionen taler man om den listige boven, der stjæler hjerter eller diamanter. Ordet bruges kærligt drillende blandt venner eller som løftet pegefinger mod uretfærdighed.
Brand: Brand er ildsvåde, men i markedsføring et varemærkes identitet. Brandfolk bekæmper brande, mens reklamebureauer opbygger et stærkt brand. I samtaler kan man føle sig ’brændt’ af kritik, en emotionel brand uden røg.
Bruse: Bruse beskriver skummende bevægelse i vand, som når bølger bruser mod kysten. Verbalt kan følelser bruse i én, vrede bruser op. Badeværelset kaldes brusebad, hvor vandet bruser ned som kunstigt regnskyl.
Bryde: Bryde er infinitiv af at bryde, men også en sportsgren. Man kan bryde et løfte, bryde sten i et stenbrud eller bryde med traditioner. I wrestling brydes der om point, i livet om frihed.
Brænd: Brænd er kort datid af brænde eller substantiv for brænde (’tørt brænd’). Udtrykket bruges i båltænding, men også om følelsen af at have ’brændt fingrene’. Dermed spænder ordet fra fysisk energi til psykisk læring.
Brøle: Brøle er at udstøde en høj, dyb lyd. Løver brøler over savannen, fans brøler på stadion, og en motor kan brøle i tomgang. Brølende tavshed er en poetisk kontrast, hvor fraværet føles øredøvende højt.
Buler: Buler er små fordybninger eller hævelser, eksempelvis i en bilkofanger eller teenagerens pande. Man kan også få en bule i budgettet, når udgifterne stikker af. Ordet balancerer mellem materiel skade og økonomisk skramme.
Ceder: Ceder er et nåletræ med aromatisk duft, der anvendes i blyanter, møbler og cigaræsker. I bibelske tekster nævnes Libanons ceder som styrke-symbol. Duften af cederolie menes at afskrække møl og skabe ro i aromaterapi.
Cello: Cello er et strygeinstrument med varm, mørk klang. Klassiske ensembler betror celloen de dybe følelseslag, mens rockbands eksperimenterer med elektrisk cello. Ordet kan også optræde som kælenavn for en person med dyb stemme.
Cirka: Cirka betyder omtrent. Statistikere angiver cirka-tal for usikre målinger, og i daglig tale siger man ’vi mødes cirka klokken fem’. Ordet afspejler den menneskelige erkendelse af, at præcision ofte er en luksus, ikke en nødvendighed.
Civil: Civil beskriver det ikke-militære eller ikke-uniformerede. Civile rettigheder, civil ulydighed og civil status bruges flittigt i jura og sociologi. En civil politibil blander sig anonymt i trafikken, mens civil samtale betyder rolig, høflig diskussion.
Coach: Coach er en træner eller personlig rådgiver. Ordet dækker fodboldcoachen med fløjte såvel som life-coachen, der hjælper med karrieremål. På forretningssprog coacher man teams til agilitet; i fitness sveder man under coachens motiverende råb.
Dadle: Dadle er at kritisere eller bebrejde. Et gammeldags, men stadig levende ord. Man kan dadle sig selv for fejl eller dadle samfundet for ulighed. Digtet kan dadle magthavere med spids pen og moralsk indignation.
Dagen: Dagen er bestemt form af dag, tidsrummet mellem solopgang og solnedgang. Aviser hedder noget-Dagen, fx ’Kristeligt Dagblad’. I udtrykket ’i dagens anledning’ markerer man noget særligt. Dagen kan føles lang eller flyve forbi.
Dampe: Dampe er at udsende damp eller at koges let. Grøntsager dampes for at bevare vitaminer. En teenager kan ’dampe’ e-cigaret, hvor væsken fordamper. Dermed kobles ordet både til sund madlavning og moderne nikotinkultur.
Dansk: Dansk betegner sprog, nationalitet og kultur. Man lærer dansk i skolen, bager dansk wienerbrød og dyrker dansk hygge. I udlandet henviser ’dansk design’ til minimalisme. Ordet rummer både identitet, stolhed og sproglig kompleksitet.
Datid: Datid er en grammatisk tidsform og et historisk begreb. I sætningen ’han gik’ står verbet i datid. Museumsfolk beskæftiger sig dagligt med datid, mens forfattere hopper mellem datid og nutid for at skabe fortællegreb.
Debat: Debat er udveksling af argumenter. Tv-studier iscenesætter valgdebat, aviser trykker debatindlæg, og sociale medier koger med online-debat. En sund debat kræver fakta, respekt og lytteevne, ellers glider den over i skænderi og mudderkast.
Dekan: Dekan er leder af et fakultet på et universitet. Rollen kræver akademisk tyngde og administrativ flair. På højmesser er dekan også titel i domkapitler. Ordet kommer fra latin ’decanus’, egentlig ’leder for ti’.
Delta: Delta er en flodmunding, den græske bogstav-form og matematik-symbol for forskel. Nilens frodige delta spillede hovedrolle i oldtidens Egypten. I teknik angiver delta-værdier temperaturafvigelser, og i virologi fik Delta-varianten af covid-19 global opmærksomhed.
Digte: Digte er poesiens flertalsform. Gymnasieelever analyserer digte af Søren Ulrik Thomsen, mens rapperen digter på rimede beats. I daglig tale kan man ’digte videre’, altså tilføre kreative detaljer til en ellers tør historie.
Dimse: Dimse betyder at pille ved småting uden mål. Man dimser med ledninger, når teknikken driller. Som substantiv bliver dimse til ’dimser’, gadgets og nipsting, der samler støv, men som man ikke nænner at smide ud.
Diner: Diner er en amerikansk cafétype med krom, læderbåse og milkshakes. Road-movies gør diners til nostalgiske stop. I Danmark bruger nogle restauranter ordet for at signalere retrostemning og 50’er rock’n’roll omkring burgeren og jukeboxen.
Disse: Disse er flertalspronomen for ’de her’. I slang betyder ’at disse’ at fornærme. Rap-battles handler om at disse modstanderen med skarpe linjer, mens grammatikbøger lærer om forskellen mellem ’disse’ og ’dette’ i demonstrative pronominer.
Ditte: Ditte er et dansk pigenavn, kendt fra Martin Andersen Nexøs roman ’Ditte Menneskebarn’. Navnet associerer derfor både til litterær socialrealisme og nutidens fornavnestatistik, hvor Ditte bæres af tusinder i Danmark.
Dolme: Dolme er slang for penis, men også navnet på et spyd fra Balkan-køkkenet, hvor ’dolme’ betyder fyldte vinblade. Dermed spænder ordet mellem ungdommelig lumskhed og kulinarisk tradition serveret med yoghurt og krydderurter.
Drama: Drama er en teatergenre, en tv-serieform og enhver konfliktfyldt situation i livet. Skolegården summer af drama, mens DR producerer søndagsdrama. Ordet stammer fra græsk for ’handling’ og peger på menneskets hang til fortælling.
Dreje: Dreje er at rotere noget. Keramikere drejer ler til vaser, og bilister drejer nøglen i tændingen. Udtrykket ’dreje nøglen om’ kan betyde konkurs. Ordet fremkalder både skabende rotation og afgørende, afsluttende bevægelse.
Drone: Drone er en fjernstyret flyver samt den summende lyd fra bier. Filmfotografer bruger droner til luftskud, mens landmænd kortlægger marker. Militært anvendes bevæbnede droner, hvilket giver teknologien etisk kompleksitet mellem leg og krig.
Drops: Drops er små, hårde bolsjer, men også et strikkefirma og et fodboldudtryk for at ’droppe bolden’. Webshops laver limited drops af sneakers. Ordet har sødme, sport og street-mode i samme farverige pakke.
Dufte: Dufte er pluralis af duft eller verbum i infinitiv. Som navneord handler det om aromaer fra kaffe, hav og regn. Som verbum: roserne dufte lifligt. Ordet aktiverer sanser, minder og marketing for parfume.
Dukke: Dukke er et legetøj, men også verbum ’dukke op’. Dukketeater fascinerer børn, mens gyserfilm lader porcelænsdukker få mareridtsglimt. Sprogligt kan uventede problemer dukke op midt i projektplanen og kræve hurtig løsning.
Dunke: Dunke er at slå med dump lyd, men også en beholder til væske. Vanddunke følger i sommerhus, mens bilens højtalere dunke basrytmer gennem kabinen. Ordet forener fysisk slag, lydoplevelse og praktisk opbevaring.
Durer: Durer er nutid af at du (eller det) ’dure’, altså fungere eller være acceptabelt. Sætningen ’det dur ikke’ er klassiker. Ordet kommer fra tysk ’dauern’, at vare, og siger noget om holdbarhed og kvalitet.
Dybde: Dybde er målet fra overflade til bund, men bruges også om indsigt. Kamera med lav dybdeskarphed slører baggrund, psykologen søger dybde i samtalen, og en podcast giver ’dybdeformat’ til komplekse emner.
Dyrke: Dyrke er at kultivere, træne eller ære. Man dyrker grøntsager, dyrker yoga og dyrker venskaber. Udtrykket spænder fra jordbrugets konkrete håndværk til mental selvforbedring og religiøs dyrkelse af en guddom eller idol.
Døgns: Døgns er genitiv af døgn og indgår i vendinger som ’et døgns tid’. Skifteholdsarbejdere taler om døgns rytme, meteorologer måler døgns nedbør. Formen bruges sjældent alene, men er grammatisk vigtig i præcise tidsangivelser.
Vi håber, at du har fundet præcis det 5-bogstavsord, du manglede til dit krydsord. Med hele 99 forslag i vores liste skulle du være godt dækket ind – uanset sværhedsgrad eller tema.
Er du på jagt efter endnu flere løsninger, eller står du med andre kryptiske ledetråde? På Homepage.dk finder du et væld af krydsordsguider, lister og tricks, der hjælper dig videre.
Tøv ikke med at benytte søgefeltet øverst på siden, så du hurtigt kan finde netop dét ord, du mangler. Rigtig god fornøjelse med dine krydsord!