Ordet betydning

Ordet “ordet” er den bestemte entalsform af substantivet “ord” og betyder bogstaveligt “det konkrete ord” eller “det omtalte ord”. I overført betydning kan “ordet” også betyde taleretten, et løfte eller – med stort begyndelsesbogstav – den teologiske idé “Ordet” (Logos).

Betydning og anvendelser

1. Det sproglige tegn (grundbetydning)

   “Ordet” henviser til en sproglig enhed med betydning, typisk adskilt fra andre ved mellemrum eller tegnsætning.

   Eksempel:

   • “Hvad betyder ordet ‘resiliens’?”
   • “Ordet ‘hjem’ vækker følelser hos mange.”

2. Taleretten eller mulighed for at tale

   Bruges i møder, forhandlinger og debat til at angive, hvem der har ret til at tale.

   Eksempel:

   • “Formanden giver nu ordet til næste taler.”
   • “Må jeg få ordet til en kort bemærkning?”

3. Løfte eller tilsagn

   “At give sit ord” betyder at afgive et løfte; “holde ord” er at holde sit løfte.

   Eksempel:

   • “Han gav sit ord og holdt det.”
   • “Det var bare ord, ingen handling.”

4. Teologi: Ordet (Logos)

   Med stort begyndelsesbogstav betegner “Ordet” det guddommelige Logos, særligt kendt fra indledningen til Johannesevangeliet: “I begyndelsen var Ordet”.

5. Kulturel reference (titel)

   “Ordet” er også titlen på Kaj Munks skuespil (1932) og Carl Th. Dreyers film (1955).

Grammatik og udtale

• Ordklasse: substantiv (neutrum)
• Form: bestemt ental af “ord”
• Udtale (omtrentlig IPA): [ˈoːɐ̯ðəð] (variation forekommer)
• Betoning: hovedtryk på første stavelse

Etymologi og beslægtede ord

Dansk “ord” (og dermed “ordet”) stammer fra oldnordisk “orð”, af urgermansk *wurdą, beslægtet med engelsk “word”, tysk “Wort”, nederlandsk “woord”, svensk “ord”, norsk “ord” og islandsk “orð”. Den urgermanske form føres ofte tilbage til en indoeuropæisk rod med betydningen “tale/udtrykke”.

Kollokationer og faste udtryk

• tage/give/få/have ordet – om taleret
• holde/bryde sit ord – om løfter
• ordet er frit – alle kan tale
• med andre ord – omformulering
• ord for ord – ordret, verbatim
• ord mod ord – påstand mod påstand
• sætte ord på (noget) – formulere
• have ord i sin magt – være sprogligt velformuleret
• i store ord – med store, måske pompøse vendinger
• tage nogen på ordet – holde nogen fast på, hvad de har sagt

Synonymer og antonymer

Historisk og kulturel kontekst

I kristen tradition er “Ordet” central i forståelsen af skabelse og åbenbaring. Sætningen “I begyndelsen var Ordet” er blevet et kulturelt referencepunkt på tværs af kunst, filosofi og teologi.

I dansk kulturhistorie er “Ordet” titlen på Kaj Munks skuespil (1932), der tematiserer tro, tvivl og mirakler, og på Carl Th. Dreyers filmatisering (1955), internationalt anerkendt for sin stil og dybde.

“Ordet” i faglige sammenhænge

• Lingvistik: “Ord” kan forstås som type (ordform som abstrakt enhed) og token (konkret forekomst i en tekst). “Ordet” bruges da om en bestemt forekomst eller den specifikke enhed, der omtales.
• Tekst- og databehandling: Orddeling, ordtælling, stopord og nøgleord er centrale begreber; “ordet” henviser her til en enkelthed i en tekststreng.
• Retorik og mødeledelse: Procedurer for at tildele, fordele og fratage “ordet” strukturerer debatter og beslutningsprocesser.

Sammensætninger og afledninger

• ordbog, ordforråd, orddannelse, ordklasse, ordlyd, ordvalg, ordspil, ordsprog
• ordblind, ordløs, ordknap, ordflom, ordrig, ordret
• ordsmed, ordveksling, ordstilling, ordliste, nøgleord

Eksempler på brug i sætninger

• “Kan du forklare, hvad ordet ‘antropocæn’ dækker over?”
• “Hermed giver jeg ordet til komitéens formand.”
• “Hun tog ordet og præsenterede forslaget.”
• “Vi holder dig på ordet – levering på fredag, ikke?”
• “Han brød sit ord og undskyldte dagen efter.”
• “Ordet ‘frihed’ kan betyde noget forskelligt for forskellige mennesker.”
• “Det var mange store ord, men få konkrete tiltag.”
• “Kan du sætte ord på, hvordan det føltes?”
• “Referatet gengiver udtalelsen ord for ord.”
• “Det er ord mod ord, så vi må finde flere beviser.”
• “Ordet forekommer 47 gange i teksten.”
• “I teologien bruges ‘Ordet’ om det guddommelige Logos.”
• “Efter pausen er ordet frit.”
• “Hun har ordet i sin magt.”

Almindelige forvekslinger og noter

• “ord” vs. “ordet”: “ord” er ubestemt ental eller flertal; “ordet” er bestemt ental.
• “Ordet” med stort O: Bruges som egennavn (Logos eller titel på værk) eller ved sætningsstart.
• Ikke at forveksle med “orden”: “orden” er et andet substantiv med andre betydninger (system, dekoration m.m.).

Relaterede termer

• ord, sprog, tale, ytring, udtryk, term, leksikon, lemma, vokabular
• Logos (teologi), Kaj Munk: Ordet (skuespil), Carl Th. Dreyer: Ordet (film)