Ordforråd Krydsord

Vi har fundet ét ord med 2 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Ordforråd'.

1. Ro: Forkortelse for Retskrivningsordbogen, den officielle norm for dansk stavning. Ikke en fuld ordbog over betydninger, men en autoritativ kilde til den del af ordforrådet, der vedrører stavning, bøjningsformer og regler.

Vi fandt præcis ét ord med 3 bogstaver, der passer til 'Ordforråd'.

1. Ddo: Forkortelse for Den Danske Ordbog, det autoritative opslagsværk over moderne dansk. En institutionel spejling af sprogets ordforråd, som dokumenterer brug, betydninger, eksempler og udvikling over tid.

Disse 2 ord på 5 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Ordforråd'.

1. Lingo: Uformel betegnelse for en gruppes særlige ordforråd eller sprogkode. Bruges både humoristisk og beskrivende om jargon, insider-udtryk og særegne vendinger, som kan være svære at afkode for udenforstående.

2. Slang: Uformelt, ofte gruppespecifikt ordforråd, som skifter hurtigt over tid. Det viser sprogets kreativitet og sociale dynamik, og markerer tilhørsforhold, humor og stil snarere end formel præcision og standardisering.

Her er 7 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Ordforråd'.

1. Gloser: Skole- og læringssprog for ord, særligt dem man øver i sprogundervisning. Kan anvendes som et konkret udtryk for ordforråd i opbygning, og som en praktisk betegnelse for de ord man skal kunne aktivt og passivt.

2. Jargon: En gruppes interne sprog og udtryksmåde, ofte utilgængelig for udenforstående. Det beskriver et specialiseret ordforråd og en social markør, som både kan inkludere og udelukke gennem særlige termer, forkortelser og vendinger.

3. Korpus: En samling tekster brugt til sproglig analyse, der indirekte repræsenterer ordforråd i brug. Giver mulighed for at undersøge frekvens, kollokationer og variation og dermed kortlægge sprogets ordlige ressourcer empirisk.

4. Leksis: Lingvistisk term for ord og ordforrådets enheder, ofte kontrasteret med grammatik. Anvendes i akademiske sammenhænge om sprog som et lager af leksemer, hvor fokus er på betydning og ordbrug frem for struktur.

5. Ordbog: Opslagsværk med ord, definitioner, bøjningsformer og ofte brugseksempler. Et eksternt billede på ordforrådets omfang og struktur, der hjælper brugere med at udvide, verificere og forfine deres sprogbrug.

6. Ordnet: Digital portal til danske ordbøger, herunder Den Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog. Et samlet vindue til sprogets ordforråd og dets dokumentation, der muliggør søgbar, pålidelig reference.

7. Parlør: Praktisk lille sprogguide med udvalgte ord og fraser til rejsebrug. Indrammer et minimums-ordforråd for basale situationer, og viser hvordan fokuserede ordsamlinger kan understøtte funktionel kommunikation hurtigt.

Til ledetråden 'Ordforråd' fandt vi 8 passende ord på 7 bogstaver.

1. Arsenal: Metafor for den samling af ord og udtryk, man har til rådighed. Fremhæver ordforråd som et lager af sproglige redskaber, der kan mobiliseres strategisk for at overbevise, forklare, nuancere eller underholde.

2. Diskurs: Sprogbrug i bestemte sociale og ideologiske sammenhænge, ofte med eget ordforråd. Diskurser etablerer og afgrænser acceptable udtryk, buzzwords og narrative mønstre, og peger på ordvalgets magt og rammer.

3. Glossar: Kort, specialiseret ordliste med forklaringer, ofte i slutningen af bøger eller rapporter. Fungerer som et fokuseret udsnit af ordforrådet inden for et emne og hjælper læseren med at navigere i faglige udtryk.

4. Idiomer: Faste vendinger med betydning ud over summen af enkeltordene, eksempelvis at slå koldt vand i blodet. De udgør en vigtig del af ordforrådet, især når nuancer, ironi og kulturel viden skal formidles effektivt.

5. Ordbank: Pædagogisk værktøj med ord og forklaringer, ofte digitalt og søgbart. En praktisk manifestation af ordforråd, som understøtter skrivning, læsning og begrebsudvikling ved at tilbyde hurtigt overblik og forslag.

6. Ordfond: Et billedligt udtryk for ordforråd som en kapital eller fondsbeholdning. Henleder opmærksomheden på investering i sprog gennem læsning, uddannelse og erfaring, der afkaster afkast i form af klarere kommunikation.

7. Ordskat: Poetisk betegnelse for ordforråd som en værdifuld beholdning. Understreger sprogets rigdom og personlige præg, og peger på at et stort ordforråd kan åbne for nuancer, præcision og kreative måder at udtrykke sig på.

8. Ordvalg: Det konkrete valg blandt ord fra ens ordforråd i en given situation. Indikerer at ordforråd ikke kun handler om mængde, men også om passende brug, stil, tone og modtagerorientering i kommunikationen.

Her er 11 muligheder på 8 bogstaver, der passer til 'Ordforråd' i dit krydsord.

1. Fagsprog: Det sprog og ordforråd der knytter sig til et specifikt fagområde. Dækker både terminologi, typiske vendinger og tone, og gør det muligt at kommunikere effektivt og præcist mellem fagfæller.

2. Leksemer: Abstrakte enheder i ordforrådet, der repræsenterer ords betydning uafhængigt af bøjning. Begrebet gør det muligt at beskrive ordsystemet på et niveau, hvor variationer ses som former af samme grundbetydning.

3. Leksikon: I daglig dansk betyder leksikon et opslagsværk, men i lingvistik kan det også betyde det mentale lager af ord. Som svar peger det på både opslagsbar ordmasse og den indre samling af ord hos talere.

4. Ordlager: Metaforisk billede på et lager med ord, man kan hente fra ved behov. Det fremhæver ordforrådets praktiske funktion som en ressource, der kan suppleres, vedligeholdes og optælles, alt efter kontekst og formål.

5. Ordliste: En systematisk liste over ord, typisk med forklaringer, oversættelser eller eksempler. Den kan beskrive en persons eller et fags ordforråd i kondenseret form, og bruges i læringssammenhænge til at udbygge og vedligeholde ordkendskab.

6. Ordmasse: Fremhæver ordforråd som en stor, ofte uoverskuelig mængde af ord. Bruges både neutralt og kritisk, alt efter om fokus er på omfang, variation, relevans eller behovet for strukturering og selektion.

7. Ordpulje: Samlende betegnelse for de ord, der er til rådighed i en gruppe, et projekt eller et sprog. Understreger fælles deling og kuratering af ordforråd, eksempelvis i pædagogiske eller terminologistyrende sammenhænge.

8. Register: Generel betegnelse for stilistisk niveau og socialt situeret sprogvalg, inklusive ordforråd. Angiver hvilke ord og udtryk der passer til en given kommunikationssituation, fra formel og teknisk til afslappet og dagligdags.

9. Termbank: En digital eller fysisk database med fagtermer, definitioner og ofte oversættelser. Udtrykker ordforråd i systematiseret, søgbar form, og fungerer som en autoritativ kilde til konsistente sprogvalg på tværs af dokumenter.

10. Termbase: Engelskpræget betegnelse for en termbank, almindelig i oversættelse og terminologistyring. Indrammer ordforråd som data, med felter for definitioner, kilder, noter og sprogvarianter, så præcision og genbrug sikres.

11. Tesaurus: Dansk form af thesaurus, et synonymleksikon der grupperer ord efter betydning. Understøtter udbygning af ordforråd ved at synliggøre semantiske relationer og alternative udtryk, så variation og præcision styrkes.

Vi fandt 8 ord med 9 bogstaver, som matcher 'Ordforråd'.

1. Idiomatik: Studiet af faste udtryk og idiomer, og dermed en del af ordforrådets fraseologiske del. Omfatter viden om betydning, brug og kulturel forankring af vendinger, der ikke kan forstås ordret.

2. Ordforråd: Direkte betydning: den samlede mængde ord en person eller gruppe kender og kan bruge. I overført betydning beskriver det den sproglige kapacitet, udtryksbredde og de stilistiske ressourcer, man kan trække på i tale, skrift og forståelse.

3. Ordrigdom: Udtrykker et stort og varieret ordforråd samt lysten til at bruge det. Anvendes rosende om talere og forfattere, der behersker mange ord og betoner sprogelig opfindsomhed og præcision i deres formuleringer.

4. Sprogbrug: Den konkrete anvendelse af sprog og ordforråd i praksis, i tale og skrift. Fremhæver sammenhængen mellem ordvalg, kontekst og modtager, og hvordan kompetence i ordforråd viser sig gennem passende anvendelse.

5. Termliste: En samling af faglige termer med forklaringer, ofte anvendt i tekniske felter. Et specialiseret udsnit af ordforrådet, der tydeliggør begreber og standardiserer sprogbrug, så præcision og entydighed kan opretholdes.

6. Thesaurus: International betegnelse for synonymordbog med semantiske relationer. Et redskab til at navigere i og udvide ordforråd, der hjælper med at finde nuancer, antonymer og beslægtede ord til mere præcis sprogbrug.

7. Vendinger: Typiske udtryk, der bruges ofte og genkendes som faste formuleringer. De repræsenterer ordforråd i brug, og afspejler konventioner, stil og socialt tilpasset kommunikation, fremfor blot enkeltstående ords betydninger.

8. Vokabular: Et kernesynonym for ordforråd, ofte brugt både i hverdagssprog og i sprogfaglig sammenhæng. Kan også henvise til den særlige mængde ord, der bruges i et fag, en dialekt eller en bestemt social gruppe.

Disse 11 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Ordforråd'.

1. Fraseologi: Samlingen af faste udtryk, kollokationer og vendinger i et sprog eller fag. En fraseologisk komponent af ordforråd, der handler om hvordan ord typisk optræder sammen og skaber idiomatisk, naturlig sprogbrug.

2. Gloseliste: En liste med gloser og deres betydninger eller oversættelser, ofte brugt til at udvide ordforråd systematisk. Forbinder direkte ledetråden med værktøjet, der hjælper med at opbygge og strukturere sprogets ordmasse.

3. Glossarium: Et fyldigere, ofte alfabetisk ordnet glossar, som gennemgår nøgleord i et felt. Peger på ordforrådets systematik og givne domæners terminologi, og bruges til at sikre fælles forståelse af centrale termer.

4. Lemmaliste: Liste over opslagsformer i en ordbog, altså de grundformer som ord registreres under. Repræsenterer ordforrådets katalogisering og gør det muligt at finde variationer, afledninger og bøjningsformer systematisk.

5. Ordkatalog: Systematisk, ofte tematiseret oversigt over ord inden for et område. En måde at gøre ordforråd overskueligt og målrettet på, så brugere kan finde relevante udtryk til specifikke formål og kontekster.

6. Ordnetværk: Billede på ordforråd som et netværk af betydninger, relationer og associationer. Viser hvordan ord hænger sammen gennem semantik, kollokationer og familieforhold, og derved hvordan adgang til ord aktiveres i hjernen.

7. Ordreserve: Metafor for de ord, man måske kender, men sjældent bruger, og som kan aktiveres. Begrebet taler om ordforrådets passive del og muligheden for at udvide den aktive brug gennem træning og eksponering.

8. Ordsamling: En kurateret samling af ord, eksempelvis til et projekt, en ordbog eller undervisning. Betoninger ligger på udvælgelse og formål, hvor ordforråd målrettes og organiseres efter tema, niveau eller kontekst.

9. Ordtilfang: Lidt ældre ord for ordforråd, stadig forståeligt og brugbart i skrift. Har en tone af sproglig dannelse, og fremhæver indsamlingen af ord som et kontinuerligt tilfang, der udvikles gennem læsning, erfaring og praksis.

10. Repertoire: Betegner den samlede mængde sproglige ressourcer og valg en person behersker. I denne sammenhæng fokuserer det på ordforrådet og de tilhørende udtryksmuligheder, der gør kommunikationen fleksibel og situationsafstemt.

11. Stilniveau: Graden af formalitet og tone i sprog, tæt forbundet med ordvalg og udtryk. Et rigt ordforråd muliggør justering af stilniveau fra hverdagsnært til akademisk eller teknisk, alt efter kontekstens krav.

Vi har fundet disse 15 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Ordforråd':

1. Nomenklatur: Systematisk navngivning inden for et felt, eksempelvis kemi, medicin eller biologi. Et specialiseret ordforråd med klare regler, som sikrer entydige betegnelser og gør det muligt at kommunikere præcist om komplekse fænomener.

2. Ordkendskab: Hvor godt man kender ord og deres betydninger, udtaler og brug. Det måler ordforråd på forståelsesniveau og peger på, at dybde i kendskab ofte er vigtigere end rå mængde, når præcision og nuancer kræves.

3. Ordregister: En organiseret fortegnelse over ord, typisk i et værk eller et korpus. Det peger både på ordforrådets omfang og dets strukturering, idet registre knytter ord til steder, betydninger og anvendelsessammenhænge.

4. Sprogrigdom: Den oplevede rigdom og variation i sprogbrug, ofte tæt knyttet til et stort ordforråd. Fremhæver kvalitet, nuancer og kreativitet snarere end blot antal, og værdsætter evnen til at vælge præcise og interessante formuleringer.

5. Terminologi: Betegner den samlede mængde fagudtryk i et område og deres indbyrdes relationer. Ses som et professionelt ordforråd, der ikke blot oplister ord, men også rammesætter korrekt brug og afgrænser betydninger.

6. Sprogkapital: Sociologisk inspireret betegnelse for sproglige ressourcer som social kapital. Omfatter ordforråd, registerbeherskelse og stilistisk fleksibilitet, der giver adgang til netværk, muligheder og indflydelse i forskellige sociale rum.

7. Stilregister: Mere præcist udtryk for variation i stil og tone, hvor ordforrådet skifter. Understreger at sproglig kompetence handler om at vælge passende ord og vendinger i forhold til genre, relationer og formål.

8. Vokabularium: En mere formel betegnelse for et ordforråd, som ofte optræder i faglige eller akademiske tekster. Ud over at betyde ordmængden kan det også bruges om en ordliste eller samling af gloser knyttet til et bestemt område.

9. Ordbeholdning: Neutral betegnelse for den mængde ord man råder over, aktivt og passivt. Kan bruges kvantitativt om omfanget, men også kvalitativt om alsidigheden og anvendeligheden af de ord, der faktisk anvendes.

10. Sprogregister: Variation i sprogbrug efter situation, relation og formalitet, herunder ordvalg og udtryk. Kobler ordforråd til sociale og pragmatiske normer, og rummer alt fra almindelig daglig tale til teknisk og formelt fagsprog.

11. Synonymordbog: Opslagsværk der tilbyder alternativer til et givet ord, ofte med forklaringer og nuancer. Hjælper brugere med at variere ordforrådet og undgå gentagelser, samtidig med at den semantiske præcision opretholdes.

12. Begrebsapparat: Den samlede pakke af begreber og deres betegnelser i et felt, inklusive relationer. Afspejler ordforråd som et system af betydninger, ikke kun som en liste, og er centralt for analyse og klar kommunikation.

13. Mental leksikon: Lingvistisk og psykolingvistisk betegnelse for den indre, mentale database af ord. Dækker ordforrådets organisering, adgang og aktivering hos taleren, inklusive udtale, betydning, bøjningsmønstre og brugskontekster.

14. Udtryksregister: Et repertoire af udtryk og vendinger, man kan trække på i forskellige situationer. Det knytter ordforråd til kontekst og stilniveau, og beskriver hvordan valg af ord skifter med målgruppe, formål og genre.

15. Leksikalsk lager: Faglig betegnelse for det mentale eller registrerede lager af ord i et sprog. Synonymt med mental leksikon i psykolingvistik eller den indsamlede database af ord i leksikografi og terminologistyring.

Tak fordi du læste med i vores samling af 64 løsningsforslag til krydsordet med ledetråden Ordforråd. Vi håber, at du fandt præcis det ord, du søgte - eller i hvert fald fik nogle gode idéer til at komme videre i krydsordet.

Hvis du stadig sidder fast, kan et par hurtige tips hjælpe: dobbelttjek antal bogstaver i svaret, prøv synonymer og beslægtede ord fra listen, og læg mærke til bogstaverne fra krydsende ord. Ofte giver en kombination af flere forslag netop det rette match.

Vil du gerne have flere forslag eller hjælp til andre krydsord? Besøg os på Homepage.dk, hvor vi løbende opdaterer med nye løsningsforslag, tips og krydsordsguider. Du er også velkommen til at skrive en kommentar, hvis du har en særlig svær ledetråd - så forsøger vi at hjælpe.

God fornøjelse med resten af krydsordene - og husk at vende tilbage til Homepage.dk næste gang du mangler et godt bud på en løsning!