Ords betydning

Ords markerer, at noget tilhører eller relaterer sig til et (ubestemt) ord. I praksis fungerer ords attributivt foran et andet substantiv:

• et ords betydning
• et ords stavemåde
• et ords oprindelse
• et ords bøjningsmønster
• et ords udtale

Grammatisk er der tale om en s-genitiv, som i moderne dansk typisk sættes på hele nominalfrasen: det fremmede ords udtale, dette meget lange ords stavemåde.

Ords er en bøjningsform (genitiv) af grundordet ord. Oversigten nedenfor viser de mest relevante former og deres brug:

Bemærk: En ubestemt pluralis-genitiv (ords i betydningen “flere ords”) er sjælden og kan virke uklar; skriv hellere betydningen af flere ord eller ordenes betydning (bestemt pluralis-genitiv).

• Stavning: ords skrives uden apostrof, fordi grundordet ikke ender på s-lyd. S-lydsord og navne (fx Anders) får eventuelt apostrof: Anders’ bog.
• Udtale: omtrent [oɐ̯ˀs] (som ord med stød + s).
• Binding og bindestreg: Ved opsplitning i samordninger bruges ofte bindestreg: ords- og sætningsbetydning.

• Et ords betydning afhænger af konteksten.
• Et ords oprindelse kan spores gennem etymologiske ordbøger.
• Et ords udtale varierer ofte mellem dialekter.
• Et ords stavemåde er fastlagt af retskrivningen.
• Et ords bøjningsmønster afslører dets ordklasse.
• Et ords konnotationer kan være positive eller negative.
• Det fremmede ords flertalsform er uregelmæssig.
• Dette lange ords udtale driller mange.
• I lingvistik analyserer man ofte et ords rolle i en sætning.
• I leksikografi beskriver man et ords betydningsnuancer og brug.

Bestemt form bruges tilsvarende: ordets oprindelse, ordets betydning.

Der findes ikke egentlige synonymer til selve genitivendelsen -s, men man kan omskrive med præpositionen af:

• betydningen af et ord = et ords betydning
• oprindelsen af ordet = ordets oprindelse

Omskrivningen med af er ofte mere mundret i lange eller komplekse led, mens s-genitiv er kompakt og typisk i fagsprog og overskrifter.

Antonymer: Ikke relevante, da genitiv er en grammatisk relation, ikke en leksikalsk betydning med modsætning.

Grundordet ord stammer fra oldnordisk orð, beslægtet med oldengelsk word og tysk Wort, alle fra urgermansk *wurdą. Den danske genitiv på -s afspejler en germansk genitivendelse, som i moderne dansk er blevet til en klitisk efterhængt markør, der kan sættes på hele nominalfraser (fx den nye elev i klassen + s → den nye elev i klassens).

• Fra ældre nordisk og middelalderdansk med rigere kasusmarkering er dansk gået mod mere analytisk syntaks, men s-genitiven er bevaret og produktiv.
• I moderne sprogbrug forekommer s-genitiv både ved levende og ikke-levende referenter; med abstrakte og inanimater (som ord) er den især udbredt i faglige sammenhænge.

• Genitiv -s vs. fuge-s: I sammensætninger kan der indgå et fuge-s, som ikke er genitiv, fx ordsprog (ord+s+prog). Her er s en sammensætningsmarkør, ikke en selvstændig genitivform.
• Apostrof-fejl: ord’s er forkert på dansk; korrekt er ords.
• Forkortelser/akronymer: ORDS kan på engelsk stå for fx Oracle REST Data Services. Det er uafhængigt af den danske genitivform ords.

• Leksikografi: “Et ords lemma og bøjningsformer angives i opslaget.”
• Lingvistik: “Et ords syntaktiske funktion afhænger af sætningens struktur.”
• Retskrivning: “Et ords stavemåde skal følge gældende regler.”

• Engelsk: a word’s (genitiv med apostrof-s)
• Tysk: eines Wortes (genitiv)
• Svensk/norsk: ords (samme genitivform som på dansk)

• Foretræk ordets frem for ords, hvis der er tale om et specifikt ord, som allerede er identificeret i teksten.
• Brug omskrivning med af for at undgå tunge eller tvetydige genitivkæder: “betydningen af det lånte ord i teksten”.
• Husk bindestreg ved samordning: “ords- og sætningers betydning”.

• ord (grundform)
• ordets (genitiv singularis bestemt)
• ordenes (genitiv pluralis bestemt)
• genitiv (grammatisk kategori)
• fuge-s (s i sammensætninger, ikke genitiv)