Ortodoks betydning

Ortodoks fungerer primært som adjektiv og beskriver noget, der følger den “rigtige” eller vedtagne lære. Nuancerne afhænger af konteksten:

• Religiøs betydning: Retlærig i teologi og praksis; ofte knyttet til bestemte kirkeretninger (f.eks. østlig ortodoksi) eller religioner (ortodoks jødedom).
• Generel/sekulær betydning: Traditionel eller konventionel; i tråd med vedtagne normer, standarder eller “mainstream” opfattelser.
• Videnskab og medicin: Etableret, evidensbaseret tilgang i modsætning til alternative eller eksperimentelle metoder (f.eks. ortodoks behandling).
• Økonomi og politik: Den dominerende skole eller en læsetro fortolkning (f.eks. ortodoks keynesianisme, ortodoks marxisme).
• Værdivurdering: Kan være neutralt (“i overensstemmelse med standard”) eller værdiladet: positivt (“solid, gennemprøvet”) eller negativt (“rigid, ufleksibel”).

Ortodoks kommer af græsk orthós (ret, korrekt) + dóxa (mening, lære). Via kirkelatin og formidlede europæiske sprog er ordet blevet optaget i dansk. Den oprindelige betydning er “den rette lære” i teologisk forstand, hvilket siden er blevet overført til bredere områder.

• Udtale: [ɔɐ̯toˈdɔks] (omtrent: or-to-DOKS, med hovedtryk på sidste stavelse).
• Stavning: Dansk: ortodoks (uden h). Engelsk: orthodox. Tysk/fransk: orthodox/orthodoxe.
• Bøjning (adjektiv): en ortodoks holdning; et ortodokst synspunkt; de ortodokse traditioner.
• Komparation: mere ortodoks, mest ortodoks.
• Substantivisk brug: “de ortodokse” kan i nogle sammenhænge betyde “medlemmer af den ortodokse kirke”.

• Han er opvokset i den ortodokse kirke.
• Hun følger en meget ortodoks fortolkning af partiets program.
• Lægen anbefalede en ortodoks behandling frem for alternative metoder.
• Artiklen kritiserer ortodoks økonomisk tænkning for at overse ulighed.
• Der er både ortodokse og uortodokse strategier i skak.
• Han blev anklaget for ikke at være ortodoks nok i sin teologi.
• Romanen udfordrer ortodokse læsninger af klassikeren.
• I jødedommen henviser ortodoks til retninger, der fastholder halakha som bindende.
• Forsøget følger en ortodoks metode med kontrolgruppe og blindning.
• Hun tager en mindre ortodoks tilgang til undervisning, med stor vægt på projektarbejde.
• Det anses for ortodoks praksis at faste før påsken i flere kirker.
• Han er kendt for sin uortodokse ledelsesstil.

Synonymer: retlærig; traditionel; konventionel; kanonisk; læretro; klassisk; normtro; (i negativ tone) dogmatisk.

Antonymer: uortodoks; heterodoks; ukonventionel; utraditionel; afvigende; radikal; (teologisk) kættersk.

Bemærk: Nogle synonymer/antonymer er kontekstafhængige. “Dogmatisk” og “kættersk” er stærkt værdiladede og passer ikke i alle sammenhænge.

I kristen sammenhæng blev “ortodoks” tidligt et nøglebegreb i afgrænsningen af, hvad der ansås for ret lære i forhold til kætteri. I dag bruges “ortodoks” bl.a. om:

• Østlig ortodoksi (Den Ortodokse Kirke): en familie af kirker (fx græsk-ortodoks, russisk-ortodoks) med rødder i den tidlige kirke og med egen liturgi, teologi og kirkeret.
• Orientalsk ortodoksi: en gruppe oldkirkelige kirker, som teologisk adskiller sig fra den østlige ortodoksi; betegnelsen kan forveksles, men dækker andre kirker.
• Ortodoks jødedom: retninger i jødedommen, der fastholder traditionel halakhisk praksis.

Overført bruges ordet i intellektuel historie om læsetro skoler (f.eks. ortodoks marxisme) og i videnskab/medicin om det etablerede paradigme i modsætning til alternative retninger.

• Religion: ortodoks kristendom; ortodoks jødedom; ortodoks teologi; ortodoks liturgi.
• Medicin: ortodoks (konventionel) behandling; ortodoks medicin vs. alternativ behandling.
• Økonomi: ortodoks økonomi (mainstream) vs. heterodoks økonomi (fx post-keynesiansk, institutionel).
• Politik/ideologi: ortodoks marxisme; ortodoks konservatisme; partiets ortodokse linje.
• Kunst og kritik: ortodokse tolkninger vs. revisionistiske eller uortodokse læsninger.
• Sport/spil: ortodokse åbninger (skak); ortodoks boksestil (venstrefod fremme for højrehåndsboksere).

• Ortodoksi: substantivet for tilstanden eller læren om det ortodokse; “rettroenhed”.
• Heterodoksi: det modsatte; afvigelse fra den accepterede lære.
• Uortodoks: adjektiv for ikke-ortodoks; utraditionel, ukonventionel.
• Dogme/dogmatisk: læresætning/strengt fastholdende; relateret, men ikke identisk.
• Ortopraksi: vægt på “rigtig praksis” frem for “rigtig tro”; beslægtet i lyd, men andet begreb.

• ortodoks kirke, ortodoks kristendom, ortodokse kirker
• ortodoks jødedom, ortodokse jøder
• ortodoks teologi, ortodoks lære, ortodoks praksis
• ortodoks medicin/behandling
• ortodoks økonomi/teori
• uortodoks metode, uortodoks tilgang

• Neutral/positiv: gennemprøvet, pålidelig, i tråd med standard.
• Neutral/beskrivende: tilhørende en bestemt tradition (fx ortodoks kristen).
• Negativ (i visse sammenhænge): rigid, ufleksibel, konservativ ud over det passende.
• Stilniveau: overvejende formelt eller fagsprogligt, men almindeligt forståeligt.

• Stavning: På dansk ortodoks (uden h), ikke “orthodoks”.
• Kirkegrenene: “østlig ortodoksi” er ikke det samme som “orientalsk ortodoksi”.
• Forveksling med beslægtede ord: “ortodoks” (rigtig lære) vs. “ortopædisk” (bevægeapparatet) eller “ortografi” (retskrivning).
• Versalisering: Adjektiver skrives som udgangspunkt med lille: “ortodoks kristendom”, men egennavne versaliseres: “Den Ortodokse Kirke”.

• Rod: orto- (ret) + -doks (lære/mening).
• Afledninger: ortodoksi (substantiv); ortodoksien (den ortodokse kirke som helhed, i nogle sammenhænge).
• Modsætning: heterodoksi; uortodoks.

• Brug “ortodoks” når du vil understrege overensstemmelse med en etableret, normgivende tradition eller standard.
• Vælg “uortodoks/heterodoks” når du vil fremhæve afvigelse fra det konventionelle.
• I religiøse sammenhænge: præcisér gerne hvilken ortodoks tradition (fx græsk-ortodoks, russisk-ortodoks, ortodoks jødedom) for at undgå tvetydighed.

• Professoren forsvarer en ortodoks læsning af Aristoteles.
• Rapporten anbefaler en ortodoks finanspolitik i lyset af inflationen.
• Hans synspunkter blev betragtet som for uortodokse i det akademiske miljø.
• Kurset dækker både ortodokse og heterodokse økonomiske teorier.
• Forfatteren bryder bevidst med den ortodokse fortællestruktur.
• Hun søger at forene ortodoks teologi med moderne etik.