Overenskomst betydning
Ordet overenskomst betyder grundlæggende en formel aftale mellem to eller flere parter om at gøre eller undlade noget. I dansk sammenhæng bruges det især om kollektive aftaler på arbejdsmarkedet, men også om internationale traktater og andre bindende aftaler.
Betydning og anvendelse
Overenskomst er en juridisk og institutionel betegnelse for en bindende aftale med et klart aftalegrundlag og identificerede parter. Begrebet anvendes i flere domæner:
- Arbejdsmarkedet: En kollektiv overenskomst mellem en faglig organisation (fagforening) og en arbejdsgiver/arbejdsgiverorganisation, typisk om løn, arbejdstid, pension, tillæg, ferie, opsigelsesvarsler, tillidsrepræsentantregler m.m. Overenskomsten gælder som udgangspunkt for alle ansatte på det pågældende overenskomstområde.
- Juridiske/private forhold: En formel aftale mellem parter, fx en samarbejdsoverenskomst mellem to virksomheder eller en forligsoverenskomst, der afslutter en tvist.
- International ret: En mellemstatlig aftale – på dansk ofte kaldet konvention eller traktat – kan i ældre og mere formel stil omtales som en overenskomst (fx “Haager overenskomster”).
Overenskomster adskiller sig fra love ved, at de ikke er vedtaget af parlamentet, men af parterne selv. De skaber dog retsvirkninger for de omfattede parter og kan håndhæves gennem særlige institutioner (på arbejdsmarkedet fx Arbejdsretten).
Sproglig oprindelse (etymologi)
- Afledt af udtrykket komme overens (blive enige), hvor overens hænger sammen med “ens” (samstemt, i overensstemmelse) og komst er substantiv af “komme”.
- Dan. overenskomst er nært beslægtet med tysk Übereinkunft/Übereinkommen og ses ofte som en semantisk parallel (kalkering).
Typer af overenskomster
- Kollektiv overenskomst: Branche- eller virksomhedsdækkende aftale mellem fagforening og arbejdsgiverpart. Indeholder løn- og ansættelsesvilkår, regler for konflikt, fredspligt m.m.
- Virksomhedsoverenskomst: En lokalt indgået overenskomst, som gælder i en bestemt virksomhed (ofte inden for rammerne af en central aftale).
- Hovedaftale/hovedoverenskomst: Overordnet regelsæt mellem hovedorganisationer (fx om forhandlingssystem, konfliktret og fredspligt) – “spillereglerne” for parterne.
- Lokalaftale/tilpasningsaftale: Supplerer en overenskomst på arbejdspladsen om fx arbejdstilrettelæggelse – må ikke stride imod den centrale overenskomst.
- International overenskomst: Statsaftale (konvention/traktat) om fx miljø, handel, menneskerettigheder.
- Forligsoverenskomst: Aftale der afslutter en konkret tvist (fx i en retssag eller faglig konflikt).
Eksempler på brug
- “Parterne indgik en overenskomst om løn og arbejdstid for de næste to år.”
- “Virksomheden er overenskomstdækket og tilbyder overenskomstmæssig løn.”
- “Der er varslet konflikt, fordi overenskomstforhandlingerne er brudt sammen.”
- “Strejken er overenskomststridig, da der gælder fredspligt i overenskomstperioden.”
- “Kommunen har indgået samarbejdsoverenskomst med nabokommunen om fælles beredskab.”
- “Aftalen skal være i overensstemmelse med den gældende overenskomst.”
- “Danmark er bundet af en international overenskomst om databeskyttelse.”
- “Tillidsrepræsentanten henviser til overenskomstens bestemmelser om overarbejde.”
- “Ved overenskomstfornyelsen blev der indført ret til kompetenceudvikling.”
- “Parterne havde en uoverensstemmelse, som blev løst ved en forligsoverenskomst.”
Synonymer og beslægtede ord
| Ord | Nuance/brug |
|---|---|
| aftale | Generelt og bredt; kan være mundtlig eller skriftlig. |
| kontrakt | Typisk en konkret, skriftlig aftale mellem to parter i privatretlige forhold. |
| konvention | International overenskomst mellem stater/organisationer. |
| traktat | Formel mellemstatslig aftale; folkeretlig betegnelse. |
| forlig | Aftale der bilægger en tvist; ofte med gensidige indrømmelser. |
| rammeaftale | Overordnet aftale, der sætter rammer for efterfølgende underaftaler. |
Beslægtede ord: overensstemmelse (samklang/enighed), uoverensstemmelse (uenighed), overenskomstmæssig (i henhold til overenskomst), overenskomststridig (i strid med overenskomst).
Antonymer og modsætninger
- uenighed, uoverensstemmelse
- konflikt, tvist
- overenskomstbrud, misligholdelse
- overenskomststridig handling (fx strejke under fredspligt)
Historisk udvikling (særligt i Danmark)
Begrebet har fået sin stærkeste institutionelle betydning på det danske arbejdsmarked gennem den såkaldte “danske model”. Et afgørende vendepunkt var Septemberforliget (1899), der lagde rammer for kollektive forhandlinger, konfliktret og fredspligt, og som blev startskuddet til et omfattende overenskomstsystem. Siden har periodiske overenskomstfornyelser (private og offentlige) sat standarder for løn- og arbejdsvilkår uden generel lovfastsat mindsteløn.
Systemet understøttes af institutioner som Forligsinstitutionen (mægling ved hårde forhandlinger) og Arbejdsretten (håndhævelse og sanktioner ved brud). Over tid er overenskomster blevet mere detaljerede og indeholder i dag også elementer som pension, barsel, uddannelse, arbejdsmiljø og arbejdstidstilrettelæggelse.
Juridiske og praktiske aspekter
- Retsvirkning: Binder de parter og områder, den er indgået for; kan udfylde eller supplere lovgivning.
- Fredspligt: Under en gældende overenskomst er parterne forpligtet til at undlade konfliktmidler; uenigheder afklares via fastlagte procedurer.
- Konfliktret: Ved fornyelse kan strejke/lockout varsles efter reglerne, hvis forhandlinger bryder sammen.
- Fortolkning og tvister: Afgøres i særlige fora (fx fagretligt system/Arbejdsretten).
- Forholdet til lov: Overenskomster må ikke stride mod præceptiv lov; hvor loven er rammelovgivning, kan overenskomster udfylde detaljerne.
- Løn i Danmark: Danmark har ikke en generel lovbestemt mindsteløn; løn- og vilkår fastsættes ofte via overenskomster.
Bøjning og afledninger
- Ental: en overenskomst; bestemt: overenskomsten
- Flertal: overenskomster; bestemt flertal: overenskomsterne
- Afledninger: overenskomstmæssig, overenskomststridig, overenskomstdækket, overenskomstbrud, overenskomstområde, overenskomstpart.
Sammenligning med nærliggende begreber
| Betegnelse | Typiske parter | Form | Område |
|---|---|---|---|
| Overenskomst | Organisationer/virksomheder; evt. stater | Formel, ofte kollektiv | Arbejdsmarked, offentlig sektor, internationalt |
| Kontrakt | To (ofte private) parter | Skriftlig, konkret | Køb, ansættelse, service m.m. |
| Aftale | Alle slags parter | Bredt; kan være mundtlig | Generelt |
| Konvention/traktat | Stater/IO’er | Folkeretlig | Internationalt |
Relaterede udtryk
- Komme overens (med nogen/om noget): blive enige.
- I overensstemmelse med: på linje med, som foreskrevet af.
- Overensstemmelse: samklang; modsætning: uoverensstemmelse.
Typiske kollokationer
- indgå/forny/opsige en overenskomst
- overenskomstforhandlinger, overenskomstkrav, overenskomstramme
- overenskomstdækket område/virksomhed/medarbejder
- overenskomstens bestemmelser/parter/gyldighedsperiode
- overenskomstbrud, overenskomststridig strejke
Fejl og misforståelser
- “Overenskomst” er ikke altid det samme som en individuel ansættelseskontrakt; en kollektiv overenskomst sætter rammerne, som den individuelle kontrakt typisk henviser til.
- En overenskomst er ikke en lov, men den kan have stærk retsvirkning for de omfattede parter.
- Ikke alle arbejdspladser er overenskomstdækkede; vilkår kan derfor variere.