Påbud betydning
Påbud er et substantiv, der betegner en formel eller autoritativ anvisning om, at en handling skal udføres, eller at en bestemt adfærd er påkrævet. Ordet anvendes især i juridiske, administrative og religiøse sammenhænge, hvor en overordnet instans udsteder en bindende ordre til en underordnet part.
Betydning og definition
Et påbud er en bindende instruktion, som en myndighed, leder, institution eller regelgiver udsteder. Det adskiller sig fra en anbefaling ved at være tvangsgørende: overholdes det ikke, kan det medføre konsekvenser såsom bøder, disciplinære sanktioner eller andre retslige skridt.
- Juridisk: Et påbud fra Arbejdstilsynet om at rette op på en sikkerhedsmæssig mangel.
- Administrativt: Et kommunalt påbud om tilslutning til kloaknettet.
- Religiøst: Et religiøst påbud om faste eller bøn.
- Dagligdags: Et forældrepåbud til et barn om at slukke computeren og gå i seng.
Etymologi
Ordet påbud stammer fra gammeldansk pābudh, sammensat af præfikset på- (angiver mål- eller retningsbestemthed) og roden bud (’befaling’, beslægtet med tysk Gebot, engelsk bidding). Samme rod genfindes i budskab og at byde.
Grammatik
| Ordklasse | Substantiv (intetkøn) |
|---|---|
| Ub bestemt ental | et påbud |
| Bestemt ental | påbuddet |
| Flertal | påbud / påbuddene |
| Udtale (IPA) | [ˈpʰʌˌpuð] |
Eksempler på brug
Nedenfor ses en række autentiske eller typiske eksempler, der viser ordets anvendelse i praksis:
- “Arbejdstilsynet gav virksomheden påbud om at installere udsugning inden for 14 dage.”
- “Overtrædelse af dette påbud vil medføre en administrativ bøde.”
- “Det religiøse påbud om at holde hviledagen hellig daterer sig flere tusind år tilbage.”
- “Borgmesteren udstedte et midlertidigt påbud om brug af mundbind i den offentlige transport.”
- “Ifølge kontrakten kan arbejdsgiveren give skriftligt påbud om overarbejde i særlige situationer.”
Synonymer og beslægtede termer
- befaling
- dekret
- direktiv
- ordre
- tilhold
- instruks
Antonymer
- anbefaling
- råd
- tilladelse
- opfordring
Relaterede ord og udtryk
- Forbud – en ordre om ikke at gøre noget.
- Påtale – kritik eller irettesættelse for manglende efterlevelse.
- Tvangsbøder – økonomisk sanktion for ikke at efterkomme et påbud.
- Bud – generelt udsagn eller ordre (fx De Ti Bud).
Historisk udvikling
I middelalderen blev påbud ofte udstedt af kongemagten eller kirken og nedfældet i privilegiebreve og love. Med reformationen og senere enevælden blev ordet udbredt i offentlige forordninger og plakatlove. I den moderne velfærdsstat er påbud især knyttet til forvaltningsretten, hvor myndigheder som Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen benytter redskabet til at sikre overholdelse af lovgivningen.
Formel vs. uformel brug
Påbud anvendes primært i formelle tekster: lovtekster, bekendtgørelser, kontrakter og myndighedsbreve. I daglig tale vælger man oftere mere uformelle ord som “ordre” eller “besked”.
Internationale paralleller
| Sprog | Ord | Bemærkning |
|---|---|---|
| Engelsk | injunction / order / mandate | “Injunction” bruges ofte juridisk. |
| Tysk | Gebot / Anordnung | “Gebot” blander sig med religiøs kontekst. |
| Svensk | föreläggande | Nært beslægtet administrativt begreb. |
| Fransk | injonction / ordre | “Injonction” især domstolsafgørelse. |
Sammenfatning
Påbud betegner en bindende ordre udstedt af en autoritet. Ordet har rødder i det gammeldanske sprog, men bruges fortsat flittigt i moderne lovgivning og forvaltning. Kendetegnet er den obligatoriske karakter – påbud skal følges, ellers indtræder sanktioner.