Påbudt betydning

påbudt er et adjektiv (tillægsord) og participium af verbet påbyde. Det beskriver en tilstand, hvor en handling, genstand eller adfærd er gjort obligatorisk af en autoritet eller regel.

• Kernebetydning: “obligatorisk”, “krævet af regel eller myndighed”.
• Typisk kontekst: lovgivning, arbejdsmiljø, trafik, sikkerhed, standarder og interne retningslinjer.
• Semantisk skala: forbudt (ikke tilladt) - tilladt (valgfrit) - påbudt (obligatorisk).

Ordklasse: adjektiv/participium.

Bøjning:

• Ubestemt ental (fælleskøn og intetkøn): påbudt (en påbudt pause; et påbudt gebyr)
• Bestemt form og flertal: påbudte (den påbudte rute; de påbudte værnemidler)
• Gradbøjning: normalt ikke graderbart (man siger ikke “mere påbudt”).
• Predikativt: “Det er påbudt at bære sele.”

Udtale: omtrent “på-budt” med tryk på første stavelse.

Påbudt er perfektum participium af påbyde (“byde nogen noget på; befale”), dannet af præpositionen på + byde. Nært beslægtet er substantivet påbud (“ordre, forordning”). Udviklingen af betydningen følger germanske rødder, hvor “at byde” dækker at give besked/befale.

• Lov og forvaltning: krav fastsat i lov, bekendtgørelser eller kommunale påbud (fx miljø, byggesag).
• Arbejdsplads og sikkerhed: værnemidler, adgangsprocedurer, uddannelse og instruktion kan være påbudt.
• Trafik: færdselsregler og blå runde påbudsskilte angiver påbudt retning, påbudt færdsel m.m.
• Standarder og certificering: påbudt mærkning, dokumentation og kontrol (f.eks. CE-mærkning i visse sammenhænge).
• Interne regler: arbejdsplads-, skole- eller foreningsreglement kan indeholde påbudte procedurer.

• Det er påbudt at bære sikkerhedssele under kørsel.
• Hjelm er påbudt på byggepladsen.
• Virksomheden har påbudte sikkerhedsrutiner ved arbejde i højden.
• Det er påbudt at vaske hænder før adgang til renrummet.
• Kommunen udsendte et påbud; herefter blev tilslutning til fjernvarme påbudt i området.
• På strækningen er den påbudte kørselsretning mod nord.
• Brug af høreværn er påbudt ved støjniveauer over grænseværdien.
• Pakningerne skal forsynes med påbudt advarselsmærkning.
• Det er påbudt at lukke og låse døren efter kl. 18.
• Ved brandalarm er evakuering påbudt.
• Der skal bæres påbudt ID-kort i produktionshallen.
• Den påbudte pause skal afholdes senest efter seks timers arbejde.

Bemærk: påbudt lægger vægt på, at en autoritet har gjort noget obligatorisk.

• frivillig, valgfri, ikke-påkrævet - modsætningsforholdet ift. “obligatorisk”.
• tilladt - noget må gerne, men er ikke påbudt.
• forbudt - ikke en “klassisk” antonym, men en kontrastkategori: her er noget direkte ikke tilladt (modsat påbudt, hvor det er krævet).

• påbud (substantiv): en ordre/forordning, fx “virksomheden modtog et påbud”.
• påbyde (verbum): at befale; perfektum participium: “påbudt”.
• forbud / forbyde: modsatsrettet regulering (noget er ikke tilladt).
• påbudsskilte: især blå runde skilte, der angiver påbud (trafik og arbejdsmiljø).

Brugen af påbudt følger samfundets regulering: jo mere formelle standarder, sikkerhedsregler og lovkrav, desto hyppigere ses ordet. I moderne sprog forekommer det især i offentlige dokumenter, manualer, retningslinjer, skilte og kontrakter.

• Register: Formelt/administrativt; helt almindeligt i hverdagens regler og skilte.
• Forveksling med “forbudt”: “påbudt hjelm” (du skal bære hjelm) vs. “forbudt adgang” (du må ikke gå ind).
• “påbudt” vs. “påkrævet”: “påbudt” implicerer en udstedt regel/befaling; “påkrævet” kan også være praktisk eller teknisk nødvendigt uden eksplicit påbud.

• påbudt retning - den retning, man skal følge.
• påbudte værnemidler - fx hjelm, handsker, sikkerhedssko.
• påbudt mærkning - obligatoriske oplysninger på produkter.
• påbudstavle/påbudsskilt - skilt der viser, hvad man skal gøre.

• Engelsk: mandatory, compulsory, required
• Svensk: påbjuden
• Norsk (bokmål): påbudt
• Tysk: vorgeschrieben, verpflichtend