Påske betydning

Primær betydning (kristen tradition): Påske er den vigtigste kristne højtid, der fejres fra Skærtorsdag over Langfredag til Påskedag og 2. påskedag. Den markerer Jesu lidelse, korsfæstelse, død og opstandelse. I daglig tale dækker “i påsken” ofte perioden fra torsdag til og med mandag.

Udvidet/sekundær betydning (jødisk tradition): Ordet bruges også i udtrykket jødisk påske om Pesach, højtiden til minde om israelitternes udfrielse af Egypten. For at undgå forvekslinger bruges på dansk oftest Pesach eller jødisk påske.

Almensproglig brug: “Påske” kan desuden stå for ferieperioden, vejret, maden, pynten og andre kulturelle aspekter forbundet med højtiden (fx “påskeferie”, “påskefrokost”, “påskepynt”).

• Dansk: påske
• Oldnordisk: páskar (flertal; kirkeligt lån)
• Latin (kirkelatin): pascha
• Græsk: Πάσχα (Pascha)
• Aramæisk/hebraisk: Pesach (פֶּסַח), ‘forbigang/forbiskridning’

Udviklingen af ordet i europæiske sprog afspejler kristendommens overtagelse af det græske/latinske låneord, der igen går tilbage til den jødiske tradition.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn)
• Ubestemt ental: en påske
• Bestemt ental: påsken
• Ubestemt flertal: påsker (sjældent; mest i generelle udsagn som “flere påsker i træk”)
• Bestemt flertal: påskerne (meget sjældent)
• Genitiv: påskes / påskens (fx “påskens budskab”)

• Palmesøndag: søndagen før påskedag; markerer indtoget i Jerusalem.
• Skærtorsdag: dagen for den sidste nadver; “skær” = ren.
• Langfredag: dagen for korsfæstelsen.
• Påskelørdag: dagen mellem Langfredag og Påskedag.
• Påskedag: søndagen for opstandelsen (Easter Sunday).
• 2. påskedag: mandagen efter påskedag.
• Fasten: forberedelsestid før påske (40 dage).
• Påskeferie, påskefrokost, påskeæg, gækkebrev, påskelilje, påskepynt, påskehare, påskebryg.

I Danmark blev påsken central med kristendommens indførelse. Efter reformationen forblev den årets teologiske højdepunkt. Højtiden har både kirkelige og folkelige udtryk:

• Kirkeligt: gudstjenester fra Palmesøndag til 2. påskedag, fokus på lidelse, død og opstandelse.
• Folkeligt: gækkebreve, æggejagt, chokolade- og pynteæg, påskefrokost med sild og snaps, påskeliljer og gul farvetema, samt sæsonøl (påskebryg).
• Helligdage i Danmark: Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag er officielle fridage; Påskedag falder på en søndag.

I vestlig kristenhed falder påskedag på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (computus). Derfor varierer datoen år for år.

Den ortodokse påske kan falde på andre datoer, da den ofte beregnes efter den julianske kalender.

• Almen tidsangivelse: “Vi tager i sommerhus i påsken.”
• Planlægning: “Kan vi mødes efter påske?”
• Ferie/handel: “Butikken holder lukket i påsken.”
• Høflighed: “Glædelig påske!” / “God påske!”
• Kirkeligt: “Påskedag fejrer kirken opstandelsen.”
• Kultur: “Børnene sendte gækkebreve og fik påskeæg.”
• Mad/traditioner: “Vi holder påskefrokost med familie og venner.”
• Vejr: “Påskevejret ser lovende ud med sol og 12 grader.”
• Pris/efterspørgsel: “Hotellerne er ofte fuldt booket op til påske.”
• Kontrast: “Under fasten forbereder man sig på påske.”
• Jødisk kontekst: “Pesach (den jødiske påske) varer en uge.”

• Påskehøjtiden (nær-synonym i kristen sammenhæng)
• Pascha (kirke-/faglitterært, låneform)
• Jødisk påske = Pesach (beslægtet, men anden tradition og indhold)
• Engelsk: Easter; tysk: Ostern; fransk: Pâques; italiensk: Pasqua; spansk: Pascua (de Resurrección); norsk/svensk: påske/påsk

Der findes ikke et egentligt antonym til “påske” som højtid. Mulige kontraster i brug er:

• hverdag, arbejdsdag (kontrast til højtid/helligdag)
• fastetid (forberedelses- og afholdenhedsperiode før højtiden)

• Stavning/versalisering: “påske” skrives med lille begyndelsesbogstav på dansk (medmindre sætningsstart eller egennavn).
• Præpositioner: “i påsken” (under perioden), “til påske” (hen mod tidspunktet), “efter påske”.
• Flerordsdannelser: sammensættes normalt uden bindestreg: påskeæg, påskefrokost, påskepynt.
• Hilsener: “God påske” og “Glædelig påske” er begge almindelige.
• Flertal: “påsker” bruges sjældent; foretræk ental med tidsangivelse (“næste påske”).