Pacifist betydning

Pacifist er et substantiv for en person, der tilslutter sig pacifisme-en etisk, politisk eller religiøs holdning, der prioriterer ikke-vold og fredelige midler i konfliktløsning. I daglig sprogbrug betegner ordet både en privat overbevisning og en offentlig position i samfundsdebatten.

• Absolut pacifist: Afviser enhver form for vold, også i selvforsvar.
• Betinget/pragmatisk pacifist: Afviser krig og offensiv vold, men kan acceptere minimal magtanvendelse i selvforsvar eller for at beskytte andre.
• Religiøs pacifist: Begrundet i tro (fx kvekere, anabaptister, ahimsa i indiske traditioner).
• Politisk pacifist: Begrundet i politisk teori, menneskerettigheder og nedrustning.
• Personlig pacifist: Anvender ikke-vold i eget liv uden nødvendigvis at føre aktivistisk linje.

Det er nyttigt at skelne mellem pacifisme (en etisk/filosofisk holdning) og antimilitarisme (modstand mod militarisering og militærinstitutioner). Mange pacifister er antimilitarister, men ikke alle antimilitarister er pacifister.

Ordet pacifist kommer via fransk pacifiste og er afledt af pacifique (“fredelig”), som igen går tilbage til latin pacificus (“fredsstiftende”, “som bringer fred”), fra pax/pacis (“fred”) + facere (“at gøre”).

• Pacifisme (fr. pacifisme) blev udbredt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
• Dansk adoption af pacifist følger de store europæiske fredsbevægelser omkring Første Verdenskrig.

• Køn og tal: en pacifist (ubestemt ental), pacifisten (bestemt ental), pacifister (flertal), pacifisterne (bestemt flertal).
• Afledninger: pacifisme (substantiv), pacifistisk (adjektiv/biord).
• Udtale: ca. [pasiˈfist] (dansk udtale varierer let).

• “Hun er erklæret pacifist og arbejder for nedrustning i FN-regi.”
• “Som pacifist støtter han civil ulydighed frem for voldelige protester.”
• “Partiet rummer både pacifister og mere sikkerhedspolitiske ‘høge’.”
• “Han er konsekvent pacifist og afviser våbenbrug i enhver form.”
• “En betinget pacifist kan acceptere fredsbevarende missioner med stramme regler.”
• “De religiøse pacifister i bevægelsen nægter militærtjeneste af samvittighedsgrunde.”
• “Kritikere kalder ham naiv pacifist; tilhængere siger, han er principfast.”
• “Hendes pacifistiske værdier præger både privatliv og politisk engagement.”
• “Som pacifist valgte hun civil tjeneste i stedet for værnepligt.”
• “Romanen portrætterer en pacifist fanget i et militariseret samfund.”
• “Gandhi fremhæves ofte som ikon for pacifister, selvom hans strategi var aktiv ikke-vold.”

Typiske kollokationer: “overbevist pacifist”, “konsekvent pacifist”, “af princip pacifist”, “erklæret pacifist”, “pacifistiske idealer”, “pacifistisk bevægelse”.

• Synonymer/nær-synonymer: fredsaktivist, tilhænger af ikke-vold, fredsven (mere litterært/ældet), antimilitarist (overlapper, men ikke identisk).
• Beslægtede begreber: pacifisme, ikke-vold (nonviolence), civil ulydighed, samvittighedsnægtelse/værnepligtsnægtelse, nedrustning, konfliktmægling, fredsopbygning.

• Antonymer: militarist, “høg” (udenrigspolitisk betegnelse for konfrontationsorienteret linje).
• Relaterede kontraster: interventionist, krigsforkæmper (pejorativt), realpolitiker (ikke nødvendigvis modpol, men ofte kontrasteret med idealisme).

• Antikken og tidlig kristendom: Strømninger mod vold i visse filosofiske og religiøse traditioner; enkelte kristne grupper praktiserede ikke-vold.
• 1600-1800-tallet: Kvekere og anabaptister fremmer religiøs pacifisme; fredsforeninger opstår i Europa og USA.
• 1900-1945: Første Verdenskrig udløser massiv samvittighedsnægtelse i flere lande; mellemkrigstidens fredsbevægelser; under Anden Verdenskrig udfordres absolut pacifisme af nazismens aggression.
• Efterkrigstiden: Atomalderens trussel styrker pacifistiske og antinukleare bevægelser; kampagner for nedrustning og ikke-spredning.
• 1950-1970’erne: Gandhi-inspirerede ikke-voldsstrategier i borgerrettighedsbevægelser; protester mod Vietnamkrigen.
• 1980’erne: Europæiske fredsbevægelser mod mellemstatslige atomraketter; Grassrodsnetværk vokser.
• Nutid: Debatter om humanitære interventioner, droner og cyberkrig; pacifister arbejder med diplomati, sanktioner, mægling og fredsopbygning som alternativer.

• “Pacifisme er passivitet”: Misforståelse. Mange pacifister er tilhængere af aktiv ikke-vold: masseprotester, civil ulydighed, mægling og sanktioner.
• Selvforsvar: Nogle pacifister afviser al vold; andre accepterer minimal magtanvendelse for at afværge akut skade (betinget pacifisme).
• Politi og ret: Holdninger varierer fra total afvisning af tvang til støtte for mindst mulige, ansvarlige ordensmidler.
• Internationalt ansvar: Spænding mellem pacifistisk ideal og beskyttelse af civile ved masseovergreb (R2P-debatten).

I Danmark eksisterer værnepligt. Retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde (samvittighedsnægtelse) er anerkendt; nægtere kan typisk vælge civil/alternativ tjeneste efter gældende regler. Detaljer om procedurer, længde og krav kan ændre sig over tid; tjek de officielle myndigheders oplysninger for opdaterede vilkår.

• Pacifisme: Læren eller holdningen bag pacifistens position.
• Pacifistisk: Adjektiv, fx “pacifistisk tilgang”, “pacifistiske værdier”.

• “Der er ingen vej til fred, fred er vejen.” - tilskrevet A.J. Muste (og ofte Gandhi).
• “Ikke-vold er det stærkeste våben i menneskets hånd.” - inspireret af M.K. Gandhi.

• Pacifisme
• Ikke-vold (nonviolence)
• Antimilitarisme
• Civil ulydighed
• Nedrustning og våbenkontrol
• Værnepligtsnægtelse
• Fredsforskning og konfliktmægling