Pagt betydning
En pagt er en formelt indgået aftale mellem to eller flere parter, der forpligter dem til at opfylde bestemte løfter eller betingelser. Ordet bruges både i juridiske, religiøse og mere dagligdags sammenhænge, hvor der lægges vægt på tillid, forpligtelse og gensidighed.
Ordets grundlæggende betydning
En pagt adskiller sig fra en almindelig aftale ved sin høje grad af alvor og bindende karakter. Hvor en aftale kan være både formel og uformel, er en pagt oftest:
- Formel – den nedskrives eller bekræftes på en ceremoni.
- Langvarig – den strækker sig ofte over lang tid, nogle gange generationer.
- Moralsk forpligtende – den bygger på et stærkt løfte eller ed.
Etymologi
Ordet pagt kommer fra latin pactum (’aftale, kontrakt’), der igen stammer fra pacisci (’at indgå en aftale’). Det latinske ord er beslægtet med pax (’fred’), hvilket afspejler, at en pagt ofte sikrer fredelige relationer mellem parterne.
Historisk udvikling
I dansk sproghistorie har pagt været benyttet siden middelalderen, særligt i forbindelse med:
- Retslige dokumenter (f.eks. håndfæstninger mellem konger og adel).
- Kirkelige tekster (f.eks. Guds pagt med Israel i Bibelen).
- Internationale traktater (f.eks. Genèvepagten 1864).
I det 19. og 20. århundrede blev ordet almindeligt i politisk sprogbrug, mens det i dag også findes metaforisk i populærkulturen (”at indgå en pagt med djævlen”).
Synonymer og relaterede termer
| Synonymer | Nuanse/forskel |
|---|---|
| aftale | Bredt, kan være mindre formel |
| overenskomst | Ofte kollektiv eller arbejdsretlig |
| kontrakt | Juridisk dokument; fokus på rettigheder/pligter |
| traktat | Folkeretlig aftale mellem stater |
| forbund | Sammenknytning af parter med fælles mål |
Antonymer
- brud (på en aftale),
- opløsning,
- forræderi
Eksempler på brug
Nedenfor vises et udvalg af autentiske og konstruerede sætninger, der illustrerer ordets anvendelse:
- ”De to konger indgik en pagt om ikke-angreb i ti år.”
- ”Ifølge Bibelen sluttede Gud en pagt med Noa efter syndfloden.”
- ”Firmaet og fagforeningen indgik en pagt om grøn omstilling.”
- ”Hun følte, at deres løfte var mere end en aftale – det var en pagt for livet.”
- ”Versaillestraktaten kaldes ofte en fredspagt.”
- ”Spillenes mytologi fortæller om en hemmelig pagt mellem magtfulde troldmænd.”
- ”Genèvepagterne udgør grundlaget for moderne krigens folkeret.”
Juridisk og religiøs kontekst
I moderne retssprog taler man om folkeretlige pagter, eksempelvis:
- FN’s Konvention om civile og politiske rettigheder (1966), ofte forkortet Civilpagt.
- FN’s Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), kaldet Økonomisk pagt.
I religiøs terminologi skelnes der mellem:
- Den Gamle Pagt – Guds aftale med Israel.
- Den Nye Pagt – Kristi offer, der indstifter en ny ordning mellem Gud og mennesker.
Idiomer og faste vendinger
- Indgå en pagt med djævlen – at opnå noget ønskværdigt mod en høj (moralsk) pris.
- Skrive under på en pagt – at formalisere et løfte.
- Under denne pagt – inden for rammerne af en bestemt aftale.
Grammatik og bøjning
Pagt er et fælleskønsord (en/et). Bøjning:
- Ub bestemt ental: en pagt
- Bestemt ental: pagten
- Ub bestemt flertal: pagter
- Bestemt flertal: pagterne
Afledninger: pagtslutning, pagtbrud, pagtsforhold.
Ordet i moderne sprog
I dag oplever ordet en vis fornyet popularitet gennem fantasy-litteratur, tv-serier og rollespil. Samtidig har FN- og EU-dokumenter fastholdt termen pagt som et officielt juridisk begreb, hvilket giver ordet både en højtidelig og aktuel klang.
Sammenfatning
En pagt er mere end blot en aftale; den er et forpligtende løfte, historisk forbundet med såvel religion som international ret. Fra Guds pagter i Bibelen til moderne menneskerettighedspagter og folkelige vendinger om at ”sælge sin sjæl” dækker ordet over en rig og nuanceret betydning, hvor kernebegreberne er tillid, trofasthed og varig forpligtelse.