Palliation betydning

I sundhedsfaglig sammenhæng er palliation den samlede, tværfaglige indsats, der adresserer fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige behov hos mennesker med alvorlig sygdom. Palliation kan iværksættes tidligt i et sygdomsforløb og intensiveres, hvis kurativ behandling ikke er mulig.

• Formål: Lindre symptomer (fx smerter, åndenød, kvalme), støtte mestring, fremme værdighed og livskvalitet, og støtte pårørende.
• Omfang: Omfatter samtaler og planlægning, symptomlindring, koordinering af pleje, social og psykologisk støtte, samt støtte i sorg og efterforløb.
• Målgrupper: Kræftpatienter, men også fx KOL, hjertesvigt, nyresvigt, neurodegenerative sygdomme (fx ALS), demens, avancerede leversygdomme m.fl.

Ordet stammer fra latin palliare “at dække med en kappe, formilde”, af pallium “kappe”. Via fransk (palliation) og engelsk (palliation) er det optaget i dansk fagsprog i det 20. århundrede. Den oprindelige idé om at “dække til” afspejles i nutidsbetydningen: at lindre symptomer uden nødvendigvis at fjerne årsagen.

• Palliativ indsats: Den samlede, tværfaglige indsats (som paraplybegreb).
• Palliativ behandling: Konkrete behandlinger og tiltag med lindrende sigte.
• Tidlig palliation: Palliation integreret fra et tidligt sygdomsstadium, parallelt med kurativ/onkologisk behandling.
• Basal palliation: Udført i primærsektor/sygehusafdelinger af fagpersoner med grundlæggende kompetencer.
• Specialiseret palliation: Udført af specialiserede palliative teams/enheder og hospicer.
• Palliativ sedation: Kontrolleret sænkning af bevidsthedsniveau for at lindre refraktære symptomer i livets sidste fase.

• “Patienten er henvist til palliation med fokus på smerte- og åndenødsbehandling.”
• “Kommunens hjemmesygepleje varetager basal palliation i hjemmet.”
• “Der planlægges tidlig palliativ indsats parallelt med kemoterapi.”
• “Hospice tilbyder specialiseret palliation og støtte til pårørende.”
• “Ved refraktær uro blev palliativ sedation drøftet med patient og pårørende.”
• “Efter udskrivelsen koordinerede det palliative team en forløbsplan.”
• “Rapporten kritiserer forslaget som palliativt - det lindrer symptomerne på problemet uden at løse årsagen.” (overført brug i samfundsdebat)
• “Samtalen om behandlingsniveau og livstestamente er en del af palliativ planlægning.”

• Lindring, lindrende indsats
• Palliativ behandling, lindrende behandling
• Symptomlindring, støttende behandling (supportive care)

• Kurativ/helbredende behandling (sigter mod at fjerne sygdommen)
• Sygdomsmodificerende behandling (bremser sygdomsprogression)
• Radikal behandling (fx kirurgi med helbredende sigte)

Moderne palliation udspringer bl.a. af hospicebevægelsen, især arbejdet af Cicely Saunders i 1960’erne, og blev senere formuleret i WHO-definitioner (1990’erne/2002), hvor fokus er aktiv, helhedsorienteret lindring og forbedring af livskvalitet. I Danmark er palliativ indsats beskrevet i nationale anbefalinger og forløbsprogrammer, med en todeling i basal og specialiseret palliation og med vægt på tværsektorielt samarbejde.

• Fysiske symptomer: smerter, dyspnø, kvalme/opkast, obstipation, træthed, søvnproblemer, kløe, appetitløshed.
• Psykiske behov: angst, depression, uro, delir/forvirring, behov for krisehjælp.
• Sociale forhold: hverdagsmestring, arbejde/økonomi, pårørendestøtte og aflastning.
• Åndelige/eksistentielle spørgsmål: mening, håb, værdighed, ritualer, kultur og tro.
• Planlægning: behandlingsniveau, forudsigelsessamtaler, hjemme-/hospice-/plejehjemsforløb, døgndækning og koordinering.

• Hospice: Institution/tilbud for specialiseret palliation med fokus på livskvalitet og helhedsorienteret pleje.
• Terminalpleje: Intensiveret palliation i ugerne/dagene op til døden.
• Supportive care: “Støttende behandling”; overlapper palliation, men bruges ofte bredere under aktiv onkologisk behandling.
• Eutanasi vs. palliation: Palliation søger at lindre uden at tilstræbe død; eutanasi er ikke en del af palliativ praksis i Danmark.

I overført betydning kan palliation beskrive tiltag, der kun midlertidigt afhjælper problemer uden at løse grundårsagen, fx “palliative politiske løsninger”. Denne brug er billedlig og kan have en kritisk klang.

• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn.
• Ubestemt ental: en palliation.
• Bestemt ental: palli­ationen.
• Flertal: (sjældent) palliationer; oftest ubestemt massebetydning.
• Afledninger: palliativ (adj.), palliativt (adv.).

• palliativ indsats/plan/forløb
• palliativt team/tilbud/hospice
• tidlig/avanceret/terminal palliation
• basal/specialiseret palliation
• palliativ sedation/smertebehandling

• Autonomi og samtykke: Beslutninger træffes i dialog med patient og pårørende; patientens værdier og ønsker er centrale.
• Kommunikation: Klare, ærlige samtaler om prognose, håb og realistiske mål.
• Koordination: Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for sammenhængende forløb.
• Sorgstøtte: Omsorg for pårørende før og efter dødsfald.

• Palliativ (tillægsord)
• Hospice
• Kurativ behandling
• Supportive care (støttende behandling)
• Terminalpleje
• Forudsigelsessamtale / behandlingsniveau

Bemærk: Oplysningerne her er generelle og kan ikke erstatte professionel rådgivning i konkrete patientforløb.