Palmesøndag betydning

Palmesøndag betegner både selve kalenderdagen (søndagen før påske) og den kirkelige højtid, hvor beretningen om Jesu indtog i Jerusalem læses, ofte ledsaget af optog eller symbolik med grønne grene. I dansk sprogbrug er ordet et almindeligt substantiv og skrives med lille: palmesøndag.

• Liturgisk: Markerede begyndelsen på den stille uge med fokus på Jesu lidelse og død.
• Kalendermæssigt: Den 6. søndag i fasten og dagen, der ligger syv dage før påskedag.
• Kulturelt: I Norden erstattes ægte palmegrene ofte af pilegrene/buksbom eller andre grønne kviste.

I Danmark er palmesøndag ikke en særskilt fridag ud over, at den altid falder på en søndag.

Ordet er en sammensætning af palme (fra latin palma, ‘palmegren’) og søndag (oldnordisk sunnudagr, ‘solens dag’, senere kristnet som ‘Herrens dag’). Den kirkelatiniske betegnelse er Dominica in Palmis eller Dominica palmarum (‘palmenes søndag’). Mange europæiske sprog har parallelle former, fx tysk Palmsonntag og engelsk Palm Sunday.

Skikken med at markere Jesu indtog i Jerusalem er tidligt attesteret i kirken i Jerusalem (4. årh.), hvor menigheden processionsvis gik fra Olivenbjerget med grene. Fejringen bredte sig gradvist til Vesten i middelalderen og blev efter reformationen bevaret i de lutherske kirker, herunder i Danmark.

• Symbolik: Palmegrenen står for sejr og hyldest; æslet markerer fredens konge. Folkets råb “Hosianna” er centralt i fejringen.
• Norden: Da palmer ikke gror naturligt, har man traditionelt brugt pilegrene (med “gæslinger”), buksbom eller birk som symbolsk erstatning.

Palmesøndag er en bevægelig helligdag, altid søndagen før påskedag. I den vestlige kalender kan den derfor falde mellem ca. 15. marts og 18. april.

• Regel: Påske er første søndag efter den første fuldmåne på eller efter forårsjævndøgn (fastsat til 21. marts); palmesøndag ligger en uge før.

• Tekster: Evangelielæsningerne om indtoget i Jerusalem (Matt 21, Mark 11, Luk 19, Joh 12). I mange kirker læses også (eller hovedsageligt) passionsberetningen.
• Farver: I mange kirker anvendes rød (martyrium/kristi lidelse) ved processionen; andre bevarer fastens violette farve.
• Skikke: Procession med grene, “hosianna”-sang, børn med kviste; i katolsk tradition velsignelse af palme-/pilegrene.

• Den stille uge (den hellige uge): Ugen fra palmesøndag til påskedag.
• Skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag: Efterfølgende højtidsdage.
• Fastetiden: De 40 dage før påske; palmesøndag er dens sidste søndag.
• Passionstiden: Den afsluttende del af fasten med fokus på Jesu lidelse.
• Hosianna: Hyldestråb fra evangelieberetningen, ofte sunget palmesøndag.

• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn.
• Stavning: palmesøndag (med lille begyndelsesbogstav i almindelig brug).
• Bøjning: en palmesøndag - palmesøndagen - palmesøndage - palmesøndagene.
• Afledninger og sammensætninger: palmesøndagsgudstjeneste, palmesøndagsoptog, palmesøndagsmesse.

• “Vi deltager i palmesøndagsgudstjenesten i sognekirken.”
• “I år falder palmesøndag tidligt på året.”
• “Børnene bar pilegrene ved optoget palmesøndag.”
• “Museet holder søndagsåbent palmesøndag fra 11-16.”
• “Koret synger ‘Hosianna’ palmesøndag.”
• “Rejsen starter palmesøndag, så vi kan være fremme til påske.”
• “Avisen bragte en kronik om lidelsens tema palmesøndag.”
• “Der uddeles velsignede grene palmesøndag i den katolske kirke.”

• Synonymer: søndagen før påske (beskrivende), palmesøndagen (bestemt form).
• Nærstående: påskeuge, stille uge, passionssøndag (historisk begreb for 5. søndag i fasten).

Der findes ikke et egentligt antonym til en bestemt kirkeårets dag. I bred forstand kan man kontrastere til:

• Hverdag/arbejdsdag: som modstykke til en kirkelig mærkedag.
• Almindelig søndag i trinitatistiden: som modstykke til en højtidspræget søndag.

• Medier: Bruges som markør for indledningen på påskedækning, særligt i nyheder, kulturstof og kirkeoversigter.
• Turisme og kultur: Byer med processionsskikke (fx i Sydeuropa) omtaler særlige arrangementer palmesøndag.
• Sprogbrug: Optræder ofte i sammensætninger (palmesøndagsoptog, palmesøndagsprædiken) og i kalenderangivelser.

• Påske
• Den stille uge
• Skærtorsdag
• Langfredag
• Påskedag
• Fastetiden

• Bibelens evangelier om indtoget i Jerusalem: Matt 21, Mark 11, Luk 19, Joh 12.
• Almindelig dansk retskrivning: helligdagsnavne og bøjningsmønstre (fx Den Danske Ordbog).
• Liturgiske praksisser efter romersk-katolsk og luthersk tradition i Norden.
• Historiske beskrivelser af Jerusalems liturgi i oldkirken (fx pilgrimmen Egerias beretning, 4. årh.).