Parafrasering betydning

En parafrase er en meningsækvivalent omskrivning: indholdet forbliver det samme, mens ordvalg, sætningsstruktur, længde og stil kan variere. God parafrasering kræver forståelse, ikke blot udskiftning af ord med synonymer.

• Kontrast til citat: Citat gengiver ordret; parafrasering gengiver meningen med nye ord.
• Kontrast til resumé: Resumé forkorter og udelader detaljer; parafrasering bevarer substansen (ofte i samme detaljeringsgrad).
• Kontrast til fortolkning: Fortolkning tilføjer analytiske lag; parafrasering forsøger at blive ved kildens mening.
• Typer: Nær parafrase (tæt på originalens struktur), fri parafrase (større omstrukturering), adaptiv parafrase (tilpasset niveau, genre eller målgruppe).

Ordet stammer fra græsk pará (“ved siden af, ud over”) + phrázein (“at tale, udtrykke”), via latin paraphrasis og fransk/engelsk paraphrase. På dansk: parafrase (subst.) og parafrasere/parafrasering (verbum/substantiv).

Nedenfor ses originale udsagn (venstre) og mulige parafraser (højre). Flere løsninger er altid mulige.

• Synonymer (nær-ækvivalente): omformulering, omskrivning, refrasering, gengivelse, parafrase.
• Beslægtede (overlapper delvist): resumé, referat, forklaring, reformulering, eksegese, gloss, adaptation, popularisering, lokalisering (ved oversættelse).

• Direkte citat: ordret gengivelse uden ændringer.
• Fortegning/fordrejning: meningen ændres (ikke en korrekt parafrase).
• Plagiering: uretmæssig overtagelse af tekst/idé uden kilde; kan ske ved for tæt parafrasering.

I antikken var parafrasering en del af retorisk træning: studerende omskrev klassiske tekster for at mestre stil og argumentation. I teologisk tradition (fx bibeleksegese) brugtes parafraser til at gøre hellige tekster forståelige. Renæssancen og oplysningstiden videreførte praksissen som pædagogisk metode. I moderne akademisk skrivning er parafrasering central for at integrere kilder, demonstrere forståelse og undgå plagiat. I dag spiller parafrasering også en rolle i maskinlæring og sprogteknologi.

• Parafrasering vs. oversættelse: Oversættelse skifter sprog; parafrasering ændrer formen på samme sprog. Man kan dog parafrasere i forbindelse med oversættelse (friere oversættelse).
• Parafrase i kunst og musik: Her betyder det en fri bearbejdning over et eksisterende tema eller motiv.
• Patchwriting: En for tæt omskrivning med minimale ordskift; regnes ofte som utilstrækkelig og risikabel i forhold til plagiat.

• Akademisk skrivning: Indlejring af kilder med egne ord, efterfulgt af korrekt kildeangivelse.
• Pædagogik: Elever omskriver for at vise forståelse og øve begrebsdannelse.
• Journalistik: Kilder gengives i indirekte tale for at skabe flow og klarhed.
• Jura: Omskrivning af komplekst lovsprog til borgerforståeligt sprog, uden at forvanske betydningen.
• Teknisk kommunikation: Forenkling af manualer og forskningsresultater til brugervejledninger.
• Lingvistik og NLP: Paraphrase generation/identification, semantisk lighed, tekstnormalisering.
• Markedsføring: Tilpasning af budskaber til forskellige målgrupper og kanaler.

• Leksikalsk variation: Udskift ord med passende synonymer eller omskrivninger (”initiere” → ”sætte i gang”).
• Syntaktisk omstrukturering: Skift aktiv/passiv, ændr sætningsrækkefølge, brug ledsætninger eller nominaliseringer med omtanke.
• Abstraktion og specificering: Generalisér eller konkretisér, så længe betydningen bevares.
• Perspektivskifte: Bevar fakta, men fremhæv andre aspekter (årsag→virkning eller omvendt).
• Metaforisk→bogstavelig: Omsæt billeder til klare forklaringer og vice versa.
• Komprimering og udvidelse: Gør kortere eller længere uden at ændre substansen.

1. Læs kilden omhyggeligt og sikre forståelsen.
2. Luk kilden og skriv med egne ord ud fra din forståelse.
3. Sammenlign med originalen: Tjek betydningsækvivalens og tilpas stil og længde.
4. Angiv kilde, når der bygges på andres idéer eller information.

• Korrekthed: Ingen fordrejning af indhold eller nuancer.
• Selvstændig form: Afviger tydeligt i ordvalg og struktur fra originalen.
• Klarhed: Let at forstå for målgruppen.
• Stilistisk passende: Matcher genre og kontekst.
• Kildeetik: Korrekt reference, hvor relevant.

• Patchwriting: For små ændringer til at være selvstændig.
• Semantiske glidninger: Små ordvalg der ændrer styrkegrad (”kan” vs. ”vil”).
• Udeladt forbehold: Manglende usikkerheder eller betingelser.
• Stilistisk mismatch: For uformelt eller for teknisk i forhold til målgruppen.
• Manglende kildeangivelse: Selv ved parafrasering skal kilden anerkendes.

• Ordbøger og tesaurer (fx Den Danske Ordbog) til sikre synonymer.
• Korpora og sprogdata for naturlige kollokationer.
• Stilguides (APA, Chicago, MLA) for korrekt kildepraksis.
• Plagiatkontrol og semantisk lighedstjek som hjælperedskaber (brug med dømmekraft).
• Sprogteknologiske værktøjer, herunder parafrasegeneratorer, med kritisk efterredigering.

• Parafrasér en nyhedsoverskrift i tre forskellige stilarter (formel, neutral, dagligdags).
• Omskriv et fagligt afsnit til børnevenligt sprog uden at ændre fakta.
• Skift aktiv til passiv og omvendt, og vurder hvad der fremhæves.

Parafrasering er kunsten at udtrykke den samme mening med nye ord. Den er central i læring, formidling og forskning, fordi den viser forståelse, gør komplekse pointer tilgængelige og hjælper med at integrere kilder etisk forsvarligt. En god parafrase er tro mod indholdet, selvstændig i formen og tilpasset sin kontekst.