Parametre betydning

En parameter er en størrelse, man på forhånd fastsætter eller justerer for at påvirke et resultat eller beskrive en sammenhæng. I flertal taler man om parametre. Begrebet bruges i mange sammenhænge:

• Matematik: tal, der bestemmer formen på en kurve (fx a og b i y = ax + b).
• Statistik: populationsstørrelser som middeltal (μ) eller varians (σ²), der karakteriserer en fordeling.
• Programmering: navngivne “pladsholdere” i en funktionsdefinition, som får konkret indhold via argumenter ved kald.
• Teknik/ingeniørfag: driftsindstillinger som temperatur, tryk, tolerancer eller tærskelværdier.
• Hverdag og ledelse: rammer eller betingelser: budget, tidsfrister, krav, succeskriterier.

Ordklasse: substantiv (fælleskøn). Singularis: en parameter. Pluralis: parametre. I bestemt form: parameteren (sing.), parametrene (pl.).

Orddeling: pa-ra-me-ter; pa-ra-me-tre-ne. En hyppig fejl er pluralisformen “parameterer”; standardformen er parametre.

• Parameter: [paʁaˈmɛːtɐ] (omtrent “pa-RA-me-ter” med tryk på -ra-)
• Parametre: [paʁaˈmɛːtʁə] (omtrent “pa-RA-me-tre”)

Fra fransk paramètre, oprindeligt afledt af græsk para- (“ved siden af, langs”) + metron (“mål”). Idéen er en “medløbende målestørrelse”, der ligger ved siden af de primære variable og former beskrivelsen.

Matematik: Parametre bestemmer en families egenskaber. I en linje y = ax + b er a (hældning) og b (skæring) parametre. I en parametrisk kurve x(t), y(t) er t en parameter, der “looper” gennem punkter på kurven.

Statistik: Parametre beskriver en hel populations fordeling (fx μ, σ for normalfordeling). Vi estimerer parametre ud fra stikprøver og angiver usikkerhed via konfidensintervaller.

Programmering: En funktions definition angiver parametre (formelle), mens kaldet leverer argumenter (faktiske værdier). Parametre kan være obligatoriske, valgfrie, have standardværdier eller være navngivne.

Ingeniørfag/it-drift: Konfigurationsparametre som timeout, max_connections og log-niveau styrer systemadfærd.

Maskinlæring: Modelparametre (vægte og bias) læres af data; hyperparametre (fx learning_rate, batch_size) indstilles af brugeren.

Medicin: Kliniske parametre (blodtryk, puls, ALAT/ASAT) giver tilstandsbilleder og beslutningsstøtte.

Ledelse/økonomi: Nøgleparametre (KPI’er) som omsætning, churn, dækningsgrad angiver performance og styrer prioriteringer.

• Hverdag: “Hvad er parametrene for konkurrencen? Tid, distance og udstyr?”
• Projekt: “Budget, scope og tid er de tre vigtigste parametre i projektet.”
• Matematik: “I ellipsen x²/a² + y²/b² = 1 er a og b parametre, der styrer form.”
• Statistik: “Vi estimerede parameteren μ til 10,2 med et 95% konfidensinterval på [9,7; 10,7].”
• Programmering (funktionsparametre):

def scale_vector(x, y, factor=1.0):  # x, y, factor er parametre
    return x*factor, y*factor
scale_vector(3, 4, factor=2)  # 3, 4 og 2 er argumenter

• SQL (parametriserede forespørgsler):

SELECT * FROM users WHERE id = ?;  -- ? er en parameter-pladsholder

• Maskinlæring: “Vi tunede hyperparametrene learning_rate=0,01 og dropout=0,2.”
• DevOps: “Sæt parameteren max_connections til 200 i konfigurationen.”
• Medicin: “Patientens vitale parametre er stabile.”

• Indstilling, konfigurationsværdi, styringsstørrelse, justeringsfaktor, rammebetingelse
• Kriterium, faktor, indikator (kontekstafhængige og ikke altid ækvivalente)
• Variabel (beslægtet, men ikke identisk: en variabel ændrer værdi i modellen; en parameter fastlægges typisk før beregning eller beskriver modellens struktur)

• Output/resultat - kontrast til inputparametre.
• Observation/stikprøvedata - kontrast til populationsparametre.
• Konstant - i nogle sammenhænge forstået som en værdi, der slet ikke justeres (modsat en parameter, der kan sættes).
• Argument - ikke et antonym, men ofte kontrasteret i programmering (parameter vs. argument).

• Parameterisering: at beskrive et objekt/system ved hjælp af parametre.
• Parametrisk: adjektiv, fx parametrisk kurve, parametrisk test.
• Parameter-rum (parameter space): mængden af tilladte/undersøgte parameterkombinationer.
• Hyperparameter: “parameter for parametre”, især i maskinlæring.
• Metaparameter: overordnet styringsparameter for en proces/metode.

• 1700-1800-tallet: Udbredelse i matematisk analyse og geometri (parametriske repræsentationer hos bl.a. Euler og Lagrange).
• 1900-tallet: Fast plads i statistik (populationsparametre) og i programmering (subrutineparametre).
• 2000-: Central i maskinlæring og data science (modelparametre og hyperparametre).

• Pluralis: Det hedder parametre (ikke “parameterer”).
• Forveksling med perimeter: Perimeter er omkreds; parameter er en indstilling/størrelse.
• Parameter vs. variabel: Variabler ændrer sig i modellen; parametre sætter rammer eller beskriver fordelingen/strukturen.
• Programmering: Skeln mellem parametre (i definitionen) og argumenter (i kaldet).
• Kontekst: Betydningen afhænger af feltet; præciser gerne (fx “kliniske parametre”, “modelparametre”).

• Engelsk: parameter (pl. parameters)
• Tysk: Parameter (pl. Parameter)
• Fransk: paramètre (pl. paramètres)
• Svensk/norsk: parameter (pl. parametrar/parametere)

“Parametre” betegner de værdier og indstillinger, der definerer eller begrænser et systems, en models eller en funktionens adfærd. Begrebet er tværfagligt, med udbredt brug i matematik, statistik, programmering, teknik og hverdagssprog. Korrekt pluralis er parametre.