Parcellist betydning

Parcellist betegner primært en småbruger eller lodsejer, der har fået tildelt eller købt en mindre jordlod udskilt fra en større ejendom. I dansk sammenhæng knyttes ordet oftest til 1700- og 1800-tallets udstykninger og de mange små selvstændige brug, der opstod i kølvandet på landboreformerne. Parcellisten var som hovedregel selvejer af sin lod og adskilte sig dermed fra fæstebonden, der dyrkede jord på fæstevilkår.

I nyere og mere urbane sammenhænge kan ordet forekomme i betydningen indehaver af en haveparcelle (fx i en kolonihaveforening), men denne brug er mindre udbredt og ofte lokal/foreningspræget.

• Kernebetydning: ejer/driver af en mindre udstykket jordlod (parcelle).
• Typisk kontekst: agrarhistorie, matrikel- og ejendomshistorie, lokalhistoriske beskrivelser.
• Udvidet/lokal brug: medlem/indehaver af en have- eller nyttehaveparcelle i en forening.

Ordet går tilbage til fransk parcelle (lille del, jordstykke) via tysk Parzelle og tysk afledning Parzellist. I dansk har vi både parcelle (jordlod), verbum parcellere (udstykke) og afledningen parcellist (indehaver/brugeren af parcellen).

Bemærk stavemønstret i dansk: parcelle/parceller med dobbelt-l; parcelhus med enkelt-l. Parcellist skrives med dobbelt-l - ikke “parcelist”.

Betegnelsen vandt udbredelse i 1700- og 1800-tallet i forbindelse med udskiftningen af landsbyfællesskabet og de efterfølgende udstykninger fra større godser og hovedgårde. Når en større ejendom blev delt i mindre parceller, opstod der parcelgårde og småbrug, hvis ejere blev omtalt som parcellister. Begrebet overlapper delvist med husmand, men hvor husmanden ofte forbandtes med meget små brug eller fæstevilkår, var parcellisten typisk selvejende lodsejer.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skabte lovgivning om småbrug og statshusmandsbrug nye grupper af mindre jordbrugere. Ordet husmand blev her dominerende, mens parcellist beholdt en mere historisk eller lokal nuance - især i kilder som skifteprotokoller, folketællinger, skøder og matrikeloptegnelser.

I bynære områder har ordet senere fået snævrere brug om indehavere af haveparceller i kolonihave- eller parcellistforeninger, men dette er ikke den klassiske agrariske betydning.

• Efter udstykningen af hovedgårdens marker blev han parcellist med 8 tønder land.
• Parcellisten Anders Nielsen optræder i folketællingen 1845 som selvejer i sognets nordre distrikt.
• Skødet stadfæster, at parcellen tilhører parcellisten og hans arvinger med fuld ejendomsret.
• Omkring 1900 blev flere fæstere til parcellister, da godset solgte jordlodderne fra.
• Lokalarkivet rummer fotografier af parcellistgårde fra 1880’erne.
• Foreningen for Kolonihaver og Parcellister afholder generalforsamling i juni.
• Parcellistens jordtilliggende bestod overvejende af hedejord, som gradvis blev opdyrket.
• Han gik fra daglejer til parcellist, da han erhvervede en lille lod i 1872.
• Udskiftningskortet markerer tydeligt de nye parceller og de tilhørende parcellister.
• Som parcellist havde hun adgang til lån med pant i parcellen.

• Småbruger - neutral, bred betegnelse.
• Lodsejer - fokus på ejerskab af jordlod (ikke nødvendigvis landbrug).
• Husmand - delvist overlappende; historisk ofte mindre brug, undertiden på fæstevilkår.
• Selvejer - understreger ejendomsretten (ikke størrelsen af bruget).
• Haveparcelforeningens medlem - moderne, lokalt/foreningspræget brug.

• Herregårdsejer / proprietær - større jordbesiddelser.
• Storgårdejer - ejer af stor drift.
• Fæstebonde - dyrker jord på fæste; kontrast til selvejer-parcellist.
• Lejer/forpagter - uden ejendomsret til jordlodden.

• Parcelle - den konkrete jordlod.
• Parcelgård - gård opstået ved udstykning i parceller.
• Udstykning / parcellering - processen hvor en større ejendom deles.
• Matrikel - register over faste ejendomme og jordlodder.
• Hartkorn - historisk måleenhed for jordens skyldsætning.
• Parcelhus - enfamiliehus på byggegrund; ikke det samme som parcellist. En parcelhusejer er normalt ikke en “parcellist” i agrar betydning.
• Kolonihave/parcelforening - foreningsliv omkring haveparceller; her kan “parcellist” bruges i foreningsnavne.

Historisk var parcellisten typisk registreret i matriklen som selvejer af en bestemt lod med angivet areal, hartkorn og eventuelle servitutter. Ejendomsretten muliggjorde pantsætning, handel og arv som for andre faste ejendomme. I dag er betegnelsen ikke et juridisk nøgleord, men kan optræde i ældre skøder, skifter og tinglysninger.

• Stil: neutral, ofte historisk/administrativ.
• Domæner: lokalhistorie, slægtsforskning, ejendoms- og landbrugshistorie.
• Moderne tale/skrift: relativt sjældent uden for historiske eller foreningsmæssige sammenhænge.

I dansk er “parcellist” den almindelige historiske betegnelse. I norsk bruges parsell om en have- eller jordlod, og “parsellhage” er almindeligt; “parsellist” kan her betyde indehaver af en sådan lod. I tysk findes Parzellist i historiske tekster. Svensk har traditionelt foretrukket småbrukare frem for “parcellist”.

• parcellist i [sogn/navn]
• parcellistbrug / parcellistgård
• parcellistens jordtilliggende
• udstykning til parcellister
• kolonihave- og parcellistforening

• Parcelhusejer - ejer af et parcelhus; ikke nødvendigvis landbrugsjord og derfor normalt ikke “parcellist”.
• Husmand - beslægtet, men ikke identisk; husmanden kunne være fæster, mens parcellisten typisk var selvejer.

• Ordet optræder hyppigt i 1800-tallets folketællinger og skødeprotokoller som stand- eller erhvervsangivelse.
• Flere danske have- og kolonihaveforeninger bærer stadig “parcellist” i foreningsnavnet.