Partisaner betydning

Partisaner (ental: en partisan) er personer, som deltager i væbnet modstand uden at være en del af en regulær national hær. De opererer som regel decentralt, kender terrænet indgående og benytter overraskelsesangreb, sabotage, rekognoscering og forsyningsforstyrrelser som virkemidler. I moderne dansk bruges ordet især om historiske modstandsbevægelser (fx under Anden Verdenskrig), men kan også anvendes om tilsvarende grupper i senere eller aktuelle konflikter.

Begrebet kan være normativt ladet: I sympatisk optik omtales de som modstandsfolk eller frihedskæmpere; i kritisk optik som oprørere eller militsfolk. Valget af betegnelse afspejler ofte afsenderens perspektiv på konflikten.

Dansk partisan/partisaner er lånt via fransk partisan fra italiensk partigiano “tilhænger af en part/side”, afledt af parte “del, parti”. Den militære betydning – en person der kæmper for en part uden for regulære styrker – opstod i europæiske sprog fra tidlig moderne tid og blev stærkt udbredt i 1800- og 1900-tallet.

Bemærk: På engelsk kan partisan også betyde “partisk” (biased). Denne betydning dækkes på dansk normalt af partisk, ikke partisan.

Køn: fælleskøn (en-ord). Afledninger og sammensætninger: partisanbevægelse, partisangruppe, partisankriger, partisankrig, partisanangreb, partisansabotage.

Tryk og udtale: omtrent “par-ti-SAN-er” med hovedtryk på “san”. Orddeling: par-ti-san-er.

• Partisaner vs. guerillaer: Overlapper i praksis. “Guerilla” betoner taktikken (små, mobile angreb), “partisan” betoner rollen som uregelmæssig kriger tilknyttet en lokal modstandsbevægelse.
• Partisaner vs. modstandsfolk: “Modstandsfolk” kan også omfatte civile aktivister uden våben; “partisaner” indikerer væbnet kamp.
• Retlig status: I krigens folkeret kan partisanafdelinger opnå kombattantstatus, hvis de bl.a. har ansvarlig kommando, bærer våben åbent og følger krigens love. I praksis har dette ofte været bestridt i konkrete konflikter.

• Napoleonskrigene: Irregulære “partisaner” i Spanien og Tyskland førte angreb mod franske forsyningslinjer; tysk “Partisanenkrieg” og spansk “guerrilla” blev nøglebegreber.
• Anden Verdenskrig:

  • Sovjetiske partisaner: Opererede bag tyske linjer med sabotage af jernbaner og kommunikation.
  • Jugoslaviske partisaner: Under Titos ledelse en omfattende bevægelse, der kontrollerede store områder.
  • Italienske og polske partisaner: Lokale modstandsenheder, ofte med stærk civil forankring.

• Efterkrigstiden og nyere tid: Ordet bruges fortsat om uregelmæssige modstandsstyrker i forskellige konflikter, men konkurrerer ofte med betegnelser som “guerilla”, “milits” og “insurgenter”.

• sovjetiske/jugoslaviske/italienske partisaner
• en lokal partisanbevægelse
• partisanangreb, partisansabotage, partisanskjul
• partisankrig, partisankrigsførelse, partisantaktik
• partisanspor, partisanbase, partisanområde

• Partisanerne sprængte broen for at afbryde fjendens forsyninger.
• Hun sluttede sig til partisanerne i bjergene i 1943.
• Byen blev befriet med støtte fra lokale partisaner.
• Rapporten beskriver, hvordan partisaner foretog natlige razziaer.
• Partisanerne modtog våbenleverancer fra de allierede.
• Efter krigen blev mange tidligere partisaner integreret i den nye hær.
• Museet rummer en udstilling om italienske partisaner.
• Kommandanten koordinerede flere spredte partisanenheder.
• Fjendens patruljer frygtede de snarrådige partisaner i skovene.
• Filmen skildrer en landsby, der skjuler partisaner.
• Partisanernes taktik byggede på overraskelse og mobilitet.
• Han forsker i sovjetiske partisaners jernbanesabotage.
• Regeringen kaldte dem oprørere; befolkningen så dem som partisaner.
• Partisanerne kommunikerede via kurerer og hemmelige signaler.
• En mindeplade hædrer de faldne partisaner fra regionen.

• Nære synonymer: guerillakrigere, modstandsfolk (væbnede), frihedskæmpere, uregelmæssige soldater, undergrundskrigere
• Udtryk i beslægtet felt: insurgenter, oprørere, militsfolk, paramilitære

• regulære soldater, statslige styrker
• besættelsestropper (som modpart i konflikten)
• civilbefolkning (som ikke-kombattanter)

• Guerilla: Taktisk fokus. Partisaner fører ofte guerillakrig, men ikke al guerillakrig føres af grupper, der historisk kaldes “partisaner”.
• Maquis (Frankrig): Franske modstandsfolk under WWII; på dansk omtales de ofte som maquis eller som franske modstandsfolk, men kan i bred omtale indgå under “partisaner”.
• Modstandsbevægelse: Overordnet paraply; inkluderer både væbnede partisaner og civile celler.
• Sabotage: Central metode for mange partisaner, rettet mod infrastruktur og logistik.

Sammenfattende betegner “partisaner” uregelmæssige, ofte lokalt forankrede, væbnede modstandskæmpere, hvis betydning og værdiansættelse varierer med historisk kontekst og politisk synsvinkel.