Partisaner betydning
Partisaner er betegnelse for uregelmæssige krigere eller modstandsfolk, der kæmper uden for en stats regulære hær – ofte i små, mobile enheder – typisk mod en besættelsesmagt eller et regimes militær. Ordet bruges især i historiske og militære sammenhænge, hvor det associeres med guerillakrig, sabotage og lokal forankring i civilbefolkningen.
Betydning og brug
Partisaner (ental: en partisan) er personer, som deltager i væbnet modstand uden at være en del af en regulær national hær. De opererer som regel decentralt, kender terrænet indgående og benytter overraskelsesangreb, sabotage, rekognoscering og forsyningsforstyrrelser som virkemidler. I moderne dansk bruges ordet især om historiske modstandsbevægelser (fx under Anden Verdenskrig), men kan også anvendes om tilsvarende grupper i senere eller aktuelle konflikter.
Begrebet kan være normativt ladet: I sympatisk optik omtales de som modstandsfolk eller frihedskæmpere; i kritisk optik som oprørere eller militsfolk. Valget af betegnelse afspejler ofte afsenderens perspektiv på konflikten.
Etymologi
Dansk partisan/partisaner er lånt via fransk partisan fra italiensk partigiano “tilhænger af en part/side”, afledt af parte “del, parti”. Den militære betydning – en person der kæmper for en part uden for regulære styrker – opstod i europæiske sprog fra tidlig moderne tid og blev stærkt udbredt i 1800- og 1900-tallet.
Bemærk: På engelsk kan partisan også betyde “partisk” (biased). Denne betydning dækkes på dansk normalt af partisk, ikke partisan.
Bøjning og grammatik
| Tal | Ub bestemt form | Bestemt form |
|---|---|---|
| Ental | en partisan | partisanen |
| Flertal | partisaner | partisanerne |
Køn: fælleskøn (en-ord). Afledninger og sammensætninger: partisanbevægelse, partisangruppe, partisankriger, partisankrig, partisanangreb, partisansabotage.
Tryk og udtale: omtrent “par-ti-SAN-er” med hovedtryk på “san”. Orddeling: par-ti-san-er.
Semantiske nuancer og afgrænsninger
- Partisaner vs. guerillaer: Overlapper i praksis. “Guerilla” betoner taktikken (små, mobile angreb), “partisan” betoner rollen som uregelmæssig kriger tilknyttet en lokal modstandsbevægelse.
- Partisaner vs. modstandsfolk: “Modstandsfolk” kan også omfatte civile aktivister uden våben; “partisaner” indikerer væbnet kamp.
- Retlig status: I krigens folkeret kan partisanafdelinger opnå kombattantstatus, hvis de bl.a. har ansvarlig kommando, bærer våben åbent og følger krigens love. I praksis har dette ofte været bestridt i konkrete konflikter.
Historisk udvikling og kontekst
- Napoleonskrigene: Irregulære “partisaner” i Spanien og Tyskland førte angreb mod franske forsyningslinjer; tysk “Partisanenkrieg” og spansk “guerrilla” blev nøglebegreber.
- Anden Verdenskrig:
- Sovjetiske partisaner: Opererede bag tyske linjer med sabotage af jernbaner og kommunikation.
- Jugoslaviske partisaner: Under Titos ledelse en omfattende bevægelse, der kontrollerede store områder.
- Italienske og polske partisaner: Lokale modstandsenheder, ofte med stærk civil forankring.
- Efterkrigstiden og nyere tid: Ordet bruges fortsat om uregelmæssige modstandsstyrker i forskellige konflikter, men konkurrerer ofte med betegnelser som “guerilla”, “milits” og “insurgenter”.
Kollokationer og faste udtryk
- sovjetiske/jugoslaviske/italienske partisaner
- en lokal partisanbevægelse
- partisanangreb, partisansabotage, partisanskjul
- partisankrig, partisankrigsførelse, partisantaktik
- partisanspor, partisanbase, partisanområde
Eksempler på brug
- Partisanerne sprængte broen for at afbryde fjendens forsyninger.
- Hun sluttede sig til partisanerne i bjergene i 1943.
- Byen blev befriet med støtte fra lokale partisaner.
- Rapporten beskriver, hvordan partisaner foretog natlige razziaer.
- Partisanerne modtog våbenleverancer fra de allierede.
- Efter krigen blev mange tidligere partisaner integreret i den nye hær.
- Museet rummer en udstilling om italienske partisaner.
- Kommandanten koordinerede flere spredte partisanenheder.
- Fjendens patruljer frygtede de snarrådige partisaner i skovene.
- Filmen skildrer en landsby, der skjuler partisaner.
- Partisanernes taktik byggede på overraskelse og mobilitet.
- Han forsker i sovjetiske partisaners jernbanesabotage.
- Regeringen kaldte dem oprørere; befolkningen så dem som partisaner.
- Partisanerne kommunikerede via kurerer og hemmelige signaler.
- En mindeplade hædrer de faldne partisaner fra regionen.
Synonymer og beslægtede ord
- Nære synonymer: guerillakrigere, modstandsfolk (væbnede), frihedskæmpere, uregelmæssige soldater, undergrundskrigere
- Udtryk i beslægtet felt: insurgenter, oprørere, militsfolk, paramilitære
Antonymer (omtrentlige eller kontekstuelle)
- regulære soldater, statslige styrker
- besættelsestropper (som modpart i konflikten)
- civilbefolkning (som ikke-kombattanter)
Relaterede begreber og afgrænsning
- Guerilla: Taktisk fokus. Partisaner fører ofte guerillakrig, men ikke al guerillakrig føres af grupper, der historisk kaldes “partisaner”.
- Maquis (Frankrig): Franske modstandsfolk under WWII; på dansk omtales de ofte som maquis eller som franske modstandsfolk, men kan i bred omtale indgå under “partisaner”.
- Modstandsbevægelse: Overordnet paraply; inkluderer både væbnede partisaner og civile celler.
- Sabotage: Central metode for mange partisaner, rettet mod infrastruktur og logistik.
Oversættelser
| Sprog | Oversættelse (flertal) | Bemærkning |
|---|---|---|
| Engelsk | partisans | Kan også betyde “partiske” i anden kontekst. |
| Fransk | partisans | Samme stavning i flertal. |
| Italiensk | partigiani | Oprindelsessproget. |
| Tysk | Partisanen | Udbredt i historiske tekster om WWII. |
| Spansk | partisanos / guerrilleros | “Guerrilleros” er ofte mere almindeligt. |
| Polsk | partyzanci | Meget brugt i polsk WWII-historiografi. |
Sammenfattende betegner “partisaner” uregelmæssige, ofte lokalt forankrede, væbnede modstandskæmpere, hvis betydning og værdiansættelse varierer med historisk kontekst og politisk synsvinkel.