Passiv aggressiv betydning

Passiv aggressiv (ofte skrevet passiv-aggressiv) betegner en adfærd eller kommunikationsstil, hvor en person undgår åben konfrontation, men alligevel udtrykker utilfredshed eller modvilje gennem indirekte handlinger eller antydninger. Kernen er en dobbelthed: udadtil virker adfærden fredelig eller tilpas, mens den reelt rummer modstand eller aggression.

• Typiske kendetegn: udskydelse og forsinkelse, ”at glemme” aftaler, tavshed/undgåelse, lunken eller minimal indsats, sarkasme forklædt som humor, rygende bemærkninger, baghåndskomplimenter, selektiv lydighed, stædig pedanteri.
• Mulige motiver: konfliktundgåelse, magtubalancer (man kan ikke - eller tør ikke - sige fra), usikkerhed, frygt for sanktioner, ønske om at bevare kontrol uden at fremstå aggressiv.
• Effekt: misforståelser, nedsat tillid, langsom sabotage af samarbejde og relationer.

Udtrykket er en sammensætning af passiv og aggressiv og er lånt fra engelsk passive-aggressive, som opstod i amerikansk militærpsykologi i 1940’erne for at beskrive soldaters obstruktive, men ikke-åbent-konfronterende adfærd.

• Dansk stavning: både passiv-aggressiv (hyphen) og passiv aggressiv forekommer; hyphenformen er almindelig i faglige tekster.
• Afledninger: passiv-aggressivitet (substantiv), passiv-aggressivt (adverbialt/intetkøn), passiv-aggressive (flertal/bestemt form).

Udtrykket bruges både om konkrete ytringer/handlinger og om en mere generel kommunikationsstil i fx parforhold, familie, studie- og arbejdsmiljøer samt online interaktioner.

• Relationer: tavshed som straf, indirekte stikpiller, ”glemte” aftaler som hævn.
• Arbejde/studie: at sige ”ja” til en opgave, men konsekvent levere for sent eller under standard; at følge instrukser bogstaveligt for at vise, at de er urealistiske.
• Digitalt: at lade beskeder stå ”læst” uden svar, tør sarkasme, overdreven brug af passiviserende emojis, tre prikker (…) for at signalere misbilligelse.

Nedenfor ses både sproglige og handlingsbaserede eksempler.

• Sproglige:

  • ”Det er fint.” (kort, fladt svar efter en uenighed, uden at det reelt er fint)
  • ”Sikke modigt at sende sådan en mail.” (sarkastisk baghåndskompliment)
  • ”Hvis det er sådan, du vil have det, så…” (underforstået modstand uden konkret dialog)
  • ”Altså, nogle af os har jo tid til at forberede os.” (stikpille til kollega)
  • ”Jeg troede, du mente senere.” (påskud for forsinkelse)

• Handlinger:

  • Systematisk at komme fem minutter for sent til møder med en bestemt person.
  • At levere en opgave nøjagtigt efter ordlyden, vel vidende at formålet undergraves.
  • At undlade at give nødvendig information, så andre falder i en ”fælde”.
  • At trække sig i tavshed efter kritik i stedet for at drøfte den.

• Mini-dialog:

  • A: ”Kan du rette dokumentet i dag?”
  • B: ”Selvfølgelig. Jeg skal bare lige tage mig sammen.” (sagt tørt, efterfulgt af ingen handling)

• Indirekte kommunikation: Ikke i sig selv passiv-aggressiv; mange kulturer værdsætter høflig indirektehed. Passiv-aggressivitet rummer skjult modstand eller straf.
• Sarkasme/ironi: Kan være neutral humor; bliver passiv-aggressiv, når det bruges til at prikke, nedgøre eller underminere.
• Tavs behandling (stonewalling): Bevidst tavshed for at straffe eller kontrollere er klassisk passiv-aggressiv.
• Mikroaggression: Små stød mod minoriteter baseret på bias; kan være passiv-aggressivt, men er et særskilt begreb om diskrimination.
• Gaslighting: Systematisk manipulation af en andens virkelighedsopfattelse; kan overlappe, men er mere målrettet og kontrollerende end typisk passiv-aggressivitet.
• Assertivitet: Direkte og respektfuld udmelding af behov og grænser; ofte modsætning til passiv-aggressiv adfærd.

• Indirekte aggressiv
• Skjult aggressiv
• Obstruktiv (i adfærd)
• Modvilligt samarbejdende
• Negativistisk (fagterm i ældre psykologisk litteratur)
• Stikpilsagtig, spydig, baghåndskomplimenterende

• Direkte, åben
• Assertiv, tydelig
• Samarbejdsvillig, konstruktiv
• Ærlig, gennemsigtig

Begrebet har rødder i midten af det 20. århundrede. I amerikansk diagnostisk tradition blev passiv-aggressiv personlighedsforstyrrelse beskrevet i ældre udgaver af DSM (bl.a. som ”negativistisk”), men senere opgivet. I dag er passiv-aggressivitet ikke en selvstændig diagnose i DSM-5 eller ICD-11. Det betragtes typisk som et mønster af adfærd/kommunikation, der kan forekomme i mange sammenhænge, snarere end en klinisk kategori i sig selv.

At kalde nogen ”passiv-aggressiv” kan være konfronterende. I hverdagssprog bruges det både neutralt (beskrivende) og pejorativt (kritisk). Det er ofte mere hjælpsomt at beskrive den konkrete adfærd (“når svar udebliver i flere dage efter feedback”) end at tildele en etiket.

• Beskriv konkrete observationer og effekter: ”Når svar udebliver, forsinkes projektet.”
• Brug jeg-udsagn og stil åbne spørgsmål: ”Jeg oplever X - hvordan ser du det?”
• Aftal klare forventninger og tidsfrister; følg op skriftligt.
• Skab trygge rammer for uenighed, så direkte dialog bliver lettere.

• Adjektiv: en passiv-aggressiv kommentar; et passiv-aggressivt svar; de passiv-aggressive reaktioner.
• Adverbialt brug: ”Han svarede passiv-aggressivt.”
• Substantiv: passiv-aggressivitet (”hendes passiv-aggressivitet skabte forvirring”).

• ”Mailen var kortfattet og passiv-aggressiv, fuld af sarkastiske bemærkninger.”
• ”Der opstod passiv-aggressivitet i teamet efter omstruktureringen.”
• ”Han gav et passiv-aggressivt svar: ’Gør som du vil.’”
• ”Det er svært at løse problemer, når feedback gives passiv-aggressivt.”

• Assertiv kommunikation
• Sarkasme og ironi
• Tavs behandling (stonewalling)
• Mikroaggression
• Konflikthåndtering