Paternalisme betydning

Ordet paternalisme beskriver indgreb i andres beslutninger, som retfærdiggøres ved, at indgrebet skal være til gavn for dem, der udsættes for det. Det kan forekomme i staten (lovgivning), i organisationer (arbejdsplads, skole, virksomhed), i professioner (f.eks. sundhedsvæsenet) og i private relationer.

• Kendetegn: asymmetri i magt/autoritet; intention om at fremme den andens bedste; begrænsning eller styring af valg; begrundelse i beskyttelse/velfærd; ofte uden fuldt, informeret samtykke.
• Typiske midler: forbud, påbud, krav om information/advarsler, incitamenter, økonomiske afgifter, “nudging” (valgaritektur), default-indstillinger, køleperioder, aldersgrænser.
• Konfliktfelt: paternalisme står ofte i spænding til værdier som autonomi, selvbestemmelse og frihed.

Paternalisme kommer af latin pater (far) + -isme (læren eller praksis). Udtrykket er historisk forbundet med “faderlig” omsorg og styring, men anvendes i dag som et neutralt/analytisk ord i etik, jura og samfundsvidenskab.

• Afledte former: paternalistisk (adj.), paternalist (sb.), paternalistisk indgreb (np.).
• Oversættelser: engelsk: paternalism; tysk: Paternalismus; fransk: paternalisme.

Paternalisme kan kategoriseres efter styrke, metode og målgruppe.

• “Kritikere kaldte loven et eksempel på paternalisme, fordi den indskrænkede borgernes valg.”
• “Virksomhedens sundhedsprogram blev mødt med anklager om paternalisme.”
• “Lægens beslutning uden patientens samtykke blev kritiseret som paternalistisk.”
• “Debatten om sukkerafgifter handler ofte om grænsen for statslig paternalisme.”
• “Nudging omtales som en blidere form for paternalisme.”
• “Kolonial paternalisme retfærdiggjorde kontrol med henvisning til ‘civilisering’.”
• “Han afviste forslaget som formynderisk paternalisme.”
• “Obligatoriske sikkerhedsseler nævnes ofte som klassisk paternalisme.”
• “Reformen balancerer mellem individuel frihed og nødvendig paternalisme.”
• “Hun mente, at velmenende paternalisme kan være respektfuld, hvis den er gennemsigtig.”

• Politik og lovgivning: sikkerhedssele- og hjelmkrav; aldersgrænser for alkohol/tobak; afgifter på usunde varer; forbud mod farlige stoffer; køleperioder ved låntagning.
• Medicinsk etik: beslutninger uden fuldt samtykke; informationspligt; samtykkeprocedurer; værgemål for patienter uden beslutningskompetence.
• Økonomi/forbrug: standardvalg for pension; begrænsninger på spil og hurtigkredit; tydelig pris- og risikomærkning.
• Teknologi og platforme: standard-privacy-indstillinger; advarsler før deling af følsomme data; tidsgrænser for skærmbrug.
• Arbejdsplads/uddannelse: sikkerhedspåbud; sundhedsinitiativer; kantine-omlægning; fraværsregler.
• Historisk/kolonial kontekst: “faderlig” styring af befolkninger legitimeret som beskyttelse eller opdragelse.

I klassisk liberal tænkning, især hos John Stuart Mill, betones “skadeprincippet”: Statens indgriben bør begrænses til at forhindre skade på andre. Det har gjort paternalisme kontroversiel, når den retter sig mod voksne, der primært risikerer at skade sig selv.

Det 19.-20. århundrede så både virksomheds- og velfærdsstatlig paternalisme (arbejderboliger, social sikring), ofte begrundet i beskyttelse og produktivitet. I medicinen er udviklingen gået fra lægecentreret paternalisme mod patientautonomi og informeret samtykke.

Siden 2000’erne har adfærdsøkonomi inspireret “libertariansk paternalisme” (nudging), hvor valgaritektur anvendes til at fremme bedre valg uden at fjerne alternativer.

• Argumenter for: beskytter sårbare; korrigerer kognitive bias og informationsasymmetri; håndterer fremtid-selv konflikter (selvkontrol); reducerer samfundsomkostninger; kan være let og reversibel.
• Argumenter imod: krænker autonomi; infantiliserer; risikerer skjult tvang og magtmisbrug; kan forrykke ansvar fra borgere til stat; “glidebane” til unødige restriktioner.
• Legitimitetskrav (ofte foreslået): transparens; dokumenteret effekt; proportionalitet; mindst indgribende middel; mulighed for fravalg; retfærdighed (rammer ikke urimeligt skævt); demokratisk forankring.

• Synonymer/nært beslægtede: formynderi, formynderstat, formynderiskhed, velmenende autoritarisme, social ingeniørkunst (delvist), værgemål (i visse kontekster).
• Antonymer/modbegreber: autonomi, selvbestemmelse, laissez-faire, (klassisk) liberalisme, libertarianisme, non-intervention.
• Relaterede termer: nudging, valgaritektur, skadeprincippet, informeret samtykke, umyndiggørelse, paternalistisk politik, asymmetrisk paternalisme.

• Konnektation: “paternalisme” bruges ofte kritisk/pejorativt (formynderisk), men kan i faglige sammenhænge være neutralt-deskriptivt.
• Forvekslinger: ikke det samme som patriarkat; “paternalistisk” behøver ikke være kønnet eller bogstaveligt “faderlig”.
• Orddannelse: substantiv: paternalisme; adjektiv: paternalistisk; personbetegnelse: paternalist.

• Bestemmer A over B’s valg?
• Er begrundelsen B’s eget bedste (ikke primært andres)?
• Er der indgreb/påvirkning uden fuldt, informeret samtykke?
• Findes mindre indgribende alternativer?
• Er B kompetent til at træffe beslutningen?

• Paternalistisk: krav om cykelhjelm; standard-tilmelding til pensionsopsparing med frit fravalg; advarselsmærker på e-cigaretter.
• Ikke (primært) paternalistisk: forbud mod spritkørsel (beskytter andre); miljøafgifter der adresserer forureningens skade på tredjeparter.