Patogen betydning

Patogen betegner noget, der kan fremkalde sygdom. I biologisk og medicinsk sammenhæng handler det oftest om mikroorganismer eller smitstoffer, men begrebet kan også omfatte prioner (infektiøse proteiner) og makroskopiske parasitter (fx helminther).

• Som substantiv: en patogen (pl. patogener) = et sygdomsfremkaldende agens.
• Som adjektiv: patogen/patogent/patogene = sygdomsfremkaldende.

Begrebet relaterer til, men er ikke identisk med, andre centrale termer:

• Patogenicitet (pathogenicity): om et agens overhovedet kan fremkalde sygdom.
• Virulens (virulence): graden af skadelighed hos en patogen (hvor alvorlig sygdommen typisk bliver).
• Infektivitet: hvor let agens etablerer infektion i en vært.
• Patogenese: den biologiske proces, hvorigennem sygdom udvikler sig i værten.

Ordet kommer af græsk páthos (lidelse, sygdom) + -genḗs (frembringende, fødende). Via fransk (pathogène) og tysk/engelsk (pathogen) er det indlånt i dansk som patogen.

• Primær patogen: kan forårsage sygdom i raske værter (fx mæslingevirus).
• Opportunistisk patogen: giver især sygdom ved svækket immunforsvar eller forstyrret mikrobiota (fx Candida).
• Obligat patogen: afhængig af vært for overlevelse/udbredelse (fx Treponema pallidum).
• Fakultativ patogen: kan leve frit, men bliver patogen under visse forhold (fx Vibrio vulnificus).
• Højpatogen/lavpatogen: bruges bl.a. om fugleinfluenza (HPAI/LPAI) for at angive sygdomsalvor hos fjerkræ.

• Kontaktbåren: direkte eller indirekte kontakt med sekreter/overflader.
• Dråbe-/luftbåren: via dråber eller aerosoler.
• Fødevarer/vand: fækal-oral rute (fx norovirus, Vibrio).
• Vektorbåren: via dyr som myg og flåter (fx malaria, borreliose).
• Zoonotisk: smitte mellem dyr og mennesker.
• Nosokomial: erhvervet i sundhedsvæsenet.
• Vertikal: fra mor til barn (graviditet/fødsel/amme).

• “Patogene bakterier blev isoleret fra prøven.”
• “H5N1 er en højpatogen aviær influenza blandt fjerkræ.”
• “Opportunistiske patogener giver oftere infektion hos immunsupprimerede patienter.”
• “Ikke alle E. coli er patogene; mange stammer er en del af normalfloraen.”
• “Vaccination kan reducere sygdomsbyrden fra respiratoriske patogener.”
• “Kartoffelskimmel skyldes et fytopatogen.”
• “Prioner er patogene agens, selv om de ikke er levende organismer.”
• “Studiet sammenligner virulens mellem to nært beslægtede patogener.”
• “Forekomsten af patogene svampe i jordprøver varierede med fugtighed.”
• “Der blev ikke påvist patogene mikroorganismer i drikkevandet.”
• “En primær patogen kan forårsage sygdom i ellers raske individer.”
• “Isolatet klassificeredes som lavpatogent hos vilde fugle.”

• Sygdomsfremkaldende (adj.)
• Sygdomsforårsagende (adj.)
• Smitstof / infektiøst agens (subst.; nært, men ikke fuldstændigt synonymt, da ikke alt smitstof giver klinisk sygdom i alle værter)
• Patogen organisme (udtryk)

• Apatogen / non‑patogen: ikke sygdomsfremkaldende.
• Kommensal: lever på/hos værten uden at skade (kan dog blive opportunistisk patogen).
• Saprofyt: lever af dødt organisk materiale, typisk ikke patogen.
• Avirulent: lav eller ingen virulens (kan stadig være patogen i teknisk forstand, afhængigt af kontekst).

I antikken og middelalderen dominerede miasmeteorien (sygdom forårsaget af “dårlig luft”). I 1800‑tallet blev kimteorien etableret gennem arbejder af bl.a. Louis Pasteur og Robert Koch, som viste, at specifikke mikroorganismer forårsager specifikke sygdomme (Kochs postulater). Begrebet patogen blev dermed centralt i bakteriologi, virologi og senere immunologi og epidemiologi. I det 20. og 21. århundrede udvidedes paletten af kendte patogener til også at omfatte prioner og nye zoonotiske virus (fx influenzavarianter og coronavira).

• Patogenicitet: egenskaben ved at kunne forårsage sygdom.
• Virulens: sygdommens alvorlighed eller patogenets skadelighed.
• Patogenese: mekanismerne bag sygdomsudvikling.
• Patofysiologi: sygdomsrelaterede ændringer i kroppens funktion.
• Fytopatogen: plantepatogen.
• Zoopatogen: patogen hos dyr.
• Højpatogen/lavpatogen: især brugt om aviær influenza.

• Ordklasse: substantiv og adjektiv.
• Bøjning (adj.): patogen (fælleskøn), patogent (intetkøn), patogene (flertal/bestemt form).
• Substantiv: en patogen; flertal: patogener.
• Udtale (vejledende): pa-to-GÉN, med tryk på sidste stavelse.
• Forveksles nogle gange med patogenese (sygdomsudvikling) - det er et andet begreb.

I mikrobiologi, epidemiologi, fødevaresikkerhed, plantepatologi og veterinærmedicin anvendes termen præcist om agens, der påviseligt kan udløse sygdom i en given vært under bestemte betingelser. Vurdering af patogenicitet afhænger af værtsfaktorer (alder, immunstatus), miljø og dosis.

• Infektion
• Immunitet
• Epidemiologi
• Vektor
• Zoonose
• Virulens
• Patogenese