Patos betydning

• Retorisk betydning: Patos er den følelsesappel, en afsender bruger for at engagere modtagerens følelser (f.eks. empati, indignation, håb) og dermed øge sin gennemslagskraft.
• Stilistisk/æstetisk betydning: En højstemt, ophøjet, rørende eller monumental tone i et værk eller en præstation (tale, digt, film, musik).
• Vurderende/negativ nuance: Overdreven eller påtaget højstemthed kan omtales som “for meget patos” og kan opleves som svulstig eller sentimental.

Patos kan således være både positivt (rørende, værdigt) og negativt (overgjort, bombastisk) alt efter sammenhæng og dosering.

Ordet stammer fra græsk páthos (πάθος) med betydningerne “lidelse, erfaring, følelse”. Via klassisk retorik har det fået sin moderne betydning i europæiske sprog. Afsnit som sympati, empati og patologi deler roden path-, der knytter sig til følelse/erfaring.

Udtale (vejledende): tryk på første stavelse, “PA-tos”.

I Aristoteles’ retorik indgår patos som én af tre overtalelsesmidler sammen med ethos (troværdighed/karakter) og logos (fornuft/argumentation). Patos søger at gøre sagen nærværende og betydningsfuld ved at aktivere modtagerens følelser. Effektivt patos er oftest:

• Relevansbåret: Følelser knyttes tæt til emnets saglige kerne.
• Etisk forankret: Afsenderen fremstår oprigtig og ansvarlig (ethos).
• Understøttet af fakta: Emotionen står på et logos-fundament.

• “Filmen lider under overdrevet patos og bliver melodramatisk.”
• “Hun lagde patos i ordene, da hun takkede redningsfolkene.”
• “Koret synger med et patos, der giver gåsehud.”
• “Lederen bruger patos for at skabe handlelyst hos medarbejderne.”
• “Anmeldelsen kritiserer romanens svulstige patos.”
• “Han taler nøgternt og uden patos.”
• “Mindehøjtideligheden bar præg af afdæmpet patos og værdighed.”
• “Appellen kombinerer fakta med patos for at indsamle midler.”
• “Debatten druknede i patos, mens argumenterne manglede.”

• Neutrale/positive: højstemthed, rørende kraft, passion, indlevelse, følelsesappel, værdighed, gravitas.
• Kritiske/negative: svulstighed, bombast, sentimentalitet, rørstrømskhed, patosinflation, melodrama.
• Udtryk og kollokationer: “med stor patos”, “at lægge patos i (noget)”, “patosfyldt tale”, “patosladet musik”.

• nøgternhed, tørhed, kølighed, saglighed, lakonisk stil, understatement, lavmælthed.

• Ethos: Afsenderens troværdighed og karakter.
• Logos: Den fornuftige/saglige begrundelse.
• Patetisk (da.): Ofte negativt: overdrevent højstemt eller ynkelig. Bemærk falsk ven med engelsk “pathetic”.
• Sentimentalitet: Overdrevet føleri; kan overlappe med negativ patos.

I antikken beskrev Aristoteles patos som nødvendig for overtalelse, når den blev forvaltet etisk. I europæisk kultur blev patos markant i romantikken (følelse, genialitet, natur) og i nationale bevægelser med store, ophøjede appeller. I det 20. århundrede ses patos både i inspirerende taler (fx borgerrettighedsbevægelser) og i propaganda, hvor følelsesappel kan misbruges. Moderne kommunikation spænder fra minimalisme og ironi til bevidst, værdibåret patos i kriser, mindetaler og fællesskabsmarkører.

• Litteratur: Elegier, heltedigte og visse romaner bruger patos til at løfte temaer om tab, mod og håb.
• Film/teater: Musik, slow motion, lys og nærbilleder intensiverer patos i nøglescener.
• Musik: Harmoniske spændinger, crescendo og klangfarve skaber følelsesmæssig ladning.
• Billedkunst: Komposition, farvevalg og motivvalg kan fremkalde patos (sorgscener, heroiske tableauer).

• Velgørenhed: Personlige fortællinger og billeder vækker empati og handlelyst.
• Politik: Håbsfortællinger, retfærdighedsappeller og krisenarrativer mobiliserer vælgere.
• Brandfortælling: Værdier, formål og kundeanekdoter opbygger følelsesmæssig tilknytning.
• Digitalt: Hurtige, billedtunge formater forstærker patos - risiko for overophedning og polarisering.

• Knyt følelser til fakta: Fortællinger bør bære og ikke erstatte argumenter.
• Vær specifik og sandfærdig: Konkrete detaljer øger troværdigheden.
• Match tone og situation: Mindehøjtidelighed kalder på anden patos end salgstale.
• Undgå overdosering: For meget patos kan skabe modstand eller virke manipulerende.
• Afstem med ethos: Oprigtighed og ansvarlighed er nøgler til legitim patos.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn), utælleligt i almindelig brug.
• Afledninger: patetisk (adj., ofte negativt), patosfyldt/patosladet (adj.), patosbåret (adj.).
• Typiske led: “stor patos”, “afdæmpet patos”, “unødig patos”.

• Patetisk (da.) vs. pathetic (en.): På dansk typisk “svulstig/ynkelig”; på engelsk mest “ynkelig”, men historisk også “rørende”.
• Overpatos: Når følelsesappellen bliver påtaget eller manipulerende, undergraves både ethos og logos.
• Ironisk brug: “Med patos” kan bruges ironisk i anmeldelser for at signalere overdrivelse.

Patos er den følelsesmæssige dimension i kommunikation og kunst. Anvendt klogt og etisk kan patos gøre budskaber levende, engagere publikum og styrke overbevisningen. Anvendt uklogt kan det virke svulstigt eller manipulativt. Den bedste patos er relevant, oprigtig og forankret i saglighed.