Patriotisme betydning

Patriotisme betegner den følelse af kærlighed, loyalitet og tilknytning, som en person nærer over for sit fædreland eller den politiske enhed, vedkommende opfatter som sin nation. Begrebet rummer både et følelsesmæssigt element – stolthed, hjemfølelse, ansvar – og et handlingsorienteret element, hvor man er villig til at støtte, forsvare eller bidrage til nationens fælles bedste.

Betydning og centrale kendetegn

Patriotisme kan beskrives som et spektrum af holdninger, der spænder fra stille værdsættelse af nationale institutioner til aktiv deltagelse i forsvaret af landets interesser. De mest fremtrædende kendetegn er:

• Loyalitet: En grundlæggende troskab mod nationens værdier, symboler og love.
• Stolthed: Glæde og tilfredshed over nationale resultater, traditioner og kultur.
• Ansvarsfølelse: Villighed til at yde – økonomisk, politisk eller militært – for at fremme fællesskabets vel.
• Identifikation: En oplevelse af, at ens egen identitet er tæt forbundet med nationen.

Etymologi

Ordet patriotisme stammer fra fransk patriotisme (ca. 17. årh.) og bygger på græsk patriōtēs (πάτριώτης) ‘landsmand’ af patris ‘fædreland, hjemland’. Det beslægtede latinske ord patria (fædreland) har givet afledninger som pater ‘far’, hvilket understreger forestillingen om fædrelandet som en slags fælles “forælder”. På dansk kendes varianten patriotisk fra 1700-tallet.

Historisk udvikling

Patriotisme har skiftet karakter gennem tiderne:

• Antikken: Hos grækerne var kærlighed til polis (bystat) en borgerdyd. Hos romerne udviklede amor patriae sig til en moralsk pligt for soldater og senatorer.
• Oplysningstiden: Begrebet blev koblet til borgerrettigheder og konstitutionelle tanker. Franske, amerikanske og senere latinske revolutioner dyrkede patriotismen som drivkraft for frihed.
• Nationalromantikken (1800-tallet): I Danmark knyttedes patriotisme til sprog, folklore og historiske myter. Grundtvig fremhævede den “folkelige” patriotisme modsat statslig centralisme.
• Verdenskrigene: Patriotisme blev mobiliseret til masseopbakning om krigsindsatsen, men kritikken af chauvinisme og nationalisme skærpedes.
• Efter 1945: I Vestens velfærdsstater fik patriotisme et socialt aspekt (skattebetaling, samfundssind). I Østblokken blandede kommunistisk ideologi sig med statslig patriotisme.
• Nuværende tid: Globalisering, EU-integration og multikulturelle samfund har affødt debat om “inkluderende” vs. “ekskluderende” patriotisme.

Relaterede termer

• Nationalisme: Fokus på politisk suverænitet og kollektiv identitet; kan rumme aggressive eller eksklusive elementer.
• Chauvinisme: Ekstrem, ofte aggressiv og nedladende form for national stolthed.
• Kosmopatriotisme: Forsøg på at forene globalt udsyn med kærlighed til hjemlandet.
• Patriot Act: Betegnelse for amerikansk antiterrorlov (2001), som viser, hvordan “patriot” kan anvendes politisk.

Synonymer og antonymer

Eksempler på brug

Ordet optræder i både daglig tale, litteratur, politiske taler og lovgivning. Nedenfor gives et bredt udvalg:

• “Hun udviste stor patriotisme ved at donere sin prispenge til veteranernes fond.”
• “Det er ikke patriotisme at nægte kritik af regeringen; sand kærlighed til landet kræver også at vi påpeger fejl.”
• “Hans filosofi blander stoisk selvdisciplin med adamant patriotisme.”
• I Grundloven §71 omtales fosterlandskærlighed (ældre synonym) som en borgerpligt.
• USAs uafhængighedserklæring: “to assume among the powers of the earth” – et udtryk for revolutionær patriotisme.
• “Efter EM-sejren blussede en uhørt patriotisme op blandt danskerne.”
• Romanen “De patriotiske år” (fiktiv titel) skildrer provinsbeboeres kamp for kulturarv.
• WHO’s coronavaccine-kampagne advarede imod “vaccine-patriotisme”.
• “Han kaldte klimakampen for grøn patriotisme.”

Praktisk brug i nutidig dansk

I Danmark anvendes patriotisme ofte neutralt eller positivt – som et udtryk for sund stolthed over kultur og demokrati – men ordet kan også få en negativ klang, hvis det forbindes med fremmedfjendtlighed eller blind statsloyalitet. I politiske debatter skelnes ofte mellem:

• Konstruktiv patriotisme: Bygger på inklusion, respekt for forskellighed og ønske om at forbedre samfundet.
• Ekskluderende patriotisme: Baseres på etnisk homogenitet eller overlegenhedsfølelse og kan føre til diskrimination.

Patriotisme vs. nationalisme

Selv om ordene jævnligt blandes sammen, trækker mange forskere følgende skillelinje:

• Patriotisme = kærlighed til eget land.
• Nationalisme = krav om politisk suverænitet for folket, ofte ledsaget af sammenligning med andre nationer.

George Orwell beskrev forskellen således: “Patriotism is defensive, military and cultural, whereas nationalism is inseparable from the desire for power.”

Patriotismens pluralisme i globaliseret verden

Globaliseringen udfordrer traditionelle forestillinger om én fast nationstilhørighed. Dobbelte statsborgerskaber, transnationale virksomheder og digitale fællesskaber skaber nye former for tilknytning. Nogle taler om fleksibel patriotisme, hvor man kan engagere sig lokalt, nationalt og globalt samtidig.

Kontroverser og kritik

• Risiko for at patriotiske følelser manipuleres til at retfærdiggøre krig eller undertrykkelse.
• Kritikere hævder, at patriotisme kan skabe et “vi vs. dem”-perspektiv, der hæmmer international solidaritet.
• Nogle mener, at klima- og pandemikrise viser behovet for grænseoverskridende ansvarsfølelse snarere end snæver patriotisme.

Opsummering

Patriotisme er en kompleks, mangefacetteret følelse og praksis, hvor kærligheden til nationen både kan være samlende og potensielt splittende. Dens udtryk varierer fra kulturel stolthed til politisk aktivisme og har skiftet betydning gennem historien i takt med samfundsudviklingen. Hvordan man balancerer patriotske følelser med globalt ansvar, er et centralt spørgsmål i det 21. århundrede.