Pax betydning

Ordet dækker i dag typisk tre hovedbetydninger:

• Udråb i leg og daglig tale - “pax!” betyder helle eller “jeg vil have/har valgt dette først” (pax for forreste sæde).
• Fagterm i service- og rejsebranchen - pax/PAX bruges som kortform for “personer/passagerer/gæster”, fx “10 pax”.
• Latinsk og historisk/religiøs betydning - pax = fred; i antikken navnet på fredsgudinden Pax og i udtryk som Pax Romana og “pax vobiscum”.

pax stammer fra latin pax, pacis “fred”, beslægtet med verberne pacisci “at indgå aftale” og pango “at indgå/fastslå”. Den indoeuropæiske rod er *pag-, “at fastholde/forbinde”.

Slægtede ord på andre sprog og i dansk via latin/romanske sprog omfatter bl.a. pagt (fra lat. pactum), paci-fisme, pacificere, og egennavnet Stillehavet (Pacific, “fredeligt hav”).

• Som udråbsord/interjektion: “Pax!” - uforanderligt.
• Som verbum i talesprog: “at paxe” (også skrevet “pax’e”). Bøjninger: jeg paxer, jeg paxede/paxede, jeg har paxet. Formen er uofficiel/slang.
• Som fagforkortelse: pax eller PAX efter branchepraksis; bøjes ikke.
• Som latinsk substantiv: pax (fred); i lærd/religiøs kontekst ofte kursiveret.

• Leg og hverdag

  • “Pax! Må ikke tagges!”
  • “Pax for forreste sæde!”
  • “Jeg paxer den blå stol.”
  • “Pax lige fem minutter, jeg er ikke med i den runde.”
  • “Pax for den sidste kanelsnegl.”

• Service- og rejsebranchen

  • “Bord til 6 pax kl. 19.”
  • “Flyet har 180 pax i dag.”
  • “Mødelokale maks. 20 pax.”
  • “Transfer for 12 pax fra lufthavnen.”

• Latinsk/religiøst/historisk

  • “Pax vobiscum” - “Fred være med jer.”
  • “Pax Romana” betegner en længere freds- og stabilitetsperiode i Romerriget.
  • “Ordenens motto er blot ‘PAX’.”

• Som udråb (helle/dibs): helle, fri (regionalt), “dibs” (eng.), “shotgun” (om forreste sæde), jeg har den, reserveret.
• Som fagterm (antal personer): personer, gæster, passagerer, deltagere, kuverter (restaurant).
• Som “fred” (latin/almensprog): fred, ro, fordragelighed, våbenhvile (nær, men ikke identisk).

• Til “pax” som fred: krig, konflikt, uro, fjendtlighed.
• Til “pax” som helle/dibs: fri jagt, åben, optaget af andre, fanget (i fangeleg).

I Romerriget var Pax både begrebet fred og en gudinde afbildet med olivengren og overflødighedshorn. Perioden Pax Romana (ca. 27 f.Kr.-180 e.Kr.) betegner et relativt stabilt og fredeligt imperium under kejsermagten.

I kristen liturgi indgår ordet i fredshilsenen “Pax vobiscum” (“Fred være med jer”). I middelalderlige messer brugtes et såkaldt pax-billede (osculatorium), en lille plade eller relikvie, som menigheden kyssede som fredstegn.

I nordiske sprog har pax udviklet sig til et levende, uformelt udråb i børne- og ungdomskultur (jfr. svensk “paxa”), hvor man hævder ret eller helle.

• PAX/pax er udbredt brancheforkortelse for personer/passagerer. Den er ikke et officielt IATA- eller ISO-tegn, men standard i praksis.
• Former: “min. pax” (mindst antal), “max pax” (kapacitetsgrænse), “no-show pax”, “walk-in pax”.
• God praksis: Angiv både tal og sammenhæng for klarhed, fx “Konference: 150 pax (150 deltagere)”.

• Pax for … - krav på noget: “Pax for det største værelse.”
• Pax! - helle eller midlertidig fred i leg.
• Pax vobiscum - liturgisk hilsen: “Fred være med jer.”
• Pax Romana - historisk term for romersk fredstid.
• Pax-billede - liturgisk genstand i middelalderlige messer.

• “PAX” som akronym: Ofte antaget at være et akronym; det er i praksis en forkortelse/branchekode for “passagerer/personer”.
• Stavning og bøjningsformer: I dansk er “pax” udråbsord; verbet “at paxe” er uofficielt/slang, så variationer som “pax’e/paxe” og “paxet/paxed” forekommer.
• Høflighed og normer: “Pax for” er ikke en formel rettighed; det afhænger af sociale spilleregler og kontekst.

• Pax som fornavn/brandnavn.
• PAX som navn på messer/events (fx spil- og kulturfestivaler), uden relation til fredsbegrebet.

pax spænder fra klassisk latin “fred” til moderne, uformelt dansk udråb om helle og en udbredt brancheforkortelse for antal personer. Kernen er idéen om fred, pause eller fortrinsret - enten som kulturelt-symbolsk begreb eller som praktisk, hurtig notation i hverdagen og i serviceerhverv.