Pelagisk betydning
Pelagisk betyder “hørende til de frie vandmasser” - altså livsformer, processer eller fænomener, der foregår i vandsøjlen væk fra både bunden og kysten, typisk i havet, men også i søer.
Betydning og brug
Pelagisk er et adjektiv, som beskriver alt, der foregår i eller er knyttet til den åbne vandsøjle. Det bruges især i havbiologi, oceanografi, fiskeri og limnologi (søforskning). I praksis møder man ordet i udtryk som “pelagiske fisk” (f.eks. sild og makrel), “pelagisk zone” (vandmasserne fra overfladen og ned i dybet) og “pelagiske æg/larver” (fritsvømmende udviklingsstadier).
Det beslægtede substantiv er pelagial (eller pelagialet): den pelagiske zone som rumlig enhed.
Etymologi
Ordet går tilbage til græsk pélagos (πέλαγος) “åbent hav”. Via latin pelagicus og faglige mellemled (bl.a. tysk pelagisch) blev betegnelsen optaget i videnskabelig terminologi i 1800-tallet. I moderne dansk er “pelagisk” standard i naturfaglig sprogbrug.
Pelagiske zoner og dybdeskala
Den pelagiske zone inddeles ofte efter dybde og lysforhold. Grænserne kan variere regionalt, men typisk anvendes følgende:
| Zone | Ca. dybde | Lysforhold | Typiske kendetegn/organismer |
|---|---|---|---|
| Epipelagial | 0-200 m | Sollys (eufotisk) | Fotosyntese; planteplankton, zooplankton, mange småfisk, tun, hajer, havskildpadder |
| Mesopelagial | 200-1.000 m | Svagt lys (dysfotisk) | Vertikalvandring hos plankton/fisk; lygtefisk; begyndende bioluminescens |
| Bathypelagial | 1.000-4.000 m | Mørke (afotisk) | Lavt stofskifte; specialiserede rovfisk og geléplankton |
| Abyssopelagial | 4.000-6.000 m | Afotisk | Ekstreme trykforhold; tynd fødetilførsel fra overfladen |
| Hadopelagial | > 6.000 m | Afotisk | Dybe oceangrave; højt specialiserede organismer |
I kystnære farvande taler man om neritisk pelagial (over kontinentalsoklen) og længere ude om oceanisk pelagial (over dybhavet). Begge er pelagiske.
Faglige sammenhænge og relaterede begreber
- Biologi/økologi: Pelagiske fødenet bygger på plankton (plante- og dyreplankton) og deres rovdyr (nekton som fisk, blæksprutter, havpattedyr).
- Fiskeri: Pelagiske fisk (sild, makrel, brisling, kolmule) fanges ofte med pelagiske trawl (midt-vands-trawl) og ringnot.
- Limnologi: I søer er pelagialet den åbne vandsøjle væk fra bred og bund; domineres af dafnier (Daphnia), vandlopper (copepoder) og pelagiske jagende fisk.
- Geologi: Pelagiske sedimenter afsættes i åbent hav (f.eks. kalkslam fra foraminiferer/kokkolitter, kiselmudder fra diatoméer/radiolarier).
- Udviklingsbiologi: Mange bunddyr har pelagiske larver, der driver med strømmen, før de sætter sig på bunden.
Eksempler på brug
- “Sild er en pelagisk fisk, der lever i de frie vandmasser.”
- “Bestanden vurderes ved akustiske pelagiske trawltogter.”
- “Arten foretager pelagiske vandringer mellem gyde- og fourageringsområder.”
- “Æggene er pelagiske og flyder i de øverste 50 meter.”
- “Albatrosser er pelagiske fugle, der tilbringer det meste af livet over åbent hav.”
- “I søens pelagial dominerer zooplankton i sensommeren.”
- “Fisken er demersal, ikke pelagisk, og findes tæt ved bunden.”
- “Biomassen af mesopelagiske fisk er sandsynligvis undervurderet på globalt plan.”
- “Forekomsten af pelagiske sedimenter indikerer aflejring langt fra kontinentale kilder.”
- “Studiet fokuserer på pelagiske-benthiske koblinger via synkende partikler (‘marine sne’).”
Synonymer og beslægtede udtryk
- Oceanisk (i betydningen åbenhavs-); overlappende, men ikke altid identisk
- Havgående (mere almen/dagligdags for skibe og arter langt fra kysten)
- Fritsvømmende (beskrivende, ofte om nekton; ikke et fagligt fuldt synonym)
- Midtvands- (i fiskeri: midtvandstræk, midtvandstrål)
Bemærk: I teknisk forstand er “pelagisk” defineret ved rumlig placering (vandsøjlen), ikke ved størrelse eller mobilitet. Plankton (drivende) og nekton (svømmende) er begge pelagiske livsformer.
Antonymer og kontrasterende begreber
- Benthisk/bentisk: bundlevende; knyttet til eller på havbunden
- Demersal: nær bunden (ikke nødvendigvis på den); ofte brugt om fiskeri og fisk
- Litoral: kystnær/bræmmezone i sø og hav; ikke pelagisk
Historisk udvikling og brugshistorie
Begrebet vandt indpas i 1800-tallets naturhistorie i takt med fremvæksten af oceanografien. Inddelingen af havet i pelagiske dybdezoner og sondringen mellem pelagiske og benthiske samfund blev central for forståelsen af marine økosystemer. I fiskeri blev “pelagisk” standardbetegnelse for midtvandsfisk og -redskaber i 1900-tallet, især i Nordeuropa.
Ofte forvekslede eller overlappende termer
- Neritisk vs. oceanisk: Begge er pelagiske; skellet handler om placering i forhold til kontinentalsoklen.
- Plankton vs. pelagisk: Plankton er organismer, der driver med strømmen; de er en delmængde af det pelagiske samfund.
- Nekton: Aktivt svømmende pelagiske organismer (fisk, blæksprutter, havpattedyr).
- Pelagisk vs. demersal/benthisk: Demersale/benthiske arter er bundnære; pelagiske arter opholder sig i vandsøjlen.
Relaterede termer
- Pelagial (pelagialet): Den pelagiske zone som rumlig enhed
- Epipelagisk, mesopelagisk, bathypelagisk, abyssopelagisk, hadopelagisk: Dybdeopdelte underzoner
- Holopelagisk: Arter, der lever hele livet i pelagialet
- Meroplankton: Organismer, der kun er planktoniske i en del af livscyklussen (ofte pelagiske larver)
- Pelagisk trawl/ringnot: Fiskeredskaber målrettet midtvandsstimer
- Marine sne: Synkende organisk materiale, der forbinder pelagiske og benthiske systemer
Sammenfatning: “Pelagisk” betegner den åbne vandsøjle og de organismer, processer og redskaber, der er knyttet hertil, fra sollysets overfladelag til de dybeste havgrave, i både hav- og ferskvandsmiljøer.