Pelagisk betydning

Pelagisk er et adjektiv, som beskriver alt, der foregår i eller er knyttet til den åbne vandsøjle. Det bruges især i havbiologi, oceanografi, fiskeri og limnologi (søforskning). I praksis møder man ordet i udtryk som “pelagiske fisk” (f.eks. sild og makrel), “pelagisk zone” (vandmasserne fra overfladen og ned i dybet) og “pelagiske æg/larver” (fritsvømmende udviklingsstadier).

Det beslægtede substantiv er pelagial (eller pelagialet): den pelagiske zone som rumlig enhed.

Ordet går tilbage til græsk pélagos (πέλαγος) “åbent hav”. Via latin pelagicus og faglige mellemled (bl.a. tysk pelagisch) blev betegnelsen optaget i videnskabelig terminologi i 1800-tallet. I moderne dansk er “pelagisk” standard i naturfaglig sprogbrug.

Den pelagiske zone inddeles ofte efter dybde og lysforhold. Grænserne kan variere regionalt, men typisk anvendes følgende:

I kystnære farvande taler man om neritisk pelagial (over kontinentalsoklen) og længere ude om oceanisk pelagial (over dybhavet). Begge er pelagiske.

• Biologi/økologi: Pelagiske fødenet bygger på plankton (plante- og dyreplankton) og deres rovdyr (nekton som fisk, blæksprutter, havpattedyr).
• Fiskeri: Pelagiske fisk (sild, makrel, brisling, kolmule) fanges ofte med pelagiske trawl (midt-vands-trawl) og ringnot.
• Limnologi: I søer er pelagialet den åbne vandsøjle væk fra bred og bund; domineres af dafnier (Daphnia), vandlopper (copepoder) og pelagiske jagende fisk.
• Geologi: Pelagiske sedimenter afsættes i åbent hav (f.eks. kalkslam fra foraminiferer/kokkolitter, kiselmudder fra diatoméer/radiolarier).
• Udviklingsbiologi: Mange bunddyr har pelagiske larver, der driver med strømmen, før de sætter sig på bunden.

• “Sild er en pelagisk fisk, der lever i de frie vandmasser.”
• “Bestanden vurderes ved akustiske pelagiske trawltogter.”
• “Arten foretager pelagiske vandringer mellem gyde- og fourageringsområder.”
• “Æggene er pelagiske og flyder i de øverste 50 meter.”
• “Albatrosser er pelagiske fugle, der tilbringer det meste af livet over åbent hav.”
• “I søens pelagial dominerer zooplankton i sensommeren.”
• “Fisken er demersal, ikke pelagisk, og findes tæt ved bunden.”
• “Biomassen af mesopelagiske fisk er sandsynligvis undervurderet på globalt plan.”
• “Forekomsten af pelagiske sedimenter indikerer aflejring langt fra kontinentale kilder.”
• “Studiet fokuserer på pelagiske-benthiske koblinger via synkende partikler (‘marine sne’).”

• Oceanisk (i betydningen åbenhavs-); overlappende, men ikke altid identisk
• Havgående (mere almen/dagligdags for skibe og arter langt fra kysten)
• Fritsvømmende (beskrivende, ofte om nekton; ikke et fagligt fuldt synonym)
• Midtvands- (i fiskeri: midtvandstræk, midtvandstrål)

Bemærk: I teknisk forstand er “pelagisk” defineret ved rumlig placering (vandsøjlen), ikke ved størrelse eller mobilitet. Plankton (drivende) og nekton (svømmende) er begge pelagiske livsformer.

• Benthisk/bentisk: bundlevende; knyttet til eller på havbunden
• Demersal: nær bunden (ikke nødvendigvis på den); ofte brugt om fiskeri og fisk
• Litoral: kystnær/bræmmezone i sø og hav; ikke pelagisk

Begrebet vandt indpas i 1800-tallets naturhistorie i takt med fremvæksten af oceanografien. Inddelingen af havet i pelagiske dybdezoner og sondringen mellem pelagiske og benthiske samfund blev central for forståelsen af marine økosystemer. I fiskeri blev “pelagisk” standardbetegnelse for midtvandsfisk og -redskaber i 1900-tallet, især i Nordeuropa.

• Neritisk vs. oceanisk: Begge er pelagiske; skellet handler om placering i forhold til kontinentalsoklen.
• Plankton vs. pelagisk: Plankton er organismer, der driver med strømmen; de er en delmængde af det pelagiske samfund.
• Nekton: Aktivt svømmende pelagiske organismer (fisk, blæksprutter, havpattedyr).
• Pelagisk vs. demersal/benthisk: Demersale/benthiske arter er bundnære; pelagiske arter opholder sig i vandsøjlen.

• Pelagial (pelagialet): Den pelagiske zone som rumlig enhed
• Epipelagisk, mesopelagisk, bathypelagisk, abyssopelagisk, hadopelagisk: Dybdeopdelte underzoner
• Holopelagisk: Arter, der lever hele livet i pelagialet
• Meroplankton: Organismer, der kun er planktoniske i en del af livscyklussen (ofte pelagiske larver)
• Pelagisk trawl/ringnot: Fiskeredskaber målrettet midtvandsstimer
• Marine sne: Synkende organisk materiale, der forbinder pelagiske og benthiske systemer

Sammenfatning: “Pelagisk” betegner den åbne vandsøjle og de organismer, processer og redskaber, der er knyttet hertil, fra sollysets overfladelag til de dybeste havgrave, i både hav- og ferskvandsmiljøer.