Personlighed betydning

Ordet personlighed betegner det samlede sæt af karakteristiske og forholdsvis stabile måder, hvorpå et menneske tænker, føler og handler ‒ det, der gør os til unikke individer og adskiller os fra hinanden.

Betydning og definition

Personlighed anvendes i dansk dagligsprog om både:

• En persons karaktertræk (fx “hun har en varm personlighed”).
• En kendt person (prominens) – ofte i pluralis: “kulturpersonligheder”.

I psykologi defineres personlighed som et mønster af relativt varige mentale og adfærdsmæssige karakteristika, som kan måles gennem tests som Big Five eller MBTI.

Etymologi og sproglig oprindelse

Ordet stammer fra latin persona (“maske”, “rolle i et skuespil”) + suffikset -lig(h)ed, der danner substantiver af adjektiver. Via fransk personnalité kom ordet ind i dansk i begyndelsen af 1800-tallet.

Brug i sætninger og kontekster

Nedenfor ses en række typiske anvendelser:

• Beskrivende: “Hans personlighed er både charmerende og excentrisk.”
• Sammenlignende: “Tvillingerne har meget forskellige personligheder.”
• Diagnostisk: “Lægen undersøgte, om der var tegn på personlighedsforstyrrelse.”
• Som kendt person: “Arrangementet tiltrak flere kendte personligheder.”
• Reklamesprog: “Denne parfume fremhæver din unikke personlighed.”
• Idiomatisk: “Han er en stor personlighed i sportens verden.”

Synonymer og antonymer

Relaterede termer og begreber

• Identitet – den selvopfattelse og sociale tilknytning, som personligheden indgår i.
• Selv – psykologisk kerne af tanker og følelser om egen eksistens.
• Temperament – biologisk baserede følelsesmæssige reaktionsmønstre.
• Karaktertræk – individuelle egenskaber inden for fx Big Five (åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstroversion, venlighed, neuroticisme).

Historisk udvikling af begrebet

I antikkens Grækenland talte Hippokrates om fire “temperamenter” (kolerisk, flegmatisk, melankolsk, sangvinsk). I 1800-tallet opstod moderne psykologi, hvor personlighed blev studeret videnskabeligt af bl.a. Sigmund Freud (psykoanalysen) og Carl Gustav Jung (arketyper). 1900-tallets faktoranalytiske forskning mundede ud i skematiske modeller som Big Five og HEXACO, der bruges bredt i dag.

Personlighed i forskellige fagområder

• Psykologi – personlighedstests, terapi, personlighedsforstyrrelser.
• Sociologi – forholdet mellem individets personlighed og sociale roller.
• Filosofi – spørgsmål om personlig identitet og bevidsthed.
• Ledelse/HR – rekruttering og team-sammensætning baseret på personlighedsprofiler.

Idiomer og faste vendinger

Flere danske udtryk inkluderer ordet:

• “at have personlighed” – at være markant eller karismatisk.
• “en farverig personlighed” – usædvanlig, ofte excentrisk person.
• “en stærk personlighed” – person med tydelige holdninger og gennemslagskraft.

Kulturelle og moderne anvendelser

I populærkulturen taler man om “personlighedsbranding”, hvor mennesker (fx influencere) gør deres personlighed til et brand. Inden for kunst beskriver man ofte værkers “personlighed” i metaforisk forstand.

Videre læsning

• M. Cloninger: Theories of Personality
• Dansk Psykologisk Forlag – emnesider om personlighed
• Den Danske Ordbog – opslag “personlighed”