Pesach betydning

“Pesach” bruges primært i disse betydninger:

• Højtiden Pesach - fejres i foråret fra den 15. nisan (i Israel: 7 dage; i diaspora: 8 dage). Den indledes med seder-måltidet, hvor Haggada læses, og centrale symboler som maca (usyret brød), maror (bitre urter) og fire bægre vin indgår.
• Offeret (korban pesach) - det påskelam, som ifølge Torahen blev ofret og spist i tempeltiden (ophørte med Templets ødelæggelse i år 70).
• Den guddommelige “forbigang” - Guds skånende forbigang af de israelitiske hjem i Egypten (2 Mos 12), som er et teologisk nøglemotiv for navnet.
• Udvidet sprogbrug - på dansk ofte “den jødiske påske”, på engelsk “Passover”.

I hele perioden undgås chametz (gærede/levede produkter), og i mange familier foretages forudgående oprydning og symbolsk brænding eller salg af chametz. I Israel er både første og sidste dag yom tov (højtidsdage), i diaspora er også den anden og sidste dag udvidet.

• Hebraisk rod: פ-ס-ח (p-s-ḥ) med grundbetydningerne “at gå forbi”, “skåne, beskytte”; i andre bibelske sammenhænge også “at halte”.
• Bibelsk forklaring: I 2. Mosebog 12 beskrives, at Gud “gik forbi” (hebr. pasach) de hjem, der var mærket.
• Videre vandring i sprog: Hebraisk Pesach → græsk Pascha → latin Pascha → nordeuropæiske former (fx dansk “påske”).
• Udtale: [ˈpeˌsakh] (den afsluttende “ch” er en guttural lyd, som i tysk “Bach”).

• Bibelsk periode: Første Pesach i Egypten (2 Mos 12), senere national fejring i landet (Jos 5). Store reformfejringer omtales under Hizkija og Josija (2 Krøn 30; 2 Kong 23).
• Tempeltiden: Fokus på korban pesach i Jerusalem; familier spiste offeret som del af måltidet.
• Efter år 70: Med Templets ødelæggelse erstattes offeret af liturgiske og symbolske elementer; Haggada og seder-ritualet konsolideres (Mishna‑traktaten Pesachim).
• Middelalder og nyere tid: Regionale skikke (Ashkenazi/Sephardi/Mizrahi) udvikles; diaspora introducerer en ekstra seder-aften. Nogle fællesskaber (fx samaritanere) bevarer stadig lamsoffer-traditioner på Gerizim-bjerget.
• Nutid: Variationer i praksis, bl.a. omkring kitniyot (bælgfrugter og visse frø; tilladt i mange sefardiske miljøer, traditionelt undgået blandt ashkenazim, men med moderne undtagelser). I Israel er varigheden 7 dage; i diaspora 8.

• Seder - ritualmåltid første aften (to aftener i diaspora) med læsning af Haggada, spørgsmålene (Ma nishtana), fire bægre vin, og symbolsk mad.
• Maca (matza) - usyret brød; central både som symbol og i praksis, mens chametz undgås.
• Maror og charoset - bitre urter og sød blanding, der symboliserer henholdsvis bitterheden i slaveriet og mørtelen.
• Afikoman - brudstykke af maca, der spises til sidst i sederen.
• Leil ha‑Seder - “seder‑aftenen”.
• Erev Pesach - dagen før højtiden; forberedelser, inkl. førsteføds faste i mange traditioner.
• Bedikat/biur/bitul chametz - eftersøgning, afbrænding og symbolsk tilsidesættelse/annullering af chametz.
• Mechirat chametz - juridisk salg af chametz til ikke‑jøde under højtiden.
• Chol hamoed - “mellemdagene” mellem de første og sidste helligdage.
• Pesach Sheni - “anden Pesach” på 14. iyar, mulighed i Bibelen for dem, der var rituelt urene eller langt væk på den første.
• Tidsnavne - også kaldt Chag HaMatzot (“usyrede brøds fest”) og Z’man Cherutenu (“vores friheds tid”).
• Start på Omer‑tælling - tællingen mod Shavuot begynder under Pesach.

• “Vi holder seder den første aften af Pesach.”
• “Pesach sameach!” (hebr. “glædelig Pesach”).
• “Chag kasher v’sameach” - god og “kosher” højtid ønskes før Pesach.
• “I år falder Erev Pesach på en mandag.”
• “Under Pesach undgår vi chametz og spiser maca.”
• “Min familie følger ashkenazisk skik og undgår kitniyot i Pesach‑ugen.”
• “I Haggada læser vi beretningen om udfrielsen fra Egypten.”
• “Synagogen arrangerer fælles seder den anden aften af Pesach.”
• “På Pesach Sheni spiser nogle et stykke maca som symbol.”
• “På sedertallerkenen ligger zeroa (ben) og beitza (æg) som symboler.”
• “Vi begynder Omer‑tællingen den anden aften af Pesach.”

• Passover (engelsk)
• Den jødiske påske (dansk forklaring/omskrivning)
• Chag HaMatzot (“usyrede brøds fest”)
• Z’man Cherutenu (“vores friheds tid” - liturgisk betegnelse)
• Korban Pesach (påskeofferet, historisk/rituel term)

Anmærkning: “Påske” i dansk dagligsprog henviser oftest til den kristne højtid. Når den jødiske højtid menes, præciseres det typisk som “den jødiske påske” eller “Pesach”.

Der findes ingen egentlige leksikalske antonymer til “Pesach”, da det er et proprium. Begrebsmæssigt kan kontraster nævnes:

• Treldom ↔ Frihed - Pesach fejrer frihed i kontrast til slaveri.
• Chametz ↔ Maca - gærede produkter versus usyret brød.
• Hverdag ↔ Højtid - almindelige dage versus yom tov.

• Dansk: “Pesach” skrives oftest med stort begyndelsesbogstav som højtid; alternative former ses (fx “Pessach”).
• Hebraisk: פסח (Pesach); relateret Mishna/Talmud‑traktat: Pesachim (flertal).
• Udtalehint: slutlyden “ch” er ikke som dansk “k”, men en strubelyd (som i tysk “ach”).

• Kristen påske: Ordet “påske” i europæiske sprog stammer etymologisk fra Pesach via græsk/latin, men indholdet i den kristne højtid er teologisk forskelligt.
• Påskelam: Nogle jødiske traditioner undgår at spise lam ved sedermåltidet, da det kunne opfattes som en efterligning af templets offer.
• Dato: Pesach falder altid i foråret (marts/april), men den præcise dato skifter efter den jødiske kalender.

Pesach er et centralt identitetsmærke i jødisk tradition: fortællingen om udfrielsen, forpligtelsen til at fortælle den “som om man selv var gået ud af Egypten”, samt værdierne frihed, ansvar og gæstfrihed. Hjemmet bliver et rituelt rum, og måltidet fungerer som både erindring og undervisning på tværs af generationer.