Pia betydning

• Fællesnavn (dansk, uformelt): en pige; ofte brugt kærligt eller familiært, fx “min lille pia”.
• Egennavn: Pia som kvindenavn i Danmark og andre lande.
• Fag-/latinbrug: i udtryk som pia mater (den bløde hjernehinde) og klassiske vendinger som pia fraus (“from svig”).

I almindeligt dansk forekommer “pia” typisk i tale, i familiær eller regional tone, og virker i dag en smule gammeldags. I skriftlig, neutral stil foretrækkes “pige”.

Det danske fællesnavn “pia” menes at være påvirket af norsk “pia” (jente/pige) og er beslægtet med de nordiske ord for ‘pige’ som dansk “pige” og svensk “piga”. Den præcise vej ind i dansk er ikke fuldstændig klar, men udbredelsen hænger sammen med uformelt, talt sprog i 1900-tallet.

Egennavnet Pia går via italiensk og andre europæiske sprog tilbage til latin, hvor pia er femininum af adjektivet pius ‘from, gudfrygtig’. Den latinske rod forklarer forekomsten i lærde og kirkehistoriske titler som Pia desideria (“fromme ønsker”).

• Udtale (dansk): [ˈpiːa] (to stavelser).
• Ordklasse: substantiv (fællesnavn) og egennavn; i latin også adjektivisk form.
• Stavning: fællesnavn med lille: “pia”; egennavn med stort: “Pia”.

Bemærk: Mange talere undgår pluralis “piaer” i naturlig tale og bruger i stedet det neutrale “piger”.

• Register: uformelt, ofte kærligt; kan virke barnligt eller gammeldags om voksne.
• Domæne: primært talesprog, familie/venner, visse regionale miljøer.
• Neutral erstatning: “pige”.

• “Kom her, min lille pia.” (kærlig tiltale til et barn)
• “Sikke en dygtig pia du er!” (rosende, uformelt)
• “Naboens pia begyndte i skole i år.” (uformelt, dagligdags)
• “På gården hjalp en ung pia med at muge ud.” (regionalt/familiært)
• “De to piaer fra 8.A vandt turneringen.” (mulig, men mange ville sige “pigerne”)

Egennavn:

• “Pia arbejder som sygeplejerske.”

Fag-/latinbrug:

• “Pia mater ligger tæt op ad hjernens overflade.” (anatomi)
• “Spener udgav Pia desideria i 1675.” (kirkehistorie)
• “Udtrykket pia fraus diskuteres i etik som ‘from svig’.”

• Som fællesnavn (pige): pige (neutral), pigebarn (familiært), tøs (kolloquialt; kan opfattes nedsættende afhængigt af kontekst), ung pige, datter (i familiekontekst).
• Latinsk adjektivisk betydning (‘from’): from, gudfrygtig, andagtfuld (dansk ækvivalens i oversættelser).

• Til “pige”-betydningen: dreng (kønsmodstykke); kvinde (alderstrin - ikke egentlig antonym, men kontrast til barn/ung).
• Til ‘from’ (latinsk): ugudelig, irreligiøs, blasfemisk.

Som uformelt dansk ord for ‘pige’ er “pia” især kendt fra 1900-tallets talesprog og regnes i dag for lidt gammeldags eller regionsbundet. Egennavnet Pia vandt stor popularitet i Skandinavien i midten af det 20. århundrede (i Danmark særligt 1960’erne-1970’erne), og navnet bruges fortsat, men ikke med samme frekvens som på højdepunkterne.

• Pige/piga/jente: nordiske søsterord til “pia”.
• Pia mater: den bløde hjernehinde (anatomi; latinsk term brugt uændret i dansk).
• Pius/Pia (navne): latinsk rod med betydningen ‘from’.

• Latin: pia = feminin form af ‘pius’ (‘from, gudfrygtig’).
• Italiensk/spansk: pia/pía = ‘from’ (feminin); også som fornavn.
• Portugisisk (BR): pia = vask/håndvask (helt anden betydning end dansk).
• Indonesisk: pia = type bagværk (lokalt ord).

Med store bogstaver kan PIA være en forkortelse (typisk på engelsk), fx Privacy Impact Assessment (persondata/compliance) eller Pakistan International Airlines. Dette er ikke relateret til det danske ord “pia” som fællesnavn.

“Pia” er i dansk først og fremmest et uformelt, kærligt ord for en pige, i dag ofte opfattet som lidt gammeldags. Som egennavn har Pia latinsk oprindelse og har været populært i moderne tid. I faglige sammenhænge forekommer “pia” især i latinske udtryk som pia mater. Valget mellem “pia” og “pige” afhænger af stil, relation og kontekst.