Pie jesu betydning
Pie Jesu er en latinsk bønneformel som betyder “Nådige (eller fromme) Jesus” og er især kendt fra den romersk-katolske dødsmesse (Requiem), hvor ordene danner sidste verselinje af sekvensen Dies irae. Udtrykket bruges både som selvstændig kortbøn, som musikalsk satsbetegnelse og som poetisk vending i kristen spiritualitet.
Betydning og indhold
Pie er vokativ af adjektivet pius (from, nådig, barmhjertig), mens Jesu er vokativ/genitiv af Iesus (Jesus). Sammenfattende kan udtrykket oversættes:
- Nådige Jesus
- Barmhjertige Jesus
- Fromme Jesus
I bønnesammenhæng følges ordene som regel af et anråb for de afdøde: “Pie Jesu Domine, dona eis requiem” – “Nådige Herre Jesus, giv dem hvile.”
Etymologi
| Led | Ursprog | Betydning |
|---|---|---|
| Pius | Latin | From, trofast, mild, barmhjertig |
| Jesu | Latin (fra græsk < hebraisk) | Navnet Jesus; bøjningsformen bruges i tiltale |
Udtrykket optræder første gang i middelalderens liturgiske poesi (13. årh.) og har siden været fast inventar i den romerske rekviem-liturgi.
Historisk udvikling
- Middelalderen: Indgår i Dies irae; reciteres som gregoriansk sang.
- Renessance & barok: Komponister som Tomás Luis de Victoria og Mozart sætter hele sekvensen i musik, hvor Pie Jesu er sidste linje.
- 1800-tallet: Gabriel Fauré isolerer teksten til en selvstændig sats i sit Requiem (1887–89). Herefter bliver det almindeligt kun at bruge disse to ord.
- 1900-tallet → i dag: André Lloyd Webber, John Rutter, Karl Jenkins m.fl. skriver populære Pie Jesu-satser. Udtrykket bruges også i moderne salmer og som meditativ kortbøn.
Eksempler på brug
Liturgiske eksempler:
- Under en romersk-katolsk begravelse synger koret: “Pie Jesu Domine, dona eis requiem sempiternam.”
- En rosenkransbøn kan afsluttes med tre gange Pie Jesu som suffragerende anråb.
Musikalske eksempler:
- Fauré: Requiem, sats 6 – lyrisk sopran/baryton-duet.
- Andrew Lloyd Webber: Requiem (1985) – duet for sopran og treble, populært sunget af Sarah Brightman.
- John Rutter: Requiem (1985) – sopran, obo og kor.
- Karl Jenkins: Requiem (2005) – sat i et moderne, rytmisk tonesprog.
Andre kontekster:
- I kristen meditation kan man gentage Pie Jesu som “Jesu-mantra”.
- I litteraturen bruges udtrykket som poetisk symbol på Guds barmhjertighed, f.eks. hos T.S. Eliot (“Ash-Wednesday”).
Synonymer og beslægtede termer
- Misericors Iesu – dog kun sporadisk brugt.
- Agnus Dei – andet latinsk anråb til Kristus i rekviemmessen.
- Requiem – selve døds- og sjælemesse, hvor Pie Jesu forekommer.
- Dies irae – sekvensen som udtrykket stammer fra.
Antonymer og kontrasterende begreber
Da Pie Jesu udtrykker mildhed og barmhjertighed, kan man som begrebslig kontrast nævne:
- Ira Dei – Guds vrede, også stærkt tema i Dies irae.
- Juste Judex – “Retfærdige dommer” (anden linje i samme sekvens, med fokus på retfærdighed frem for nænsomhed).
Grammatisk information
- Ordklasse: Latinsk vokativ/bønneformel; fungerer som udråbs- eller tiltaleord.
- Bøjning: Uforanderlig i moderne brug; ældre latinske tekster kan variere mellem Pie Jesu (maskulinum) og Pia Jesu (femininum).
- Udtale: Klassisk latinsk [ˈpi.e ˈjeː.su], church-latin [ˈpi.e ˈje.zu]. På dansk ofte [ˈpiːe ˈjeːsu].
Kulturel betydning
Udtrykket har fået ikonisk status som symbol på mildhed i mødet med døden. Den musikalske tradition gør, at mange, også udenfor kirkelig kontekst, først møder latin via netop Pie Jesu. Derved fungerer frasen som én af de mest genkendelige latinske bønner i vestlig kulturarv.
Kort sammenfatning
Pie Jesu er et kort, men dybt ladet latinsk anråb, som beder den barmhjertige Jesus om hvile for de døde. Det har sin rod i middelalderens liturgi, men lever i dag især gennem utallige musikalske fortolkninger, hvor ordene – ofte blot to – formår at bære både teologisk tyngde, poetisk skønhed og menneskelig trøst.