Pilgrim betydning

Ordet pilgrim betegner først og fremmest en rejsende af religiøse grunde, som drager mod et pilgrimsmål (helligt sted, relikvie, tempel, kirke, grav eller landskab), typisk for at udtrykke tro, søge bod, opfylde et løfte eller finde åndelig fordybelse.

• Kerneindhold: en troende rejsende med et helligt mål.
• Udvidet betydning: en søgende eller meningssøgning på rejse uden nødvendigvis religiøst formål.
• Kontrast til turist: formålet er primært åndeligt frem for rekreativt eller underholdningspræget.

Dansk pilgrim går tilbage til latin peregrīnus “fremmed, udlænding; rejsende i fremmede lande” (af adverbiet peregrē “i udlandet”, dannet af per “gennem” + ager “mark, land”). Via middelalderlatin og især gammelfransk pelerin samt nedertysk og højtysk former (Pilger) får ordet i middelalderen sin specifikt religiøse betydning: “den fremmede, der rejser til hellige steder”.

Bemærk: Flertalsformen er pilgrimme (ikke “pilgrimer”).

• pilgrimsfærd / pilgrimsrejse / pilgrimsvandring: selve rejsen.
• pilgrimsmål: helligt mål for rejsen (fx Santiago de Compostela).
• pilgrimsrute: afmærket rute (fx Camino, Skt. Olavsvejene).
• pilgrimspas: hæfte til stempler undervejs, ofte brugt på Camino.
• pilgrimsstav, pilgrimskappe, pilgrimsport, pilgrimsmærke (middelalderlige badges).
• valfart (synonym for pilgrimsfærd), valfartssted.
• Religionsspecifikke termer: hadj/hajj (islam, selve pilgrimsfærden), hajji/hadji (person der har gennemført hadj), umra (mindre pilgrimsfærd), yatra/tirtha (hinduisme), kora (tibetansk buddhisme, omløb omkring helligt sted).
• Afledt i artsnavne/symbolik: pilgrimsfalk (Falco peregrinus) - deler latinets rod “peregrinus” (den vandrende/udefrakommende), ikke fordi fuglen “er pilgrim”.

I senantikken og middelalderen blev pilgrimsfærd en central del af kristen fromhed i Europa, med store strømme mod Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela. Infrastruktur som herberger, hospitaler og broderskaber opstod for at understøtte pilgrimme, og pilgrimsmærker i bly/tin vidner arkæologisk om fænomentets udbredelse.

Reformationen i Nordeuropa kritiserede dele af middelalderens praksis, hvilket reducerede den kirkeligt sanktionerede pilgrimsvandring i fx Danmark. I moderne tid har både religiøs og sekulær pilgrimsvandring fået en renæssance; mange kombinerer natur, kultur, stilhed og eftertanke.

I engelsk-amerikansk historie bruges Pilgrims også som egennavn om “Pilgrimsfædrene”, de puritanske nybyggere, der i 1620 sejlede med Mayflower til Nordamerika - en særskilt, historisk brug af ordet.

• Kristendom: Santiago de Compostela (Caminoen), Rom (apostlenes grave), Jerusalem og Betlehem, Canterbury, Nidaros (Trondheim), Mont-Saint-Michel. Symbolet kammuslingen (Jakobsskallen) forbindes især med Camino.
• Islam: Hajj (Hadj) til Mekka er en af islams fem søjler; millioner deltager årligt. Umra er en mindre pilgrimsfærd, der kan foretages året rundt. En person, der har gennemført hadj, kan kaldes hajji/hadji.
• Hinduisme: tirtha yatra til fx Varanasi, Char Dham, og de kolossale Kumbh Mela-valfarter.
• Buddhisme: Bodh Gaya (Buddhas oplysning), Lumbini, Sarnath, Kushinagar; omløb (kora) omkring hellige bjerge som Kailash.
• Shinto/Zen i Japan: Shikoku-rundgangen til 88 templer (henro), Kumano Kodo.
• Sikhisme: Harimandir Sahib (Det Gyldne Tempel) i Amritsar; Nankana Sahib m.fl.

Metaforisk kan pilgrim betegne en, der målrettet søger indsigt, autenticitet eller identitet - en “livspilgrim”. Ligeledes bruges valfarte ofte billedligt om store menneskemængder, der søger mod et sted med nærmest hellig status i populærkulturen.

• “Hver sommer drager tusinder af pilgrimme ad Caminoens gamle pilgrimsruter.”
• “Han tog på pilgrimsfærd til Jerusalem for at opfylde et løfte.”
• “Hun kalder sig kulturpilgrim og besøger Europas store katedraler.”
• “Efter sygdommen blev vandringen en personlig pilgrimsvandring mod nyt mod.”
• “Muslimer, der gennemfører hajj, kan tituleres hajji.”
• “Fans valfarter til stadionet som moderne pilgrimme.”
• “Han rejste med pilgrimspas og samlede stempler i hver landsby.”
• “Midt i middelalderen bar mange pilgrimme en muslingeskal som tegn.”
• “For hende var turen til familiegården en slags pilgrimsrejse tilbage til rødderne.”
• “Byen er blevet et pilgrimsmål for arkitekturinteresserede.”

• valfartsmand/valfartsgænger (ældre/ sjældne)
• from rejsende, åndelig søger (beskrivende)
• hajji/hadji (kun om person, der har gennemført hadj, islam)
• peregrin (lærd/latiniseret form, sjælden)

Der findes ikke perfekte antonymer, men i praksis kontrasteres ofte:

• turist (fokus på rekreation/oplevelse, ikke primært åndeligt formål)
• hjemmefæstnet/fastboende (ikke rejsende)
• pendler (rutinepræget transport uden symbolsk mål)

• Jakobsskallen (kammusling) som pilgrims-symbol på Camino.
• Pilgrimsstav og kappe som traditionelle attributter.
• Pilgrimsmærker: middelalderlige badges, ofte støbt i bly/tin, solgt ved helligsteder.
• Hospitaler/herberger opstod historisk langs ruter til at huse pilgrimme.

I dag spænder praksis fra strengt religiøse rejser til sekulære vandringer med fokus på langsomhed, natur, fravær af skærme og eksistentielle spørgsmål. Pilgrimsvandring bruges i terapi, retræter og kulturprojekter, og mange byer markedsfører historiske ruter med både spirituel og kulturel appel.

• pilgrimsfærd (valfart)
• pilgrimsrute
• hajj (hadj)
• helligdom, relikvie
• Camino de Santiago, Skt. Olavsvejene