Pinse betydning
Pinse er en kristen højtid, der markeres den syvende søndag efter påske (50. dag inklusive påskedag) til minde om Helligåndens komme over apostlene. I Danmark omfatter pinsen typisk pinsedag (søndag) og 2. pinsedag (mandag), og ordet bruges både om selve helligdagen, den kirkelige begivenhed og den forlængede forårsweekend, hvor mange indleder sommersæsonen.
Betydning
Religiøs betydning: I kristen tradition betegner pinse den dag, hvor Helligånden ifølge Apostlenes Gerninger, kapitel 2, kom over disciplene i Jerusalem. Begivenheden ses som kirkens “fødselsdag”, fordi den udløste en missionerende bevægelse og dåb af mange nye troende.
Kalender og hverdagssprog: I daglig tale henviser “pinsen” ofte til hele weekenden med pinsedag og 2. pinsedag. Den fungerer som en tidlig sommermarkør, og mange taler om pinseferie, pinsefrokost, pinsetur og pinsesol - eller beklager pinseregn.
Religiøse symboler og liturgi: I gudstjenestesammenhæng er den liturgiske farve rød (ildens og Åndens farve), og symbolikken omfatter flammer, vind og duen. Mange menigheder synger særlige pinsesalmer og læser tekster fra ApG 2.
Etymologi
Ordet pinse kommer via latin pentecoste fra græsk pentēkostē (hēmera), “den halvtredsindstyvende (dag)”. Det danske ord er formet gennem nedertysk påvirkning (pinksten/pfingsten), hvilket forklarer den lydlige udvikling til “pinse”.
Baggrund i jødedommen: Den kristne pinse falder sammen med den jødiske ugefest Shavuot (hebraisk: “uger”), en høst- og åbenbaringsfest, der fejrer lovgivningen ved Sinaj og afslutningen på de syv uger efter påske.
Grammatik og bøjning
| Ordklasse | Substantiv (fælleskøn) |
|---|---|
| Udtale | “PIN-se” med kort i (to stavelser) |
| Bestemt form | pinsen |
| Flertal | sjældent: pinser (f.eks. “varme pinser”), men normalt bruges ordet i ental |
| Afledninger | pinsedag, 2. pinsedag, pinsesøndag, pinsemorgen, pinselørdag, pinseferie, pinsefrokost, pinsetur |
| Relaterede kirkelige farver | rød (pinse), hvid (påske), violet (fasten) |
Datering og kalenderplacering
- Pinsen falder den syvende søndag efter påskedag (49 dage efter påske; 50. dag inklusiv påskedag).
- Den ligger derfor mellem ca. 10. maj og 13. juni afhængigt af påskens dato.
- 2. pinsedag er i Danmark en officiel helligdag (mandag efter pinsedag).
- Pinse ligger 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag og efterfølges af Trinitatis søndag.
Religiøse og kulturelle aspekter
- Teologi: Helligåndens komme udruster de troende; Åndens gaver (f.eks. sprog/tunger, frimodighed, visdom) tematiseres.
- Kirkelig praksis: Konfirmationer er ofte tidligere på foråret, men pinse kan være dåbs- og vielsesdag nogle steder.
- Kultur og årstid: Pinsen markerer overgangen til sommeraktiviteter; mange holder havefester, tager på pinsetur eller deltager i markeder og træf.
- Botanik og folkemål: Pinselilje (Narcissus poeticus) blomstrer typisk omkring pinse og har navn efter højtidens tidspunkt.
Brug og faste forbindelser (eksempler)
- “Skal I i sommerhus i pinsen?”
- “Til pinse åbner vi for sæsonen i havnen.”
- “Pinsesolen tittede endelig frem over byen.”
- “Vi blev gift 2. pinsedag.”
- “Der er færre afgange 2. pinsedag på grund af helligdagen.”
- “Vi holder pinsefrokost med familien.”
- “Meteorologerne lover klassisk pinseregn.”
- “Menigheden fejrer Helligåndens komme pinsedag.”
- “Pinse falder sent i år, så eksamenerne er allerede i gang.”
- “Skal vi tage på pinsetur til kysten?”
- “Museet har særåbent i pinsen.”
- “Hestemarkedet finder sted i pinsen.”
- “Efter pinse begynder sommerprogrammet i kirken.”
Synonymer og nært beslægtede ord
- Synonymer: (kirkeligt) Helligåndens dag/fest; (teologisk/akademisk) Pentekost.
- Nært beslægtet: pinsedag, 2. pinsedag, pinsesøndag, pinsefest, pinsesalme, pinseprædiken.
- Internationalt: engelsk: Pentecost/Whitsun; tysk: Pfingsten; norsk: pinse; svensk: pingst.
Antonymer og kontraster
Der findes ikke et egentlig antonym til pinse, da ordet betegner en specifik højtid. I bredere, ikke-teknisk forstand kan man tale om kontraster som:
- hverdag eller arbejdsdag (kontrast til helligdag)
- vintertid (kontrast til den tidlige sommerstemning, pinsen ofte forbindes med)
Historisk udvikling
Oldkirken: Allerede i 2.-3. århundrede fejrede kristne pinse som afslutningen på påsketiden. Dåb var traditionelt knyttet til påske og pinse.
Middelalderen: Pinsen udviklede egne liturgier, salmer og processioner i Europa. Festen fik stærke folkelige træk med forårsskikke.
Nordisk kontekst: I Danmark og Norden har pinsen været bevaret som højtid med fri mandag. Skikken med udflugter, markeder og lokale træf er udbredt, og pinsen ses ofte som uofficiel start på udendørssæsonen.
Relaterede termer og afledte betydninger
- Pinsebevægelsen / pinsekirke: En global kristen vækkelses- og kirketradition (pentekostalismen) med vægt på Åndens gaver. Ordet pinse indgår her som led i navnet, fordi bevægelsen lægger særlig vægt på begivenheden i ApG 2.
- Kalenderudtryk: “til pinse”, “inden pinse”, “efter pinse” bruges tidsangivende.
- Planlægning og trafik: “pinselukket”, “pinsetrafik” anvendes om åbningstider og rejseaktivitet i helligdagene.
Korte noter og gode at vide
- Pinse er en flytbar højtid, fordi den afhænger af påskens dato.
- Rød er den traditionelle pinsefarve i mange kirkesamfund (symbol for ild og Ånd).
- Pinsen følger efter Kristi Himmelfartsdag (10 dage senere) og følges af Trinitatis søndag.
- Navne som pinselilje og udtryk som pinsesol henviser til årstid og blomstring.