Pinsen betydning

Pinsen betegner i snæver forstand pinsedag (søndagen), men i almindelig sprogbrug dækker “i pinsen” ofte hele weekenden fra lørdag til og med 2. pinsedag (mandag). Højtiden fejrer Helligåndens komme og regnes som kirkens “fødselsdag”. Den falder altid 50 dage efter påskedag (7. søndag efter påske) og er dermed en bevægelig højtid.

I dansk dagligsprog bruges “pinsen” også praktisk om tidspunktet i kalenderen: vejret, rejseplaner, arrangementer, åbningstider m.m.

Ordklasse: substantiv, fælleskøn (en-ord). “Pinsen” er bestemt ental af pinse.

Udtale: omtrent “PIN-sen”.

Retstavning: skrives med lille forbogstav i moderne dansk: pinsen, pinsedag, 2. pinsedag. (Store begyndelsesbogstaver ses i ældre tekster.)

Ordet pinse går via latin pentecoste tilbage til græsk pentēkostḗ (hēméra), “den halvtredsindstyvende (dag)”. På dansk er ordet formidlet gennem nedertysk/tysk (jf. tysk Pfingsten). Nært beslægtede former findes i nabosprog: norsk pinse, svensk pingst, engelsk Pentecost.

I kristen tradition fejrer pinsen begivenheden beskrevet i Apostlenes Gerninger kapitel 2, hvor Helligånden skænkes disciplene. Højtiden ligger 50 dage efter påske og har rødder i jødedommens ugefest Shavuot (Ugefesten), som ligeledes fejres 50 dage efter påsken.

I Danmark er 2. pinsedag en officiel helligdag (fridag). Søndagen (pinsedag) er i forvejen fridag som almindelig søndag. Mange forbinder pinsen med forsommer, udendørsarrangementer, markeder, kulturelle festivaler og turisme, fordi den ofte falder i en lys og lun tid på året.

• Pinsedag er 7. søndag efter påske (49 dage efter påskedag).
• 2. pinsedag er mandagen umiddelbart efter pinsedag.
• Tidligst mulige pinsedag: 10. maj (når påske falder 22. marts).
• Senest mulige pinsedag: 13. juni (når påske falder 25. april).
• Pinsen er en bevægelig højtid: datoen skifter hvert år, fordi påsken er bevægelig.

Typiske præpositionsforbindelser og faste udtryk:

• i pinsen (om hele weekenden: lør-man)
• til pinse (om tidspunktet; ofte mere generelt eller fremadskuende)
• omkring pinse / op til pinse (om perioden nær højtiden)
• pinsedag (søndag) og 2. pinsedag (mandag; fridag)
• pinseaften (lørdagen før pinsedag; uofficiel betegnelse)
• pinseferie, pinsemarked, pinsevækkelse, pinsebevægelsen (Pentecostalismen)
• pinselilje (blomsten Narcissus poeticus, i flor omkring pinsen)
• Uformelt høres også pinsemandag som betegnelse for 2. pinsedag.

• “Vi tager i sommerhus i pinsen.”
• “Museet holder lukket 2. pinsedag.”
• “Pinsen falder sent i år.”
• “Hvordan bliver pinsevejret?”
• “Der er pinsemarked på torvet.”
• “I kirken fejres pinsen som Helligåndens komme.”
• “Campingpladsen åbner sæsonen til pinse.”
• “Koncerten finder sted i pinsen.”
• “Han blev døbt pinsedag.”
• “Efter pinse går vi i gang med renoveringen.”
• “Copenhagen Carnival har traditionelt været lagt i pinsen.”
• “Der er ændrede busafgange 2. pinsedag.”

• pinse (grundformen til “pinsen”)
• Pinsefesten (højtidelig betegnelse)
• Pentecost (engelsk/fagligt fremmedord brugt i nogle sammenhænge)
• Helligåndens dag (forklarende omskrivning, sjældnere)

Bemærk: Der findes ikke et egentlig leksikalsk antonym til “pinsen”. I praktisk sprogbrug kan hverdag eller arbejdsdag fungere som modsætning til højtids- og fridagsaspektet.

Pinsen har været markeret i Danmark siden kristendommens indførelse. I middelalderen og senere var pinsen både kirkelig højtid og folkelig festtid. I moderne Danmark er den fortsat en vigtig del af kirkeåret, og 2. pinsedag bevares som officiel helligdag. Mange foreninger og menigheder afholder pinsestævner og særlige gudstjenester.

• pinsedag, 2. pinsedag, pinseaften
• pinseferie, pinsemarked, pinsefest, pinsefrokost
• pinsebevægelsen (religiøs bevægelse), pinsestævne
• pinselilje (blomst), pinsemesse (gudstjeneste ved pinse)
• pinsevejret (vejret omkring pinsen)

• Påske (forudsætter pinsens placering)
• Kristi himmelfartsdag (falder 10 dage før pinsen)
• Shavuot (jødisk ugefest; historisk baggrund for 50-dages-intervallet)
• Apostlenes Gerninger 2 (bibelsk reference)

“Pinsen” bruges neutralt i både formelt og uformelt sprog. I kirkelig og historisk kontekst forekommer mere højtidelige varianter som Pinsefesten, mens dagligdags sprog ofte refererer til praktik og kalender: “i pinsen”, “til pinse”, “efter pinse”.