Planøkonomi betydning

Planøkonomi er betegnelsen for et økonomisk system, hvor produktion, investeringer og fordeling af ressourcer styres centralt – typisk af staten – i stedet for at blive reguleret af markedskræfterne. Målet er som regel at koordinere hele samfundsøkonomien gennem detaljerede planer, der fastlægger hvad, hvor meget og til hvilke priser varer og ydelser skal produceres og distribueres.

Betydning og grundprincip

I en planøkonomi udfærdiger en central myndighed (ofte et planlægningsministerium eller et centralt planlægningsbureau) detaljerede økonomiske planer for kortere eller længere perioder – klassisk femårsplaner. Planerne fastlægger:

• Produktionsmængder og -kvoter for virksomheder, sektorer og regioner
• Investeringer i kapitalapparat og infrastruktur
• Allokering af arbejdskraft og råvarer
• Priser, lønninger og udbytte
• Import- og eksportmål

Ideen er, at samfundets ressourcer kan udnyttes mere rationelt, fordelingspolitikken kan styres direkte, og økonomien kan tilpasses politiske mål som fuld beskæftigelse, lighed eller hurtig industrialisering.

Etymologi

Ordet “planøkonomi” er sammensat af:

• plan – fra tysk Plan “tegning, disposition, oversigt”.
• økonomi – fra græsk oikonomía “husholdning”, via latin oeconomia og fransk économie.

Sammensætningen blev almindelig i dansk politisk sprogbrug i 1920’erne og 1930’erne, især under påvirkning af den sovjetiske økonomis femårsplaner.

Historisk udvikling

Begrebet planøkonomi opstod i det 20. århundrede som reaktion på markedsøkonomiens udsving og kriser.

• 1917–1930’erne: Sovjetunionen indfører central planlægning (GOELRO-planen, Femårsplanerne).
• 1930’erne: Visse vestlige økonomer inspireres af planidéer under depressionen; Keynesiansk budgetpolitik diskuteres som “delvis planlægning”.
• 1940’erne–1950’erne: Østbloklandene, Kina og senere udviklingslande adopterer planøkonomiske modeller.
• 1980’erne: Strukturproblemer, stagnation og reformkrav (Perestrojka).
• 1990’erne–2000’erne: Transition til markedsøkonomi i Østeuropa; Kina overgår til “socialistisk markedsøkonomi”.

Praktiske eksempler på brug af ordet

• “Efter krigen drøftede flere danske politikere, om Danmark skulle indføre planøkonomi for at sikre fuld beskæftigelse.”
• “Sovjetunionens planøkonomi var baseret på femårsplaner udarbejdet af Gosplan.”
• “Kritikere hævder, at planøkonomi hæmmer innovation og effektivitet.”
• “Miljøaktivister peger på behovet for en grøn planøkonomi for at løse klimakrisen.”
• “En total planøkonomi forudsætter omfattende data om produktion og forbrug.”
• “Nordkorea er ofte nævnt som det mest lukkede eksempel på en stadig eksisterende planøkonomi.”
• “Økonomien i DDR blev styret af en central planøkonomi kaldet ‘Zentraler Plan’.”

Synonymer og relaterede udtryk

• Centraliseret økonomi
• Kommandobaseret økonomi (command economy)
• Statsreguleret økonomi
• Centralplanlægning
• Dirigeret økonomi

Antonymer og kontrastbegreber

• Markedsøkonomi (fri markedsøkonomi)
• Blandingsøkonomi (hybrid mellem plan og marked)
• Laissez-faire økonomi
• Decentraliseret økonomi

Planøkonomi i praksis – landeksempler

Planøkonomi vs. markedsøkonomi – sammenlignende oversigt

Kritik og fordele

Kritikpunkter:

• Mangel på prissignaler → ineffektiv resurseallokering
• Informationsproblemet (Hayek, Mises)
• Bureaukratisk tunghed og innovationshæmning
• Risiko for politisk magtmonopol

Potentielle fordele:

• Mulighed for at styre langsigtede samfundsmål (fx klimamål)
• Kontrol over strategiske sektorer
• Sikring af fuld beskæftigelse og social lighed
• Hurtig mobilisering i krisesituationer (krigsøkonomi)

Moderne anvendelser og hybride modeller

Fuldstændig planøkonomi er sjælden i dag, men elementer indgår i blandingsøkonomier:

• Industrielle strategiplaner i EU’s Green Deal
• Infrastrukturplaner (fx Kinas “Made in China 2025”)
• Kronefast kurspolitik (delvis planlægning af valutakurs)
• CO₂-kvoter – kvasi-planlægning af forureningsrettigheder
• COVID-19-beredskab – midlertidig statslig styring af produktion og distribution af værnemidler og vacciner

Se også

• Femårsplan
• Blandingsøkonomi
• Socialisme
• Markedsøkonomi
• Økonomisk demokrati