Plantesygdom Krydsord

Vi har fundet 2 ord med 3 bogstaver til dit krydsord med 'Plantesygdom'.

1. Mug: Dagligdags ord for skimmelvækst, ofte synlig som lodden belægning. I planter ses mug ved opbevaring og i fugtige omgivelser. Bruges bredt og forstås af alle. Metaforisk betegner mug en støvet, indelukket tilstand, hvor friskhed og vitalitet er forsvundet.

2. Råd: Fællesbetegnelse for nedbrydning af plantevæv, våd eller tør, forårsaget af mikroorganismer. Ses i rødder, stængler, knolde og frugter. Råd giver produkttab og kvalitetsforringelse. Som metafor bruges det om moralsk eller strukturel forfaldsproces i systemer.

Vi fandt præcis ét ord med 4 bogstaver, der passer til 'Plantesygdom'.

1. Rust: Overordnet navn for rustsvampeangreb med pustler og sporulering på blade og stængler. Meget værts- og artsrigt kompleks. Ordet rust bærer stærk dobbeltbetydning: i metallers verden er det tæring, hvilket giver en kraftfuld metafor for nedbrydning.

Her er 2 muligheder på 5 bogstaver, der passer til 'Plantesygdom' i dit krydsord.

1. Kræft: I planter betegner kræft sår og vednedbrydning med døde barkzoner, fx æblekræft. Det er en gammel plantepatologisk term, som deler ordstamme med menneskers kræftsygdom. Dobbeltbetydningen gør ordet slående som krydsordssvar med både faglig og almen klang.

2. Skurv: Ruflede, korkagtige pletter på frugter og knolde, kendt fra æble- og kartoffelskurv. Forårsaget af specialiserede svampe, især Venturia og Streptomyces. I overført betydning betegner skurv en uskøn overfladefejl, noget der skæmmer helhedsindtrykket.

Disse 5 ord på 6 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Plantesygdom'.

1. Ildsot: Bakteriesygdom i kernefrugt forårsaget af Erwinia amylovora. Skud ser ud som svedet af ild, med sorte, nedbøjede spidser. Streng karantæneregulering mange steder. Ordet forbinder visuelt ild og sygdom og gør derfor diagnosen mindeværdig.

2. Meldug: Svampesygdom med hvid, pudderagtig belægning på blade og skud, ofte i tørre perioder med høj luftfugtighed. Angriber talløse pryd- og nytteplanter. I overført betydning kan meldug bruges om stillestående, støvet forfald eller et system, der er groet til i vane.

3. Rodråd: Generisk betegnelse for nedbrydning af rødder forårsaget af svampe, oomyceter eller bakterier. Planter visner, selv om jorden er våd, fordi rodsystemet kollapser. Bruges også overført om dybereliggende moralsk eller organisatorisk forrådnelse, der underminerer bæreevnen.

4. Topråd: Mørk, indsunken skade i frugtspidsen, kendt som blossom end rot i tomat og peber. Ofte fysiologisk, udløst af calcium-ubalance og ujævn vanding, men opleves som sygdom. Forebygges via stabil vanding, kalciumtilførsel og jævn vækst uden stress.

5. Tørråd: Fast, indtørret råd i knolde, rødder eller frugter, ofte Fusarium-betinget i kartofler. I træ kan tørråd bruges om svampe, der nedbryder tørt træ. Som metafor peger tørråd på skjult, men vidtgående nedbrydning med udhuling af substans.

Disse 9 ord på 7 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Plantesygdom'.

1. Blødråd: Vandig, ildelugtende nedbrydning af væv forårsaget af bakterier som Pectobacterium og Dickeya. Ses i grøntsager og knolde, især ved skader og varme. I overført betydning kan blødråd signalere slappe, opløste tilstande, hvor strukturer mister sammenhængskraft.

2. Brunråd: Ralstonia solanacearum forårsager brunfarvning af kar med bakterieslim i kartoffel og tomat. Varmekrævende og karantænebelagt. Planten visner, selv om rødder virker intakte. Sygdommen har alvorlige handelskonsekvenser og kræver striks sanitet.

3. Bygrust: Puccinia hordei danner rødbrune pustler på bygblade, reducerer bladoverflade og udbytte. Udvikles ved varme og fugt. Tæt bestand og modtagelige sorter forværrer situationen. I håndtering indgår resistente sorter, svampebekæmpelse og god afgrøderotation.

4. Kålbrok: Plasmodiophora brassicae giver kraftige rodfortykkelser, klubformede galler og dværgvækst i kål. Trives i sur jord. Kalkning, sædskifte og resistens er nøgler. En klassisk jordbåren plantesygdom, hvor navnet præcist beskriver rodenes brok-lignende udseende.

5. Ringråd: Clavibacter sepedonicus i kartofler giver brun ring i knoldens karvæv og slimet udflåd. Højst reguleret karantænesygdom. Smitter via plante- og jordkontakt. Diagnosen kræver laboratorietest, men navnet ringråd beskriver tydeligt det indre symptom.

6. Rødtråd: Laetisaria fuciformis i plæner danner rødlige tråde mellem græsstrå, ofte ved kvælstofmangel. Skader især rød- og engrapgræs. Forbedret ernæring og vanding reducerer symptomer. Navnet rødtråd beskriver både udseendet og antyder årsagsforhold i praksis.

7. Skimmel: Almindelig betegnelse for mikrosvampe, der danner belægninger og råd på planter, jord og madvarer. I plantepatologi spænder skimmel over mange sygdomsbilleder. I overført betydning symboliserer skimmel fugtproblemer, muggen stemning og snigende forfald i rum og relationer.

8. Ædelråd: Botrytis på modne druer kan koncentrere sukker og aroma, ønsket i dessertvine. Samme organisme giver ellers skadelig gråskimmel. Ædelråd rummer derfor paradokset mellem sygdom og delikatesse, et elegant krydsordsord med dobbelt betydning og kulturel klang.

9. Øjeplet: Sygdom i korn, ofte forårsaget af Oculimacula, med ovale læsioner, mørk midte og lys kant som et øje. Svækker strå og reducerer udbytte. Navnet bruges også om andre øje-lignende bladpletter og understreger det karakteristiske mønster visuelle diagnostik.

Her er 10 gode bud på ord med 8 bogstaver til 'Plantesygdom'.

1. Askesyge: Hymenoscyphus fraxineus forårsager døende skud, nekroser og kronetilbagegang i ask. Har decimeret bestandene i Europa. Sanitet, genetisk diversitet og mere robuste typer er nøgler. Navnet bruges også i medier som symbol på naturkrise og tab af landskabsværdier.

2. Bladplet: Generisk betegnelse for runde eller uregelmæssige pletter på blade, forårsaget af mange svampe og bakterier. Nedsætter bladareal og fotosyntese. Bruges bredt i plantepatologi og i havebrugssprog. Som metafor kan bladplet markere små, men synlige skønhedsfejl.

3. Elmesyge: Svampesygdom forårsaget af Ophiostoma, spredt af barkbiller. Bladvisning starter i toppen og bevæger sig nedad, ofte med brunfarved kar. Historisk ikonisk træsygdom i byer. Bruges billedligt om smitte, der gennemstrømmer og lammer et helt system.

4. Frugtråd: Fællesbetegnelse for råd i frugter, under lagring eller på planten. Forårsages ofte af Monilinia, Penicillium eller Botrytis. Kendes på blødning, farveskift og ringsformede sporzoner. Ud over tab skader misfarvningen kvalitet og handelsværdi betydeligt.

5. Hvidrust: Albugo på korsblomstrede danner hvide blærer på blade og skud, ofte ledsaget af deformiteter. Trives i køligt, fugtigt forår. Sædskifte og resistente sorter er vigtige. Betegnelsen hvidrust kontrasterer de klassiske brunlige rustsygdomme hos græsser.

6. Nålerust: Rustsygdom på nåletræer, hvor orange eller hvide pustler dannes på nåle og skud. Kompleks livscyklus med alternative værter er almindelig. Svækker træers vækst og prydværdi. Navnet knytter direkte værtens nåle til rustsymptomerne.

7. Rodgalle: Gallelignende svulster på rødder forårsaget af rodknytnematoder, eksempelvis Meloidogyne. Hæmmer vand- og næringsoptag og giver dværgvækst. Sædskifte, resistens og jordhygiejne er vigtige. Ordet galle beskriver de karakteristiske knudedannelser.

8. Septoria: Zymoseptoria tritici i hvede danner uregelmæssige, tanfarvede pletter med sorte sporepuder. Spredes med regnstænk og halmrester. Kræver integreret bekæmpelse. Ordet septoria dækker en gruppe beslægtede bladpletpatogener, ofte med værtsspecifikke arter.

9. Sortrust: Puccinia graminis forårsager sort, kulagtig rust på stråets stængler og bladnerver. En historisk ødelæggende kornsygdom med komplekst værtsforløb. Den sorte farve og tærede væv gør ordet anvendeligt som stærk metafor for gennemgribende nedbrydning.

10. Sølvblad: Chondrostereum purpureum i kirsebær og blomme giver sølvskinnende blade og vednedbrydning. Angriber via sår, især efter beskæring. Symptomet sølvblad er iøjnefaldende og navngivende. Betegnelsen bruges også i træpleje som markør for svækkelse.

Her er 9 muligheder på 9 bogstaver, der passer til 'Plantesygdom' i dit krydsord.

1. Dværgsyge: Barley yellow dwarf virus og beslægtede giver dværgvækst og gulning i korn og græsser, spredt af bladlus. Skjult smitte gør overvågning vigtig. Dværgsyge bruges generisk om væksthæmmende virusangreb og har et stærkt, kort krydsordsformat.

2. Havrerust: Puccinia coronata rammer havre med orange pustler og tidlig bladnedvisning. Udbyttet og kvaliteten falder kraftigt ved kraftige angreb. Biologi og spredning afhænger af værtsplanter og klima. Resistensforædling og rettidig behandling er hjørnestene i kontrollen.

3. Heksering: Cirkelformede svampekolonier i græsplæner, der danner mørke ringe og svampefrugtlegemer. Kan give udtørring eller frodig vækst alt efter art. Oprindeligt knyttet til folketro. I havebrug opfattet som plænesygdom, i krydsord et fantasifuldt, billedstærkt ord.

4. Pæreskurv: Venturia pyrina giver korkede skurvpletter på frugter og mørke læsioner på blade. Skaden nedsætter frugtens kvalitet og lagringsevne. Forebygges via luftige kroner, bladfjernelse og sprøjteprogrammer i professionelle plantager. Nært beslægtet med æbleskurv.

5. Ramularia: Ramularia collo-cygni i byg giver fine, kantede pletter med brune randzoner, ofte sent i sæsonen. Sygdommen er kompleks, påvirkes af dyrkningspraksis og miljøstress. Som krydsordsord fungerer ramularia som præcis, men teknisk betegnelse for en bladpletsyge.

6. Rosenrust: Phragmidium-arter giver orange pustler på roser i vækstsæsonen og sorte vinterpustler senere. Medfører bladfald og svækker busken. Luftige placeringer, bladfjernelse og sortsvalg hjælper. Ordet rust henviser også bredt til tæring og alderens tand.

7. Sortskurv: Rhizoctonia solani efterlader sorte sclerotier på kartoffelknolde som fastsiddende jordskorpe. Medfører spireproblemer og misshapes. Ikke altid udbytteknusende, men forringer kvaliteten betydeligt. Bekæmpes via sædskifte, sundt sættemateriale og jordtemperaturstyring.

8. Sølvskurv: Helminthosporium solani giver sølvskinnende, tørre pletter på kartoffelknolde, mest synligt efter lagring. Forringer udseendet, men sjældent smagen. Høj relativ fugt og varme i lager forværrer. Navnet beskriver den diskret metalliske glans.

9. Æblekræft: Nectria galligena danner knudrede kræftsår på grene og stammer, med døde ringzoner og tilbagedøende skud. Kræver beskæring og hygiejne. Ordet kræft rummer dobbelthed: på planter er det en sårsygdom, men peger også mod menneskers alvorlige kræftsygdom.

Til ledetråden 'Plantesygdom' fandt vi 13 passende ord på 10 bogstaver.

1. Cercospora: Slægt af bladpletpatogener, kendt for sukkerroens cercosporabladplet. Danner grå pletter med rødbrun kant, der coalescerer. Reducerer bladareal og sukkerindhold. Navnet bruges bredt i faglitteratur og egner sig som krydsordssvar på generisk plantesygdom.

2. Griffelråd: Blossom end rot i tomat og peber viser sig som mørk, indsunken skade ved blomsterenden. Ofte koblet til calcium-ubalance og ujævn vanding. Selvom fysiologisk, opfattes det som plantesygdom i praksis. Navnet er veletableret i havebrugslitteratur.

3. Gråskimmel: Botrytis-svamp der angriber blomster, frugter og bladstilk, især under stillestående fugt. Kendes på grå, støvet sporebelægning og brun råd. I vin kan samme organisme give ædelråd. Billedligt kan gråskimmel signalere trist, grånende forfald.

4. Kålskimmel: Hyaloperonospora brassicae forårsager lyse pletter på oversiden og grå belægning under bladet. Særligt problem i fugtigt efterår. Ventilation, planteafstand og sædskifte reducerer risiko. Betegnelsen kobler vært og sygdom direkte og er derfor krydsordsvenlig.

5. Løgskimmel: Peronospora destructor angriber løgplanter med bleggrønne pletter og gråviolet undersidebelægning. Bladene visner fra spidsen, og udbyttet falder. Sygdommen spredes via inficeret sættemateriale og fugtige forhold, og kræver streng sædskifte og ventilation.

6. Mosaiksyge: Virusbetinget mosaikmønster med lyse og mørke felter i bladene, ofte ledsaget af krøllede og deformerede blade. Vectorsmitte via bladlus er almindeligt. Som metafor kan mosaiksyge betegne ujævn, plettet helhed, hvor harmonien brydes af mange små defekter.

7. Ringmosaik: Virusbetingede ringspots og ringmosaikker danner koncentriske ringe eller målskivelignende mønstre i blade og frugter. Ses i flere afgrøder, blandt andet tomat og bær. Navnet beskriver det diagnostiske mønster og rummer derfor både præcision og genkendelighed.

8. Rodhalsråd: Råd ved overgang mellem rod og stængel, typisk udløst af Pythium eller Phytophthora i våd, kold jord. Symptomerne er mørk, indsunken vævsskade, der ringbarker planten. Kræver god dræning, hygiejne og ofte resistente sorter for effektiv kontrol.

9. Sneskimmel: Græslidelser under snedække forårsaget af Microdochium eller Typhula. Danner blege til lyserøde pletter, der udvider sig ved smeltning. Plæner og greens er sårbare. Navnet kalder vinterens særlige risici frem og bruges ofte om turf-sygdomme.

10. Sodskimmel: Sort, sodet belægning på blade og skud, typisk hvor bladlus eller skjoldlus har afsat honningdug. Selve svampen lever på sukkerlaget og hæmmer fotosyntesen. Metaforisk bruges sodskimmel om overfladisk snavs eller tilsløring, der dækker over et underliggende problem.

11. Stængelråd: Rådangreb der svækker og afsnører stænglen, ofte ved jordoverfladen. Ses ved Sclerotinia, Rhizoctonia og andre patogener. Planter knækker eller visner, fordi vandtransporten brydes. Figurativt kan stængelråd betegne svækkelse i en bærende struktur eller idé.

12. Tjærefleks: Rhytisma acerinum danner sorte, tjæreagtige pletter på ahornblade. Kosmetisk fremfor alvorlig skade. Navnet giver visuelt stærkt billede, også overført om påfaldende, men overfladiske pletter i en ellers sund helhed, der mest påvirker æstetikken.

13. Vorteskurv: Synchytrium endobioticum i kartoffel danner blomkålslignende, vorteagtige udvækster på knolde. Alvorlig karantænesygdom, der kan gøre arealer uegnede i årtier. Kræver striks kontrol og sortsresistens. Diagnose hviler på de karakteristiske vortede tumorer.

Vi har fundet disse 24 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Plantesygdom':

1. Bladskimmel: Falsk meldug forårsaget af oomyceter, med gråviolet belægning på bladenes underside og gule pletter ovenpå. Trives i fugtigt, køligt vejr. Forveksles ofte med meldug. Metaforisk kan bladskimmel stå for skjult nedbrydning under en pæn overflade.

2. Drueskimmel: Plasmopara viticola i vin giver oliepletter på oversiden og hvid belægning under. Angrebet kan ødelægge klaser. Kræver luftige rækker, bladfrisering og rettidig bekæmpelse. Et centralt navn i vinavl, ofte anvendt i krydsord for plantepatologi.

3. Pulverskurv: Spongospora subterranea i kartoffel danner blege, pustelagtige læsioner, der bliver pulverfyldte. Skader kosmetik og knoldkvalitet, samt kan sprede kartoffelspindelknoldvirus. Jordbåren og vanskelig at bekæmpe uden sædskifte og resistente sorter.

4. Rodfiltsyge: Take-all i hvede forårsaget af Gaeumannomyces, hvor rødder og stråbasis bliver sorte og skrøbelige. Planter visner pletvis. Sædskifte, pH-styring og balanceret dyrkning reducerer risikoen. Et klassisk eksempel på jordbåren kornsygdom med store udbyttetab.

5. Sortbensyge: Bakteriesygdom i kartofler med sorte, slimede stængler og pludselig visning, ofte forårsaget af Pectobacterium eller Dickeya. Varme og fugt forværrer. Kombineres ofte med knoldblødråd. Navnet henviser til det karakteristiske sorte stængelvæv.

6. Tulipansyge: Tulip breaking virus giver flammede farvemønstre i tulipaner. Historisk forbundet med tulipanmanien, hvor sjældne mønstre var ekstremt eftertragtede. Navnet bruges også metaforisk om spekulationssindssyge, en kulturel sygdom med plantepatologisk ophav.

7. Agurkemosaik: Cucumber mosaic virus angriber agurker, tomat, salat og prydplanter med mosaik, dværgvækst og ringpletter. Overføres af bladlus i non-persistent smitte. Bredt værtsområde og stor uforudsigelighed gør kontrollen krævende. Kendt og udbredt i væksthuse.

8. Aksfusariose: Fusarium head blight i korn giver hvide aksdele, lyserøde sporer og risiko for mykotoksiner. Våd blomstring og modtagelige sorter er kritiske faktorer. Håndteres med sortvalg, stubhåndtering og målrettet bekæmpelse. Omdrejningspunkt i fødevaresikkerhed.

9. Bakterieplet: Vanddrukne, gennemskinnelige pletter der senere bliver nekrotiske, forårsaget af Xanthomonas eller Pseudomonas. Meget almindelig på grøntsager og prydplanter. Spredes med vandstænk. Navnet er bredt og brugbart, både i dagligpraksis og i krydsordsammenhæng.

10. Bladfaldsyge: Fællesbetegnelse for sygdomme der medfører tidligt bladfald, fx kirsebærbladplet. Reducerer træers vitalitet og frugtsætning. Ofte svampebetinget og værst i fugtige perioder. Navnet fokuserer på konsekvensen, hvilket gør det intuitivt i havebrug og krydsord.

11. Honningsvamp: Armillaria angriber trærødder, forårsager rodråd og trædød, ofte med hvide mycelieplader under barken. Kendes også som spiselig svamp, hvilket giver et tvetydigt ord. Sygdommen er vidt udbredt i skov og haver og svær at udrydde fuldstændigt.

12. Hvedegulrust: Gulrust eller striberust danner gule striber af pustler på blade ved kølige temperaturer. Kan eksplodere i foråret, hvis værtsplanter og vejrforhold passer. Resistens nedbrydes indimellem af nye racer, hvilket gør overvågning og sorterskifte vigtigt.

13. Tobaksmosaik: TMV er et ekstremt stabilt virus, der giver mosaik, deformation og væksthæmning i tobak og mange andre arter. Spredes mekanisk og via inficeret materiale. Historisk nøgleorganisme i virologi. Navnet er stærkt genkendeligt i krydsord og fagtradition.

14. Bakteriekræft: Pseudomonas syringae og beslægtede danner kræftsår, gummiflod og døde skud i stenfrugt og andre træer. Indtrænger via sår og frostskader. Beskæring i tørvejr, hygiejne og robuste sorter er centrale. Betegnelsen trækker på den kendte kræftmetafor for sår.

15. Dæmpningssyge: Kimplanter dør før eller lige efter fremspiring, forårsaget af jordbårne patogener som Pythium og Rhizoctonia. Ses som indsnøring og væltning ved jordoverfladen. Hygiejne, dræn og såbedets forhold er afgørende. Et kendt drivhus- og planteskoleproblem.

16. Hvedebladplet: Tan spot forårsaget af Pyrenophora tritici-repentis danner tanfarvede pletter med gul halo. Sygdommen trives i halmrester og spredes med regnstænk. Integreret kontrol omfatter sædskifte, nedmuldning og sorternes resistens. Reducerer fotosyntese og udbytte markant.

17. Hvedebrunrust: Puccinia triticina danner orange-brune pustler på hvedeblade, spredes hurtigt i lunt, fugtigt vejr. Forringer fotosyntese og udbytte. Sortsvalg, rettidig bekæmpelse og sædskifte er centrale værktøjer. Rust som begreb bærer også antydning af tæring og forfald.

18. Rosensortplet: Diplocarpon rosae danner sorte, afrundede pletter på rosenblade, ofte efterfulgt af bladfald. Trives i fugtigt løv og tæt bevoksning. Luftige forhold og bladopsamling er centrale. Navnet er deskriptivt og stærkt forbundet med haveejernes praksiserfaring.

19. Stråfusariose: Fusarium-angreb på strå og knæ, der svækker stænglen og kan give stråknæk. Vedvarende halm og monokultur øger risiko. Et skjult problem, der først afsløres ved lejesæd. Del af det bredere fusarium-kompleks i korn og majsdyrkning.

20. Bladkrøllesyge: Bladkrøl ses både som virus- og svampebetinget, især kendt fra ferskenbladkrølle. Symptomerne er fortykkede, krusede blade og farveændring. Reducerer fotosyntese og udbytte. Ordet bruges generisk i havebrug og fungerer derfor fleksibelt i krydsord.

21. Sclerotiniaråd: Sclerotinia sclerotiorum angriber raps, bønner og grøntsager med hvidt vatmycelium og sorte sclerotier. Forårsager stængel- og rodhalsråd. Jordbåren og vanskelig at udrydde. Navnet antyder de hårde hvilestrukturer, der bevarer smitte over mange år.

22. Tomatbronzesyge: Tomato spotted wilt virus giver bronzefarvede pletter, ringmønstre og nekroser på tomat og peber. Spredes via trips. Kan give store tab i væksthuse. Navnet bronzesyge beskriver det karakteristiske farveskifte, der hjælper ved felt-diagnose.

23. Kartoffelskimmel: Phytophthora infestans giver hurtigt udbredt blad- og knoldskade i fugtigt vejr. Historisk forbundet med hungersnød og kaldes også kartoffelpest i ældre kilder. Symptomerne er mørke, vanddrukne pletter med lys kant på blade og brun, stinkende knoldråd.

24. Ferskenbladkrølle: Taphrina deformans giver fortykkede, krøllede og rødlige blade i fersken og nektarin. Infektion sker tidligt forår. Forebyggelse kræver timing og hygiejne. Navnet indfanger det karakteristiske symptom og er derfor både teknisk og let genkendeligt.

Tak fordi du læste med i vores store oversigt over 75 løsningsforslag til krydsordet med ledetråden "Plantesygdom". Vi håber, at listen har givet dig inspiration - uanset om du stod fast på ét sværhedsgrad eller bare ville udvide dit krydsords-ordforråd.

Vi håber, du fandt præcis det, du søgte. Skulle svaret stadig mangle, så prøv at gennemgå alternativstavemåder eller korte/forlængede former fra listen, og husk at kryds og tværs ofte kræver både at tænke bredt og kigge efter små variationer i ordene.

Vil du have flere forslag og hjælp til andre krydsord? Besøg Homepage.dk, hvor vi løbende samler flere løsningsforslag, tips og temaoversigter til krydsord og ordpuslespil.

Har du forslag til flere svarord eller vil du dele, hvilket ord der endte med at passe i dit krydsord? Skriv endelig en kommentar eller kontakt os - og held og lykke med resten af krydsordet!