Plot betydning

I moderne dansk bruges plot primært om den strukturerede handlingskerne i fiktive værker. Det omfatter konflikt, opstigning i spænding, vendepunkter, klimaks og afslutning, samt den måde begivenhederne er arrangeret på for at skabe mening og effekt.

• Litteratur/film/drama: Plottet er den målrettede kæde af begivenheder, ofte med en konflikt, der driver handlingen frem.
• Serier og spil: Ud over hovedplot ses ofte subplots (side- eller delhistorier), der spejler eller kontrasterer hovedhandlingen.
• Alm. sprogbrug: “Hvad er plottet?” kan betyde “Hvad går det ud på?” - en efterlysning af overblik og kausalitet.
• Teknisk brug: I datavisualisering og matematik kan plot henvise til en grafisk afbildning (f.eks. boksplot), men på dansk bruges oftest ordene “diagram” eller “graf”.

Et klassisk skel (efter E. M. Forster) er: story (hvad der sker i tidsorden) versus plot (hvorfor og hvordan begivenhederne kædes kausalt). “Kongen døde, og dronningen døde” er en story; “Kongen døde, og dronningen døde af sorg” er et plot.

Plot er lånt fra engelsk plot, som historisk har betydninger som “plan/udkast” og “stykke jord”. Herfra udvikledes også betydningen “konspiration/planlægning” i engelsk, og derfra overførtes “planen for et værk” og senere “værkets handlingsstruktur”. I dansk slog den æstetiske/fortællende betydning igennem i 1900-tallet, især med film og tv.

Beslægtede ord i dansk er bl.a. plotte (verbum) og sammensætninger som plottwist (ofte også skrevet “plot twist” eller “plot-twist”). Bemærk at dansk komplot (konspiration) er beslægtet via fransk, men ikke det samme som “plot” i fortællekontekst.

Stavning i sammensætninger varierer i praksis: “plottwist”, “plot twist” eller “plot-twist”. I mere formel tekst foretrækkes ofte to ord eller bindestreg.

• Premisse og mål: Hvad står på spil? Hvad vil hovedpersonen?
• Konflikt: Modkræfter, der forhindrer målopfyldelse.
• Vendepunkter: Begivenheder, der ændrer retning eller indsats.
• Klimaks: Højeste spændingspunkt, afgørende konfrontation eller valg.
• Opløsning: Konsekvenserne udfoldes; ny ligevægt etableres.
• Strukturmodeller: Tre-akt-struktur, Freytags pyramide, “Helterejsen”, Kishōtenketsu m.fl.

• “Filmens plot er stramt og karakterdrevet.”
• “Romanen har et komplekst plot med flere tidsplaner.”
• “Seriens B-plot følger birollernes kærlighedsliv.”
• “Plottet kollapser i tredje akt, fordi motivationen ikke holder.”
• “Der er en elegant plottwist halvvejs, der omfortolker alt.”
• “Kan du skitsere plottet i fem linjer?”
• “Manusforfatterne strammede plottet efter testvisninger.”
• “Jeg kan godt lide langsomme, næsten plotløse ‘slice-of-life’-film.”
• “Spillets plot forgrener sig afhængigt af dine valg.”
• “Dokumentaren har ikke et traditionelt plot, men en tematisk struktur.”
• “Artiklens plot var uklart - hvad var påstanden og bevisføringen?”
• Teknisk: “Vi laver et boksplot for at sammenligne fordelingerne.”
• Teknisk: “Dataene er plottet i et spredningsdiagram.”
• Hverdag: “Hvad er plottet? Hvad prøver I at opnå med kampagnen?”
• Forveksling at undgå: “Komplottet blev afsløret” (her bruges komplot, ikke plot).

• Synonymer (kontekstafhængige): handling, handlingsforløb, intrige, fortællestruktur, plotstruktur, dramaturgi (bredere), storyline (låneord).
• Nærtstående: konflikt, vendepunkt, klimaks, opløsning, karakterbue, scene, sekvens, sub-plot/sidehistorie, metaplot.
• Engelske termer ofte brugt i dansk: plot point, plot device, plot hole, red herring, MacGuffin, retcon.

Der findes ikke et én-til-én-leksikalsk antonym, men følgende betegner fravær eller svækkelse af plot:

• plotløshed, handlingsløshed
• episodisk struktur, vignette-fortælling
• improviseret eller observerende “slice-of-life” uden central konflikt

Som kritisk begreb fik plot stor udbredelse med film- og tv-kulturen i det 20. århundrede, hvor tid og kausalitet kunne manipuleres synligt gennem klipning og strukturering. Moderne seriefortælling opererer ofte med sæsonovergribende metaplot og episoder med egne subplots. I computerspil er begrebet udvidet med interaktivitet, hvor spillerens valg skaber forgrenet plot.

Internationalt har teorier om plot udviklet sig fra Aristoteles’ mythos (enhed og nødvendighed) over klassisk dramatik til postmoderne fragmentering, ikke-lineære forløb og bevidst leg med plotkonventioner.

• Datavisualisering/statistik: Et “plot” kan betyde en grafisk afbildning (spredningsplot, linjeplot, boksplot). På dansk foretrækkes ofte “diagram”/“graf”.
• Kortlægning/GIS: Et “plot” kan bruges om en afmærket prøveflade/parcel i feltarbejde (sjældent på dansk; oftere “parcel”, “prøvefelt”).
• Verbet “at plotte”: at afsætte punkter/graf, at planlægge en rute, at skitsere et handlingsforløb.

• Plot vs. komplot: “Komplot” betyder sammensværgelse/konspiration. Man siger ikke “et plot” på dansk i denne betydning, men “et komplot”.
• Plot vs. tema: Tema er værkets centrale idé/spørgsmål; plot er begivenhedernes kausale arrangement.
• Plot vs. miljø/setting: Miljø er tid, sted og kontekst; plot er handlingens forløb.

• Hvem vil hvad - og hvorfor nu?
• Hvilke forhindringer gør det svært?
• Hvad ændrer retningen (vendepunkter)?
• Hvad er det afgørende valg/opgør (klimaks)?
• Hvad er konsekvensen (opløsning)?

• Subplot (side- eller delhistorie), overordnet plot/metaplot, plottwist, plot hole, setup/payoff, Chekhovs gevær, MacGuffin, red herring.
• Struktur: tre akter, Freytag, “Helterejsen”, “Save the Cat”, Kishōtenketsu.
• Teknisk: boksplot, spredningsplot, linjeplot, histogram (ofte kaldt “diagram” på dansk).