Pn medicin betydning
Udtrykket “pn medicin” (undertiden skrevet “p.n. medicin” eller blot “pn”) er en forkortelse for den latinske frase pro re nata, der betyder “når det er nødvendigt”, “efter omstændighederne” eller “ved behov”. I sundhedsvæsenet bruges betegnelsen om lægemidler, som ikke indtages fast på bestemte tidspunkter, men kun gives, hvis patienten har et aktuelt behov – f.eks. ved smerter, kvalme eller angst.
Betydning og definition
En pn-ordination adskiller sig fra fast medicin, hvor dosis og tidspunkt er fastlagt i en medicinplan. PN-medicin skal:
- kun gives ved behov, som patienten eller sundhedspersonalet vurderer ud fra konkrete symptomer
- være klart ordineret af en læge (angivet maksimal dosis, doseringsinterval og indikation)
- journalføres hver gang den gives, så man kan følge effekt, bivirkninger og forbrug
Etymologi og forkortelser
Udtrykket stammer fra latin:
| Latinsk udtryk | Forkortelse | Betydning |
|---|---|---|
| pro re nata | p.r.n. / p.n. | “for den sag som opstår” → “efter behov” |
I dansk klinisk praksis bruges oftest formerne “pn”, “p.n.” eller “PRN”. I medicinkortet kan man desuden møde betegnelser som behovsmedicin eller akutmedicin.
Anvendelse i klinisk praksis
PN-medicin dækker mange slags lægemidler. Typiske indikationer er:
- Smerter: paracetamol, NSAID, opioider
- Kvalme/opkast: metoclopramid, ondansetron
- Angst/agitation: benzodiazepiner
- Allergiske reaktioner: antihistaminer
- Astmaanfald: β2-agonister som salbutamol (inhalation)
- Forstoppelse: laksantia (f.eks. natriumpicosulfat)
Eksempler på brug i sætninger
- “Patienten har pn Morfin 5 mg i.v. ved VAS > 5.”
- “Der er ordineret Panodil 1 g p.r.n., max 4 g i døgnet.”
- “Sygeplejersken gav pn medicin for kvalme kl. 14:30.”
- “Husk at dokumentere effekt af al behovsmedicin.”
- “Der er lagt en pn ordination på Diazepam 5 mg v. kramper.”
Synonymer og relaterede termer
- Behovsmedicin
- PRN-medicin
- Akut medicin (i nogle sammenhænge)
- Ad hoc-medicin (sjældent brugt)
Antonymer og kontrasterende begreber
- Fast medicin – faste tidspunkter/doser
- Depotmedicin – langtidsvirkende præparater givet i stabilt mønster
- Kur-medicin – fx antibiotika i afgrænset behandlingsperiode
Historisk udvikling
Brugen af pro re nata fremgår allerede i lægetekster fra 1700-tallet, hvor latin dominerede recepter. Med moderniseringen af recepter i 1900-tallet blev forkortelsen bibeholdt af praktiske grunde. I Danmark blev udtrykket standardiseret med Lægemiddelstyrelsens cirkulærer fra 1980’erne og fik senere officiel status i FMK (Fælles Medicinkort). Digitaliseringen har gjort det muligt at angive faste grænser og pop-up-advarsler, hvilket reducerer fejl ved pn-dosering.
Ordination og dokumentation
For at sikre patientsikkerheden skal en pn-ordination indeholde:
- Præparatnavn og styrke
- Indikation (hvilke symptomer?)
- Dosis pr. gang og maksimal døgn- og ugedosis
- Doseringsinterval (fx minimum 4 timer mellem doser)
- Administrationsvej (per os, iv, inhalation, kutan, etc.)
Efter administration dokumenterer sygeplejersken tidspunkt, dosis og effekt (fx VAS før/efter), så lægen kan justere ordinationen ved behov.
Fejlkilder og patientsikkerhed
- Dobbeltordination: Risiko for overlap med fast medicin af samme stof.
- Manglende dokumentation: Uklart totalforbrug → risiko for overdosering.
- Uklar indikation: Kan føre til forkert brug (fx benzodiazepin ved søvn i stedet for angst).
- Patientstyret dosis: Kræver god patientuddannelse for at undgå misbrug.
Sundhedsstyrelsen anbefaler regelmæssig medicinsanering og evaluering af PN-ordinationer for at minimere polyfarmaci.
International variation
På engelsk tales om “PRN medication”. I tyske journaler ses “Bedarfsmedikation”, og i de skandinaviske lande bruges “pn”, “v.b.” (ved behov) eller “p.n.e.” (pro necessitate på norsk).
Konklusion
“Pn medicin” er en central del af moderne farmakoterapi og giver fleksibilitet til at behandle symptomer hurtigt og individuelt. Korrekt ordination, opfølgning og dokumentation er afgørende for at sikre både effekt og patientsikkerhed.