Poetisk betydning

• Relateret til poesi/digtning: Noget, der angår, beskriver eller stammer fra digte og digterisk praksis.
• Præget af skønhed og billedsprog: Sprog, billeder eller stemninger, der opleves som æstetiske, sanselige, musikalske eller suggestive.
• Idealiserende/ophøjende: En beskrivelse, der hæver sig over det nøgterne og konkrete; kan være rosende eller ironisk.
• Overført/udvidet brug: Om kunstarter, natur, film, musik, arkitektur m.m., der vækker en lyrisk eller drømmende fornemmelse.

Ordklasse: adjektiv. Adverbialt brugt i sætninger som “han talte poetisk”.

Poetisk kommer via latin poeticus og tysk poetisch fra græsk poiētikós “vedrørende digtekunst”, afledt af poiéin “at gøre, skabe”. Kernen er idéen om skabelse/formgivning af kunstnerisk sprog.

• poetisk sprog/tonen/udtryk - stilpræg i tekster eller tale
• poetiske billeder - metaforer og billedskabende formuleringer
• poetisk frihed (poetic license) - kunstnerisk frihed til at afvige fra fakta/normer
• poetisk retfærdighed (poetic justice) - når skæbnens udfald opleves moralsk passende
• poetisk realisme - betegnelse i litteratur- og filmhistorie for en stil, der forener realistisk skildring med lyrisk stemning (især fransk film i 1930’erne; i nordisk litteratur om en overgangsfase i 1800-tallet)
• på poetisk vis / i poetiske vendinger - adverbielle udtryk

• Hun har en poetisk sans for naturens mindste detaljer.
• Filmen er båret af et poetisk billedsprog og langsomme, meditative scener.
• Han beskrev barndommen i poetiske vendinger uden at blive sentimental.
• Komponisten skaber en poetisk atmosfære med enkle motiver.
• Bygningen er poetisk i sin måde at forene lys og materiale.
• Hun taler poetisk om hverdagen, så det almindelige virker fortryllende.
• Anmelderen kaldte romanen for poetisk, men også jordnær.
• Med en vis poetisk frihed ændrer digtet på historiske fakta.
• I dramaet indtræffer en form for poetisk retfærdighed til sidst.
• Udtrykket er mere poetisk end fagligt præcist.
• (ironisk) “Det var da poetisk,” sagde han, da strømmen gik midt i talen.

• lyrisk - fremhæver følelse og tone
• stemningsfuld - betoner atmosfære
• billedrig - fokuserer på metaforer og billeder
• elegisk - sørgmodigt/eftertænksomt poetisk
• sværmerisk - drømmende, idealiserende
• æstetisk - skønhedspræget, ikke nødvendigvis digterisk
• kunstnerisk - generelt om kunstnerisk kvalitet
• romantisk - kan overlappe, men har også særskilt historisk/emosionel klang

• prosaisk - nøgtern, dagligdags, uden lyrisk præg
• nøgtern, tørt, teknisk, realkonkret, pragmatisk, antiseptisk

• poet - digter
• poesi - digtning som kunstform
• digt - enkeltstående poetisk tekst
• poetik - teori om digtekunsten
• poetisere - at give noget et poetisk præg; ofte med nuance af at forskønne
• poetisering - resultatet/handlingen af at poetisere

I dansk sprogbrug har poetisk siden 1700-1800-tallet betegnet det, der vedrører digtning. I romantikken fik ordet stærke konnotationer af ophøjethed, følelse og naturmystik. Senere blev det også en stilmarkør i modernistiske og symbolistiske sammenhænge. I filmhistorien betegner “poetisk realisme” især franske 1930’er-film, mens betegnelsen i nordisk litteraturhistorie bruges om en overgang fra romantik til realisme i 1800-tallet. I dag anvendes ordet bredt, fra kunstkritik til daglig tale, ofte som værditilkendegivelse for noget smukt eller sanseligt.

• Positivt: æstetisk, raffineret, sanseligt, originalt.
• Neutralt: beskrivende om genrer og virkemidler (“poetisk sprogbrug”).
• Let negativt/ironisk: for kunstlet, tåget eller upræcist (“Det bliver lidt for poetisk her”).

• Litteratur: stilistisk etikette for sprogpræg, billeddannelse og stemning.
• Musik: om tekster/klange med lyrisk eller kontemplativ karakter.
• Film/Foto: langsomme rytmer, metaforiske billeder, drømmende tone.
• Arkitektur/Design: materialebrug, lys og former, der fremkalder eftertanke.
• Hverdagstale: om oplevelser, stunder og formuleringer, der føles særligt smukke.

• Forveksling med “lyrisk”: “Lyrisk” knytter sig især til følelse/tonalitet; “poetisk” er bredere og behøver ikke være følelsesladet.
• Overforbrug: Kan udvande meningen; brug hellere konkrete beskrivelser ved siden af.
• Præcision vs. skønhed: I fagsprog kan “poetisk” virke uønsket, hvis præcision er målet.

• Kombinér poetisk med konkrete sanseindtryk for at gøre teksten levende: “poetisk lysfald”, “poetiske skygger”.
• Afbalancér poetisk sprog med klarhed, hvis information også skal være præcis.
• Ved kritisk brug: angiv hvad der gør noget “poetisk” (rytme, metaforer, klang, komposition).