Pogrom betydning

Pogrom betegner en kollektiv og målrettet voldsbølge rettet mod en identificerbar gruppe i et lokalsamfund. Kernen i begrebet er, at volden er rettet mod mennesker på grund af deres tilhørsforhold og ikke som enkeltpersoner, og at den foregår som massehandling - ofte med pøbelkarakter - og med elementer af social accept, tolereret af eller begået under myndighedernes blik.

• Målorienteret: Retter sig mod en minoritets- eller mindretalsgruppe defineret ved religion, etnicitet eller lignende.
• Kollektiv karakter: Udføres af mobber/pøbelflokke, ofte med koordinerede elementer.
• Myndigheders rolle: Tolereret, ignoreret eller til tider aktivt understøttet af lokale eller nationale myndigheder.
• Handlinger: Omfatter typisk trusler, overfald, plyndring, brandstiftelse, ødelæggelser - og kan medføre drab.
• Tidslig og stedlig afgrænsning: Finder ofte sted i bølger eller episoder i bestemte byer/områder.

Ordet pogrom stammer fra russisk погром (pogrom), afledt af verbet громить (gromit’), “at knuse, lægge i grus”, med præfikset po-, som kan angive en fuldbyrdet eller intensiveret handling. Begrebet blev internationalt kendt i slutningen af 1800-tallet i forbindelse med antijødiske overgreb i det Russiske Imperium og kom til dansk gennem tysk, russisk og jiddisch i begyndelsen af 1900-tallet.

Historisk forbindes “pogrom” især med antijødiske overfald i det sene 1800- og tidlige 1900-tal i Østeuropa. Begivenheder som pogromerne i Kisjinev (1903), Odessa (1905) og de mange overgreb under borgerkrigsårene i Ukraine (1918-1920) er markante eksempler. “Krystalnatten” (1938) i Nazityskland beskrives ofte som et statsdirigeret pogrom.

Efter Anden Verdenskrig fortsatte begrebet at blive anvendt om hændelser som Kielce-pogrommen i Polen (1946) og Farhud i Bagdad (1941). I nyere tid bruges ordet også om overgreb mod andre grupper, fx anti-armenske pogromer i Sumgait (1988) og Baku (1990), og andre episoder af målrettet pøbelvold, hvor en gruppe angribes på grund af identitet. Brugen kan være omstridt, og forskere diskuterer nogle gange, hvornår betegnelsen er dækkende, især når staten er den primære aktør (hvor “statsforfølgelse” eller “massakre” også kan være præcise termer).

• Begås “nedefra” af lokalsamfundets grupper (men kan være anstiftet/ignoreret “oppefra”).
• Retter sig mod hjem, butikker, gudshuse og symboler for en bestemt gruppe.
• Historier, rygter og propaganda spiller ofte en udløsende rolle.
• Myndigheders ikke-indgriben eller direkte medvirken øger risikoen og omfanget.
• Skelner sig fra “optøjer” ved sin målrettede karakter og fra “massakrer” ved dets pøbelpræg og sociale dimension.

• Brug ordet, når der er tale om målrettet, kollektiv vold mod en defineret gruppe, ofte med lokalt pøbelpræg.
• Undgå at bruge det i forfladigende, metaforiske sammenhænge (“et pogrom mod dårlige ideer” o.l.), da det kan trivialisere historiske overgreb.
• Når staten er hovedaktør, kan “statsvold”, “massakre” eller “forfølgelser” være mere præcist - men grænserne overlapper.
• Angiv gerne kontekst (tid, sted, målgruppe, myndigheders rolle) for at underbygge ordvalget.

• Byen blev rystet af et pogrom, der rettede sig mod det jødiske kvarter.
• Historikere betegner overgrebene i 1905 som et pogrom på grund af deres målrettede karakter.
• Krystalnatten omtales ofte som et statsligt orkestreret pogrom.
• Myndighedernes passivitet gjorde, at pogrommet kunne fortsætte i flere dage.
• Rapporten konkluderer, at der var tale om et pogrom snarere end “almindelige” optøjer.
• Overlevende fra pogrommet fortalte om systematisk plyndring og nedbrænding af butikker.
• Pressen undlod at bruge ordet “pogrom”, selv om angrebene var klart målrettede.
• Udtrykket “pogromlignende vold” bruges, når alle kriterierne ikke entydigt er opfyldt.

• Retsbeskyttelse
• Mindretalsbeskyttelse
• Lighed for loven
• Tolerance
• Samhørighed og inklusion
• Fredsopretholdelse og ordenshåndhævelse

• Ofte forbundet med perioder med politisk krise, økonomisk uro eller intensiv propaganda.
• Undersøges i historie, sociologi, statskundskab og menneskerettighedsstudier.
• Forebyggelse omfatter retsstat, effektiv politibeskyttelse, modvirkning af hadtale og fremme af intergruppedialog.