Pogromer betydning

En pogrom er en målrettet, kollektiv voldshandling mod en identificerbar gruppe, hvor mobvold, plyndring og ødelæggelse rammer personer, hjem, butikker og institutioner (fx synagoger). Begrebet bruges hyppigst om antisemitiske angreb i det Russiske Imperium i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, men anvendes også bredere om lignende hændelser rettet mod andre minoriteter, når hændelserne har tilsvarende karakteristika.

Kerneelementer i betydningen omfatter:

• Gruppemålretning: Offeret vælges på baggrund af religion, etnicitet eller anden kollektiv identitet.
• Mobvold og plyndring: Overgreb ledsaget af ødelæggelser, ofte i byområder.
• Myndigheders rolle: Fra direkte deltagelse til passivitet eller manglende beskyttelse.
• Symbolsk terror: Formålet er ikke kun fysisk skade, men også at sprede frygt og drive ofrene på flugt.

Ordet kommer af russisk погром (pogrom) med betydningen “ødelæggelse, hærgen; nedslagtning”, afledt af verbet громить (gromít’) “at smadre, hærge”. Internationalt kom ordet i udbredt brug i slutningen af 1800-tallet i forbindelse med anti-jødiske angreb i det Russiske Imperium. Det blev optaget i dansk i begyndelsen af 1900-tallet.

Selv om organiserede angreb på minoriteter har eksisteret til alle tider, er “pogrom” nært forbundet med bestemte historiske bølger af vold:

• 1881-1884: En bølge af antijødiske pogromer i det Russiske Imperium efter mordet på Alexander II.
• 1903-1906: Bl.a. Kishinev (Chișinău) 1903 og Odessa 1905; kendt for ekstrem brutalitet.
• 1917-1921: Borgerkrigsårene i Ukraine med hundreder af pogromer begået af forskellige militser.
• 1938: Novemberpogromerne i Nazityskland og Østrig (ofte kaldt Krystalnatten) med systematiske overgreb på jødiske borgere og ejendom.
• Senere eksempler: Begrebet bruges også om anti-armeniske pogromer i Sumgait (1988) og Baku (1990), samt om andre etnisk eller religiøst motiverede mobangreb i det 20. og 21. århundrede.

I moderne dansk bruges “pogrom” i både historisk og analytisk betydning:

• Historisk: Når man beskriver konkrete begivenheder (fx “pogromerne i Odessa 1905”).
• Overført/analytisk: Om nyere mobangreb på minoriteter, hvis mønster og formål ligner historiske pogromer.

En del historikere og sprogbrugere anbefaler, at ordet bruges med omtanke og forbeholdes tilfælde, hvor der er tydelig gruppemålretning, udbredt vold og enten myndighedspassivitet eller -medvirken-så det ikke udvandes til blot at betyde “voldelige optøjer”.

• “Der udbrød pogromer mod den jødiske befolkning i flere byer i 1905.”
• “Rapporten dokumenterer et pogromlignende angreb på romaminoriteten.”
• “Novemberpogromerne i 1938 markerede et skifte i nazisternes forfølgelsespolitik.”
• “Begrebet pogrom indebærer ofte, at myndighederne svigter deres beskyttelsespligt.”
• “Avisen beskriver hændelsen som en pogrom, ikke blot som ‘optøjer’.”
• “Efter pogromerne fulgte masseflugt og emigration.”

• Optøjer (riots): Voldelige uroligheder uden nødvendigvis klart målrettet forfølgelse; en pogrom er typisk mere målrettet mod en gruppe.
• Massakre: Drab på mange mennesker; kan indgå i en pogrom, men massakrer kan også ske uden det pogrom-typiske mønster af plyndring og symbolsk ødelæggelse.
• Lynchning: Eksekvering uden rettergang, ofte af en mindre gruppe; en pogrom er bredere, mere kollektiv og varer typisk længere.
• Etnisk udrensning: Systematisk fordrivelse af en befolkningsgruppe fra et område; pogromer kan være forløbere til eller elementer i etnisk udrensning.
• Folkemord (genocide): Forsætlig tilintetgørelse af en gruppe; pogromer kan forekomme inden for eller uden for en folkemordsplan, men er ikke i sig selv identisk med folkemord.
• Forfølgelser: Overordnet term for vedvarende krænkelser mod en gruppe; pogromer er særligt voldelige og episodiske manifestationer heraf.

Der findes ikke perfekte synonymer, men følgende kan være nært beslægtede i betydning, afhængigt af konteksten:

• forfølgelser, mobvold, overgreb, udbrud af hadforbrydelser, antisemitiske angreb, etnisk motiverede angreb
• pogromisk eller pogromlignende som adjektiviske afledninger i beskrivende sprogbrug

• retsbeskyttelse og retsstat
• mindretalsbeskyttelse og menneskerettigheder
• tolerance, inklusion og fredelig sameksistens

• Køn: fælleskøn - en pogrom
• Flertal: pogromer (bestemt flertal: pogromerne)
• Afledninger: pogromlignende (adjektivisk), pogromisk forekommer i visse tekster
• Udtale: po-GROM (tryk på sidste stavelse)

“Pogrom” er et stærkt ladet ord med alvorlige historiske konnotationer. Det bør bruges præcist og med bevidsthed om den historiske bagage, især i relation til antisemitisme. I journalistik og forskning angives ofte kriterier (målrettethed, voldens art, myndigheders rolle) for at begrunde brugen af betegnelsen.

• Antisemitisme
• Hadforbrydelse
• Etnisk udrensning
• Folkemord
• Lynchning
• Optøjer