Polyfoni betydning

Polyfoni beskriver en struktur, hvor flere uafhængige forløb foregår samtidig. Den centrale pointe er uafhængighed: hver “stemme” kan forstås og følges for sig, samtidig med at helheden danner en rig, sammenvævet tekstur.

• I musikken: Flere melodiske stemmer bevæger sig selvstændigt og skaber kontrapunktisk sammenhæng.
• I litteratur/narratologi: En tekst rummer flere ligeværdige stemmer eller perspektiver (fx hos Dostojevskij, analyseret af Bakhtin).
• I retorik/lingvistik: En ytring kan “rumme” flere stemmer eller talepositioner (ironi, citat, implicit afsender m.m.).
• I teknologi/lyd: Antal toner eller “voices” et instrument/et system kan afspille samtidig (fx en synthesizers polyfoni).

Etymologi: Fra græsk poly- (mange) + phōnē (stemme, lyd). Via latin og fransk til dansk. Slægtskab med ord som telefon (fjernt-lyd) og fonetik (læren om tale-lyd).

Udtale: po-ly-fo-NI (IPA: [pʌlyfoˈni]).

• Køn: fælleskøn - “en polyfoni”, “polyfonien”.
• Flertal: “polyfonier” (sjældent; bruges især i overført betydning).
• Genitiv: “polyfoniens”.
• Adjektiv: “polyfon”/“polyfonisk” (fx “polyfon sats”, “polyfonisk musik”).
• Adverbielt: “polyfont” (sjældent, men muligt: “stemmerne bevæger sig polyfont”).

I musikken betegner polyfoni en kontrapunktisk tekstur, hvor to eller flere melodier (stemmer) indgår i et harmonisk og rytmisk samspil uden at være bundet til samme rytme eller kontur. Modsætningen er typisk homofoni, hvor én melodi understøttes af akkorder i samme rytme, samt monofoni, hvor kun én stemme lyder.

• Kontrapunkt: Håndværket bag polyfoni - regler for, hvordan stemmer bevæger sig mod og med hinanden.
• Imitation: En stemme gentager eller efterligner en anden (kanon, fuga).
• Tekstur: Den samlede “væv” af stemmer - tæt, gennemsigtig, imitativ, frit bevæget m.m.
• Horisontalt vs. vertikalt: Polyfoni prioriterer de horisontale linjer (melodier), som tilsammen skaber den vertikale klang (harmoni).

• Kanon: Strengt imitativ polyfoni, hvor stemmer starter forskudt med samme melodi.
• Fuga: Avanceret imitativ form med tema (”sujet”), svar og gennemføringer.
• Imiteret polyfoni: Generel betegnelse for stemmer, der gentager motivisk materiale.
• Fri kontrapunktik: Mindre bundet til stramme regler; melodierne interagerer frit.
• Mikropolyfoni: Tæt, “sværmende” polyfoni af mange stemmer (Ligeti).
• Parafoni (synth): Flere toner deler samme filter/forstærker; ikke fuld “ægte” polyfoni pr. tone.

• Middelalder: Tidlige former som organum (Notre Dame-skolen; Léonin, Pérotin) og motet (ars antiqua/ars nova).
• Renessance: Polyfoniens højdepunkt; Palestrina, Lassus, Victoria, Byrd. Imitativ teknik forfines.
• Barok: Kontrapunkt kulminerer i fuga-kunst (J.S. Bach, Buxtehude, Händel).
• Klassik/romantik: Homofoni dominerer, men polyfone teknikker integreres (Mozart, Beethoven, Brahms).
• 20. årh. og frem: Stravinsky, Bartók, Hindemith fornyer kontrapunktet; dodekafoni/serialisme (Schoenberg m.fl.); Ligeti udvikler mikropolyfoni; i jazz høres både kollektiv improvisatorisk polyfoni (New Orleans) og kontrapunktiske arrangementer (Mingus, Gil Evans).
• Pop/rock: Kanoniske indsatser, korlag og overlappende melodilinjer (The Beach Boys, Queen); rounds i folkemusik (“Bro bro brille”).

• Litteratur/narratologi: Mikhail Bakhtin beskriver romanens polyfoni hos Dostojevskij: flere selvstændige bevidstheder eksisterer side om side uden at forfatteren reducerer dem til én autoritativ stemme.
• Retorik/lingvistik: Ifølge bl.a. Oswald Ducrot kan én ytring inkorporere flere “stemmer” (citater, implicit afsender, ironisk distance).
• Filosofi/kulturteori: Bruges metaforisk om pluralitet af perspektiver, fx i offentlige debatter eller kuraterede udstillinger.

• Synthesizere: “Polyfoni” angiver, hvor mange toner/voices der kan klinge samtidig (fx 8, 16, 32, 64-stemmers). Voice stealing opstår, når grænsen overskrides.
• Multitimbralitet: Evnen til at afspille flere lyde/klangprogrammer på samme tid; relateret, men ikke det samme som polyfoni.
• Mobil/lydformater: “Polyfoniske ringetoner” betegnede tidligt mulighed for flere samtidige toner kontra monofone bip.

• “Koret synger i tæt polyfoni, hvor hver stemme fører sin egen melodi.”
• “Komponisten forener jazzharmonik med klassisk polyfoni.”
• “Romanen er kendt for sin polyfoni af stemmer, der aldrig smelter sammen til én sandhed.”
• “Analysen viser retorisk polyfoni: taleren citerer modparten og distancerer sig ironisk.”
• “Denne synth har 32-stemmers polyfoni, så komplekse klange undgår voice stealing.”
• “Værkets mikropolyfoni skaber en tåget, sværmende klangflade.”
• “I koralen brydes den homofone sats af en kort, imiteret polyfoni.”

Synonymer/nær-synonymer: flerstemmighed, kontrapunktisk sats, mangestemmighed, flerlagstekstur; (overført) mangestemmighed, multiperspektiv, pluralitet.

Antonymer: monofoni (enstemmighed), homofoni (akkordisk enhedsrytme). Heterofoni er beslægtet, men ikke modsætning (samme melodi varieres samtidigt).

• polyfon/kontrapunktisk sats
• imitation og polyfoni
• polyfon tekstur
• romanens polyfoni af stemmer
• 32-stemmers polyfoni (synth)
• mikropolyfoni

• Polyfoni vs. harmoni: Harmoni beskriver de klingende akkorder; polyfoni beskriver de uafhængige linjer, der skaber harmonien.
• Polyfoni vs. polyrtme: Polyrtme er samtidige, uafhængige rytmer; polyfoni handler om melodiske stemmer.
• Polyfoni vs. stereofoni: Stereofoni er rumlig afspilning (venstre/højre); intet med stemmeuafhængighed at gøre.
• Polyfoni vs. kakofoni: Kakofoni er “uskøn” klang; polyfoni kan være strengt ordnet og balanceret.

• kontrapunkt, stemmeføring
• fuga, kanon, motet, madrigal
• tekstur, satslære
• dialogisme (Bakhtin), intertekstualitet
• multitimbralitet, voice stealing, paraphony (synth)

• Monofoni
• Homofoni
• Heterofoni
• Kontrapunkt
• Fuga
• Mikropolyfoni