Populistisk betydning

Populistisk betyder “præget af eller vedrørende populisme” – altså en tilgang, retorik eller politik der appellerer direkte til “folket” ofte i modsætning til en opfattet elite eller det etablerede system. Ordet bruges både neutralt (beskrivende) og vurderende (ofte kritisk) om forslag, ledere, partier eller udsagn, der forenkler komplekse problemer og lover hurtige, brede løsninger.

Betydning og kerneegenskaber

Som adjektiv beskriver populistisk noget, der

  • rammesætter politik og samfund som en kamp mellem “folket” og “eliten”
  • lover enkle, letforståelige løsninger på komplekse problemer
  • bruger følelsesladet, konfronterende og polariserende retorik
  • prioriterer umiddelbar folkelig appel frem for institutionelle hensyn eller ekspertvurderinger
  • ofte fremhæver direkte demokratiske virkemidler (fx folkeafstemninger) som legitimitetskilde

Vurderingen kan være negativ (“billig popularitetssøgen”) eller mere positiv (“folkeligt lydhør politik, der bryder med et fjernstyrende establishment”). Konteksten afgør ofte konnotationen.

Etymologi og dannelse

Populistisk er afledt af populisme, som via fransk populisme og engelsk populism går tilbage til latin populus (“folk”). På dansk dannes adjektivet med suffikset -istisk (jf. politisk, realistisk).

Ordet får bred politisk betydning fra slutningen af 1800-tallet (bl.a. den amerikanske Populist Party/People’s Party) og anvendes i 1900- og 2000-tallet om forskellige bølger af folkeappellerende bevægelser på både venstre- og højrefløjen.

Brug og typiske kontekster

  • Politik: beskriver partier, kampagner og ledere, der mobiliserer “det sande folk” mod “eliten”/“systemet”.
  • Retorik: ordvalg og frames, der forenkler, polariserer og lover “at give magten tilbage til folket”.
  • Forvaltning/økonomi: beslutninger kaldt “populistiske”, hvis de søger kortsigtet applaus frem for faglig bæredygtighed.
  • Kultur/medier: programmer, overskrifter eller kampagner, der spilles an på følelser og indignation for at opnå gennemslag.

Grammatik og bøjning

  • Ordklasse: Adjektiv (kan også bruges adverbielt: “han talte populistisk”).
  • Bøjning: fælleskøn ental: “en populistisk tale”; intetkøn ental: “et populistisk udspil” (adjektiver på -isk har samme form i intetkøn); bestemt/flertal: “de populistiske forslag”.
  • Gradsbøjning: mere populistisk, mest populistisk.
  • Afledninger: populisme (sb.), populist (sb.), antipopolistisk (sjældnere), populistisk retorik (fast forbindelse).

Eksempler på brug

  • Forslaget blev kritiseret som populistisk, fordi finansieringen var uklar.
  • Partiet fører en populistisk kampagne mod “de kolde eksperter i hovedstaden”.
  • Borgmesterens populistiske løfter om lavere skatter og flere ydelser virkede tillokkende.
  • Kommentatoren kaldte talen populistisk og polariserende.
  • Analysen peger på en populistisk tendens i hele regionen.
  • Han bruger populistiske greb som “os-mod-dem”-retorik.
  • Reformen blev afvist som populistisk symbolpolitik uden substans.
  • Bevægelsen er populistisk i sin anti-elitære tone.
  • Der er både højre- og venstreorienterede populistiske strømninger.
  • Ministeren blev beskyldt for at handle populistisk op til valget.
  • Det er ikke nødvendigvis populistisk at være folkelig.
  • Kommentaren var for populistisk til den seriøse debat.
  • Organisationen anvender populistiske slogans for at mobilisere.
  • Deres kampagne var klog, men til tider populistisk.

Synonymer og nært beslægtede udtryk

  • anti-elitær (nært, men snævrere fokus på modstand mod eliter)
  • folkeappellerende (neutralt; betoner appel, ikke nødvendigvis forenkling)
  • demagogisk (overlap; stærkere negativt, manipulation og føleri)
  • plebiscitær (institutionelt fokus på folkeafstemninger)
  • folkeforførende (negativt, retorisk forførelse)
  • systemkritisk (bredere; kan være populistisk, men behøver ikke være det)

Bemærk: folkelig og populær er ikke synonymer; de kan være positive og behøver ikke indebære anti-elitisme eller forenkling.

Antonymer og kontraster

  • elitær (vægt på eliter/eksklusivitet)
  • teknokratisk (styret af eksperter og faglige modeller frem for folkelig appel)
  • institutionstro (tillid til etablerede procedurer og checks-and-balances)
  • nuanceret (fremhæver kompleksitet frem for forenkling)
  • evidensbaseret (bygger på forskning/data snarere end følelser/indignation)

Historisk udvikling og varianter

  • 1890’erne: Amerikansk populisme (People’s Party) mobiliserer småbønder og arbejdere mod finansielle eliter.
  • Midt 1900-tallet: Latinamerikanske ledere (ofte kaldt populister) kombinerer masseappeller med karismatisk lederskab.
  • Slut 1900-/beg. 2000-tallet: Europæiske bølger med både højre- og venstreorienterede populistiske partier; globalisering, migration og økonomisk usikkerhed som drivere.
  • Digital tidsalder: Sociale medier forstærker direkte, emotionel kommunikation og “anti-system”-appeller.

Populisme kan være højreorienteret (fx nationalt fokus, kulturel homogenitet) eller venstreorienteret (fx økonomisk omfordeling, kritik af finanseliter). Adjektivet populistisk dækker begge retninger.

Relaterede termer og begreber

  • Populisme: Ideologisk “tynd” ramme, der sætter folket op mod eliten og søger at udtrykke “folkets vilje”.
  • Populist: Person der bruger/tilslutter sig populistiske metoder/idéer.
  • Demagogi: Overredning gennem følelser, frygt og fordomme frem for rationelle argumenter.
  • Anti-elitisme: Mistillid til eller modstand mod samfundets eliter.
  • Plebiscitær ledelse: Leder legitimerer beslutninger gennem direkte folkelig støtte snarere end institutioner.
  • Folkelighed: Tilgængelig/almindelig tone eller stil; ikke nødvendigvis populistisk.

Konnotationer og brugernoter

  • Ordet bruges ofte vurderende; kald nogen/noget “populistisk”, og du kritiserer typisk for forenkling eller ansvarsløshed.
  • Selvbeskrivelse forekommer, men sjældnere; når positivt brugt, lægger det vægt på lydhørhed og nærhed til borgerne.
  • Brug med omtanke: Skeln mellem det at være populær (bred støtte) og populistisk (særskilt retorisk/strategisk tilgang).
  • Identificer kendetegn som “folket vs eliten”, forenklede løsninger og følelsesappeller, før noget kaldes populistisk.

Kollokationer og faste forbindelser

  • populistisk retorik/tale
  • populistisk dagsorden/strategi
  • populistisk bevægelse/parti/leder
  • populistiske løfter/tiltag/forslag
  • populistiske strømninger/bølger
  • os-mod-dem-retorik (populistisk ramme)
  • anti-elitær/populistisk tone
  • populistisk mobilisering/kampagne

Oversættelser

SprogÆkvivalent
Engelskpopulist, populist(ic)
Tyskpopulistisch
Franskpopuliste
Spanskpopulista
Italienskpopulista, populistico
Svenskpopulistisk
Norskpopulistisk
Finskpopulistinen
Hollandskpopulistisch

Se også

  • populisme
  • populist
  • demagogi
  • teknokrati
  • folkelighed