Post betydning

Ordet “post” bruges i dansk om flere beslægtede ting: dels om breve, pakker og selve postvæsenet, dels om en “stilling” eller “tjenesteplads” (fx en vagtpost eller en post i bestyrelsen), dels om en “rubrik/linje” i regnskaber og lister. Derudover findes forstavelsen post- med betydningen “efter-” (fx postmoderne, postoperativ).

Betydning og overblik

“Post” er primært et substantiv (fælleskøn: en post), men indgår også som produktivt forled i sammensætninger og som forstavelse (post-). I moderne sprogbrug optræder “post” endvidere som låneord fra engelsk om et opslag/indlæg på sociale medier.

Sansenummer	Kernebetydning	Eksempler/kollokationer
1	Brev- og pakkepost; postvæsen	posten kom; sende med posten; postkasse; posthus; postnummer
2	Stilling/placering (især vagt, tjeneste); tjenestested	vagtpost; stå på post; forpost; en post i bestyrelsen
3	Rubrik/linje i en opgørelse (regnskab, budget, liste)	udgiftspost; driftsmæssige poster; bogføre en post
4	Opslag/indlæg (især på sociale medier; engelsk påvirkning)	en post på Instagram; lave et post; slette et post
5	Forstavelse: post- = efter-	postmoderne; postoperativ; posttraumatisk

Etymologi

• Post (brev/postvæsen) kom via fransk poste og italiensk posta fra middelalderlatin posita (“anbragt [station]”), afledt af ponere (“at anbringe”). Betydningen “station” udviklede sig til rutenet for ridere og diligence – heraf “post”. Tysk Post har også påvirket dansk.
• Betydningen “vagtpost, tjenestested” er beslægtet med idéen om en fast placeret “station”.
• Forstavelsen post- (‘efter-’) er direkte fra latin post (“efter”).
• Betydningen “opsalg/indlæg” er et nyere lån fra engelsk “post” (netkultur).

Udtale og bøjning

• Udtale: med kort å-agtig vokal; slut-st udtales.
• Køn og bøjning (substantiv): en post – posten – poster – posterne.
• Bemærk: I betydning 1 (brev/pakker) bruges “post” ofte ubestemt som stofnavn: “Der kom ingen post i dag”.

Detaljerede betydninger

1) Post som breve/pakker og postvæsen

• Handler om fysiske forsendelser og den service, der bringer dem frem.
• Typiske ordforbindelser: postbud, postkasse, posthus, postnummer, porto, frimærke, omdeling, ombæring, pakkepost, rekommanderet post.
• Brug: “Jeg sender kontrakten med posten.” – “Posten blev forsinket af sne.”

2) Post som stilling, tjeneste eller position

• Militært og civilt: en vagtpost, at stå på post, at bemande en post.
• Overført: en post i bestyrelsen/byrådet; en ministerpost.
• Brug: “Vagten stod på post ved porten.” – “Hun blev udnævnt til posten som formand.”

3) Post som regnskabspost/element i en opgørelse

• En enkelt linje eller kategori i budget, regnskab eller liste.
• Brug: “Rejser er en stor udgiftspost.” – “Vi konterer posten under driftsomkostninger.”

4) Post som opslag/indlæg (sociale medier)

• Lånebetydning fra engelsk; sideordnet med dansk “opslag”.
• Brug: “Hans seneste post gik viralt.” – “Hun slettede posten efter kritik.”
• Stil: Udbredt i uformelt sprog og i platformenes egen terminologi.

5) Forstavelsen post- (“efter-”)

• Danner tidslige eller logiske efterled: postoperativ (= efter operation), posttraumatisk, postmoderne, postkrigstid.
• Retningslinje for stavning: Som hovedregel uden bindestreg (postmoderne), men bindestreg kan bruges ved forkortelser, tal og egennavne for at undgå mislæsning (post-9/11, post-EU, post-2000).

Eksempler på brug

• “Der var ingen post i min postkasse i morges.”
• “Kan du smide brevet i postkassen på hjørnet?”
• “Føreren bemandede sin post ved nordindgangen.”
• “Partiet forhandlede om posten som kulturminister.”
• “Vi har ført alle udgiftsposterne i regnearket.”
• “Den her post på Facebook fik 2.000 delinger.”
• “Patienten havde postoperativ smerte.”

Synonymer

• Brev-/pakkepost: forsendelser, brevkorrespondance; (institutionelt) postvæsen.
• Stilling/tjeneste: stilling, embede, plads, hverv; (militært) vagtpost, tjenestested.
• Regnskabspost: rubrik, punkt, linje, position (økonomi), konto(linje).
• Opslag (SoMe): opslag, indlæg.
• Forstavelse post-: svarer til “efter-”.

Antonymer og kontraster

• Forstavelsen: post- (efter-) ↔ præ-/pre- (før-): postmodernisme ↔ præmodernisme.
• Stilling: få en post ↔ fratræde/afgå fra en post; besat post ↔ vakant post.
• Regnskab: indtægtspost ↔ udgiftspost.

Historisk udvikling

Postvæsenet opstod omkring faste stationer og ruter for ridende kurerer og senere diligence. I Danmark blev postruter og posthuse etableret fra 1600-tallet, og gennem 1800- og 1900-tallet blev posten central for kommunikation og handel. I nyere tid er mængden af brevpost faldet markant pga. digital kommunikation (e-Boks, e-mail), mens pakkepost er vokset med e-handel. Post Danmark blev en del af PostNord i 2009, og omdelingen er i dag typisk færre dage om ugen.

Relaterede termer og sammensætninger

• Brev/pakke: postkasse, postboks, posthus/postkontor, postnummer, postbud, postbil, porto, frimærke, rekommanderet, pakkeshop.
• Stilling/tjeneste: vagtpost, forpost, holde/postere vagt, poste­ringsplan (vagtplan).
• Regnskab: indtægts-/udgiftspost, hovedpost, underpost, bogføring.
• Forstavelse post-: postkolonial, postindustriel, postfaktuel, posttraumatisk, postoperativ, postnatale.
• Verbum (afledning): at poste (et brev; et opslag på nettet).

Faste udtryk og kollokationer

• “stå på post” (holde vagt)
• “være på sin post” (være opmærksom/parat)
• “sende/komme med posten”
• “besætte en post” / “udnævne til en post”
• “slette/lægge en post (SoMe)”
• “føre en post på kontoen”

Sproglige bemærkninger

• Flertalsformer: “poster” bruges især i betydning 2 og 3 (stillinger og regnskab), sjældnere i betydning 1 (her behandles “post” oftest som ubestemt stofnavn).
• Engelsk påvirkning: I digitale sammenhænge konkurrerer “post” med det danske “opslag”. Begge forstås bredt i dagligsprog.
• Afsender/modtager: I postkontekst hedder det typisk “sende med posten”, “modtage post”, “omdeling af post”.
• Ikke at forveksle med: Engelsk “post” i betydningen “pæl/stolpe” svarer på dansk til “pæl” eller “stolpe”, ikke “post”.