Postyr betydning

Postyr betegner en situation præget af uro, røre, virak eller spektakel - ofte med en underforstået vurdering af, at opmærksomheden er for stor i forhold til anledningen.

• Kernebetydning: uro, røre, opstandelse.
• Nuancer: kan spænde fra neutral “tumult” til let ironisk “unødig ståhej”.
• Typisk vurdering: bruges ofte med en kritisk eller nedtonende valør: “alt det postyr for ingenting”.

Ordet postyr er et ældre lån med rødder i fransk posture (“holdning, positur”), formentlig via tysk Positur og/eller svensk postyr. Den semantiske udvikling går typisk fra “attitude/gestus” over “manér, påtaget væsen” til “gøgl/ceremoni” og derfra til den nutidige betydning “ståhej, opstyr”.

• Ordklasse: substantiv (fællesnavn), intetkøn.
• Køn og artikel: et postyr.
• Bestemt form: postyret.
• Tal: bruges overvejende som uberegneligt/massenavn; flertalsformen (postyrer) forekommer sjældent og virker ofte konstrueret.
• Stavelse og tryk: po-styr; tryk på anden stavelse.
• Udtale (vejledende): [pʌsˈdyɐ̯].
• Præpositioner: typisk “postyr om/ over noget”.

• gøre (stort/meget) postyr (ud af noget)
• skabe postyr
• uden (større/meget) postyr
• alt det postyr for ingenting
• sikke et postyr!
• meget postyr om/over …
• unødigt postyr, det helt store postyr

• De valgte at fejre dagen uden større postyr.
• Der blev gjort meget postyr ud af den nye kollegas første arbejdsdag.
• Hvorfor alt det postyr? Det er jo bare en rutinesag.
• Lanceringen skabte postyr på de sociale medier.
• Han bryder sig ikke om postyr og holder helst en lav profil.
• Pressen lavede enormt postyr over en mindre ændring.
• Sikke et postyr for at flytte et møde en halv time!
• Koncerten blev aflyst, hvilket medførte en del postyr blandt publikum.
• De flyttede uden postyr ind i de nye lokaler.
• Der var postyr i skolegården efter pausen.
• Det hele foregik uden videre postyr.
• Butikkens nye kampagne vakte postyr i nabolaget.
• Kommunen vil gennemføre ændringerne uden større postyr.
• Han nægter at gøre postyr ud af sin fødselsdag.
• Alt det postyr over en bagatel!

• opstyr (meget nært; kan være en anelse mere neutralt om uro)
• rabalder, tumult, virak, ståhej, halløj, spektakel, hurlumhej, postyr og palaver (samtalesprog)
• getue (lånepræg, mere sjældent), stads (i betydningen ceremoniel ståhej)

Nuancer: Nogle synonymer er mere folkelige eller farverige (hurlumhej, halløj), mens tumult kan lyde mere formelt eller neutralt fysisk.

• ro og orden, stilhed, fred og ro
• neddæmpning, afdæmpethed, diskretion, ubemærkethed
• udtryk: uden postyr som direkte modsætning til “med meget ståhej”.

I ældre brug har ordets slægtskabsord peget på “positur” og “ceremonielt væsen”. Over tid er fokus flyttet fra “påtaget ydre” til det omgivende røre, som særligt pressesituationer, festligheder eller konflikter kan afstedkomme. I moderne dansk står den evaluative nuance ofte tydelig: man betoner, at opmærksomheden er overdreven i forhold til sagen.

• Register: almindeligt dagligdags ord, let litterært/konservativt anstrøg i visse sammenhænge.
• Brug: hyppigt i medier, tale og skrift, især i forbindelser som “gøre postyr” og “uden postyr”.
• Tone: kan være nøgtern (“der opstod postyr”) eller vurderende/ironisk (“sikke et postyr!”).

• Engelsk: fuss, ado (fx “much ado about nothing”), commotion, hullabaloo (uformelt).
• Tysk: Aufhebens (fx “viel Aufhebens um …”), Aufruhr (mere fysisk uro), Theater (i betydningen “gøgl”).
• Svensk: postyr, ståhej, spetakel.
• Norsk: postyr, oppstyr.

Bemærk, at de nærmeste ækvivalenter ofte bærer samme evaluative nuance af “overdreven ståhej”.

• positur (slægtskabeligt ord med anden betydning: “holdning/pose”)
• ceremoni, ståhej, optrin, sceneskriveri (beslægtet i brugssituationer)