Præmis betydning

Præmis betegner det grundlag, en antagelse eller et vilkår, som en konklusion eller en handling bygger på. Det er med andre ord den forudsætning, der skal være opfyldt, for at noget andet kan være sandt, gælde eller finde sted.

Betydning og anvendelse

I almendansk sprogbrug bruges præmis typisk i to hovedbetydninger:

• Argumentation: En udsagn, der fungerer som grundlag for en logisk slutning. Hvis præmissen er sand, og den logiske struktur er gyldig, bør konklusionen også være sand.
• Praktisk beslutningstagning: Et vilkår, som skal være opfyldt for at en plan eller et projekt kan realiseres. Fx: “En af præmisserne for projektet er, at budgettet holder”.

Ordet forekommer både skriftligt og mundtligt i faglige, politiske, juridiske og dagligdags sammenhænge.

Etymologi og sproglig udvikling

Præmis stammer fra latin praemissa, perfektum participium flertal af praemittere “at sende foran/forud”. På middelalderlatin blev praemissa propositiones (de forudsendte udsagn) betegnelsen for de to første led i en syllogisme (major- og minorpræmis), hvorpå konklusionen (conclusio) fulgte.

Via fransk prémisse kom ordet ind i flere vesteuropæiske sprog i 1500-1600-tallet. I dansk er det belagt fra 1700-tallet, først i teologisk og filosofisk litteratur, senere i juridiske tekster og i dagligdags sprog.

Grammatik og bøjning

• Køn: fælleskøn – en præmis
• Flertal: præmisser
• Bestemt form: præmissen / præmisserne
• Adjektivisk afledning: præmissiv (sjælden, “forudsættende”)

Eksempler på brug

Nedenfor vises et bredt udvalg af sætninger, der illustrerer ordets anvendelse i praksis:

• “Hele reformen hviler på den præmis, at væksten vil fortsætte uændret det næste tiår.”
• “Dommeren afviste forsvarets præmis om, at bevismaterialet var ugyldigt.”
• “Hvis du accepterer min præmis, at alle mennesker ønsker lykke, følger det logisk, at …”
• “Budgettet er lagt under den klare præmis, at der ikke forekommer uforudsete udgifter.”
• “Major- og minorpræmissen i syllogismen er begge sande; derfor er konklusionen tvingende.”
• “Serien brød med genrens vante præmisser og skabte et helt nyt narrativt greb.”

Præmis i logik og argumentation

I formel logik indgår præmis oftest som et af to eller flere udsagn, der leder frem til en konklusion:

Præmis 1: Alle mennesker er dødelige.
Præmis 2: Sokrates er et menneske.
Konklusion: Sokrates er dødelig.

Gyldige argumenter forudsætter, at:

1. Præmisserne er sande eller acceptable.
2. Slutningen er logisk gyldig.

Relaterede termer

• Syllogisme: Klassisk logisk slutningsform med to præmisser og en konklusion.
• Antagelse: Kan bruges i stedet for præmis, men er bredere og mere uformelt.
• Forudsætning: Bredt anvendt synonym, især i ikke-logiske sammenhænge.
• Argument: Helheden af præmisser og konklusion.

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling af betydningen

• Antikken: Hos Aristoteles omtales præmisser som de udsagn, der indgår i syllogismer.
• Middelalderen: Scholastiske teologer raffinerer begrebet og gør det til hjørnesten i disputationer.
• 1700-tallet (oplysningstid): Begrebet emigrerer til sekulær filosofi og jura.
• 1900-tallet: Overføres til socialvidenskab, økonomi og almindelig politisk debat.
• I dag: Bruges i alt fra projektledelse til populærkulturel kritik (“filmens præmis”).

Fejlanvendelser og misforståelser

Det er ikke ualmindeligt, at præmis forveksles med premiere (engelsk premise kan betyde grundforudsætning eller ejendom). På dansk skrives der altid præmis i betydningen forudsætning; premisse er en fejlstavning.

Se også

• Den Danske Ordbog: “præmis”
• Syllogisme
• Logik