Præsens betydning

I dansk grammatik angiver præsens den tid, hvor en verbal handling eller tilstand opfattes som samtidig med taletidspunktet, som fast regel eller som generel sandhed. Det svarer i skolegrammatikken til betegnelsen nutid.

• Samtidighed med nuet: Jeg skriver nu.
• Vaner/gentagelse: Hun løber hver morgen.
• Generelle sandheder: Vand koger ved 100 °C.
• Planlagt fremtid: Toget kører klokken otte.
• Fortællende/narrativ brug: Han kommer ind, ser sig omkring og siger...

Ordet præsens stammer fra latin praesens (‘nærværende’, ‘til stede’), dannet af prae (‘foran, i nærheden’) + esse (‘at være’). I den klassiske grammatiske tradition betegner tempus praesens den tid, der er “til stede” ved ytringen. Gennem den humanistiske latinske grammatikkultur blev termen optaget i dansk fagsprog.

I dansk dannes præsens typisk ved at tilføje -r til verbets stamme. Verber bøjes ikke i person og tal i præsens.

Præsens er ens i alle personer:

• jeg går, du går, han/hun/den/det går, vi går, I går, de går

Uregelmæssige og modale verber i præsens:

• kan (at kunne), vil (at ville), må (at måtte), skal (at skulle), tør (at turde), gid/leve (konjunktiviske rester i faste vendinger)

Negation og adverbier placeres typisk efter det finitte verbum i ledsætninger og efter subjektet i helsætninger:

• Helsætning: Han spiser ikke kød.
• Ledsætning: … at han ikke spiser kød.

Passiv præsens kan dannes med -s eller med hjælpeverbet blive i præsens:

• -s-passiv: Bøgerne udgives i april.
• blive-passiv: Bøgerne bliver udgivet i april.

• Samtidig nutid: handlingen foregår nu. Jeg læser.
• Generelle sandheder: natur- og logiske love. Solen står op i øst.
• Vaner og rutiner: gentagne handlinger. Vi spiser aftensmad kl. 18.
• Planlagt fremtid (futurisk præsens): tidstabeller/planer. Toget kører kl. 8.
• Instruktioner/vejledninger: opskrifter, manualer. Du pisker æggene og tilsætter sukker.
• Fortællende (historisk) præsens: øger nærvær i beretninger. Pludselig kommer han ind…
• Performative ytringer: handling gennem sprog. Jeg lover at komme., Jeg erklærer mødet åbent.
• Sports- og nyhedsreferat: Han dribler, skyder og scorer!
• Konditionale/temporal ledsætning med fremtidsreference: Hvis det regner, bliver vi hjemme., Når jeg kommer, ringer jeg.
• Progressiv betydning udtrykkes perifrastisk: Jeg er ved at læse., Hun sidder og skriver.

• Jeg arbejder hjemme i dag.
• Hun taler tre sprog.
• De bor i Aarhus, men pendler til København.
• Børn lærer hurtigt.
• Is smelter ved varme.
• Vi ses i morgen!
• Toget afgår om fem minutter.
• Jeg ringer, når jeg kommer hjem.
• Hvis du læser teksten, forstår du opgaven.
• Han spiser ikke kød, men han drikker mælk.
• Så går jeg ind i rummet, og der står hun! (historisk præsens)
• Jeg lover, at det sker i dag. (performativt)
• Hun er ved at pakke. (progressiv betydning)
• Filmen vises i aften. (-s-passiv)
• Bogen bliver udgivet i maj. (blive-passiv)
• Du tager to æg, pisker dem og tilsætter salt. (instruktion)
• Regeringen hæver skatten. (avisrubrik; nutidsform om nylig/aktuel begivenhed)
• Han kan ikke komme i dag. (modal + infinitiv)

• Præsens participium (tillægsform nutid): dannes oftest med -ende, f.eks. gående, læsende; bruges adjektivisk/adverbielt: en strålende idé, smilende vendte hun sig om.
• Perfektum (førnutid): har/er i præsens + perfektum participium, f.eks. har spist, er gået.
• Præteritum (datid): kontrast til præsens, f.eks. jeg gik.
• Futurum (fremtid): udtrykkes pr. perifrase i dansk, ofte med vil/skulle + infinitiv eller futurisk præsens.
• Modus (indikativ, imperativ, konjunktiv): præsens kan stå i indikativ (jeg går) og i faste konjunktiviske vendinger (leve bruden!).
• Diatese (aktiv/passiv): præsens findes i begge diateser, jf. eksempler ovenfor.

Præsens findes i de fleste sprog, men betydning og form varierer. Nogle sprog skelner mellem simple og progressive former, andre har personbøjning.

• Synonymer: nutid (skolegrammatik), præs. (forkortelse i ordbøger)
• Antonymer/kontrasterende tider: præteritum (datid), perfektum (førnutid), pluskvamperfektum (førdatid), futurum (fremtid)

I oldnordisk og i ældre dansk fandtes flere bøjningsdistinktioner end i moderne dansk, men præsens har gennemgående været et centralt tempus. Dansk har - i modsætning til fx engelsk - ikke udviklet en særskilt morfologisk progressiv form; i stedet bruges perifraser som er ved at eller lokative konstruktionsverber (sidder/står/går og + infinitiv). Den grammatiske fagterm præsens kom via latin og tysk grammatiktradition ind i dansk fagsprog i tidlig moderne tid.

• Engelsk påvirkning: Dansk bruger ofte præsens, hvor engelsk kræver progressiv: Jeg læser nu kan oversættes med både I read now og I am reading now afhængigt af kontekst.
• Fremtidsreference: Det er korrekt på dansk at bruge præsens om planlagte fremtidige hændelser: Vi rejser i morgen.
• Historisk præsens: Overbrug kan virke stilistisk anstrengt i formelle tekster; brug det bevidst for effekt.
• Passivvalg: Vælg mellem -s-passiv og blive-passiv efter stil og fokus; -s-passiv kan virke mere tidløs/generel.

• Forkortelse: præs. anvendes ofte i grammatisk notation og ordbøger.
• Analytisk mærkning (sprogtekno): I Universal Dependencies angives præsens typisk som Tense=Pres på det finitte verbum.

• Tilstedeværelse: Det danske ord for ‘presence’ er tilstedeværelse, ikke præsens.
• Realpræsens: Teologisk term (‘virkelig nærværelse’) med andet indhold end grammatisk præsens, selv om ordet har samme latinske rod.

• nutid, præteritum (datid), perfektum (førnutid), futurum (fremtid)
• tempus, modus, aspekt, diatese, participium