Præteritum betydning

Præteritum bruges til at tale om noget, der skete på et bestemt tidspunkt i fortiden, eller som var sandt i en afgrænset fortidig periode. Det svarer omtrent til engelsk simple past.

• Afsluttet handling: Hun spiste klokken seks.
• Fortidig tilstand: Da han var barn, boede han i Aalborg.
• Fortælling/narration: Vi gik ned til stranden, og solen gik netop ned.
• Høflighed/afstand: Jeg ville gerne bestille et bord (mildere end “jeg vil”).

Ordet præteritum kommer af latin praeteritum (tempus) “(den) forbigangne (tid)”, af praeterire “gå forbi”. Forleddet praeter- betyder “forbi/udenfor”, og er beslægtet med engelsk preter- i “preterite”.

I dansk dannes præteritum på tre hovedmåder. Mange verber følger produktive mønstre, men der er også en del uregelmæssigheder, som læres leksikalt.

• Svage verber med -ede: arbejde → arbejdede, ringe → ringede, bo → boede, elske → elskede, danse → dansede, svare → svarede, tegne → tegnede.
• Svage verber med -te (hyppige, men ikke fuldt regelrette): tale → talte, læse → læste, købe → købte, høre → hørte, rejse → rejste, vise → viste, melde → meldte, følge → fulgte, vælge → valgte, holde → holdt.
• Stærke/uregelmæssige verber (vokalændring eller særform): gå → gik, være → var, have → havde, blive → blev, få → fik, gøre → gjorde, sige → sagde, skrive → skrev, løbe → løb, drikke → drak, tage → tog, se → så, give → gav, komme → kom, finde → fandt, stå → stod, bede → bad, vide → vidste, spørge → spurgte.

Modalverber har særformer: kan → kunne, skal → skulle, må → måtte, tør → turde, vil → ville.

Præteritum vælges typisk, når tidsrammen er klart fortidig og afsluttet:

• Afsluttet tidsangivelse: i går, sidste uge, i 2010, dengang. Eksempel: Jeg rejste til Oslo i 2010.
• Narrativt forløb: Sekvenser af begivenheder i fortiden. Eksempel: Han åbnede døren, så sig omkring og gik ind.
• Hypotetisk/høflig: Jeg ville bare høre, om du havde tid?

Kontrast til perfektum (førnutid): Jeg spiste (fokus på afsluttet fortid, fx i går) vs. Jeg har spist (relevans for nu; tidspunktet ikke nødvendigvis angivet eller afsluttet).

• i går, i morges, i aftes, sidste år/uge/måned, dengang, da, tidligere (med fortidsramme), i 1999, på det tidspunkt.

Bemærk: Udtryk som for nylig og allerede kombineres ofte med perfektum, men præteritum kan forekomme i fortællende stil afhængigt af kontekst.

• V2 i hovedsætninger: I går spiste vi pizza. / Vi spiste pizza i går.
• Negation efter finit verbum: Vi spiste ikke der.
• Spørgsmål med inversion: Spiste I der i går?

• Datid – almindeligt dansk ord for præteritum (skolegrammatik).
• Simple past – engelsk betegnelse.
• Präteritum – tysk betegnelse.
• Pretérito (indefinido) – spansk betegnelse for en beslægtet fortidsform.

• Præsens (nutid) – modsætningspar i tidsdimensionen.
• Futurum (fremtid) – fremadrettet tid (ofte perifraser i dansk: “vil/skal + infinitiv”).
• Perfektum – ikke en antonym, men en vigtig kontrast: førnutid med relevans til nuet.
• Pluskvamperfektum – “førdatid”, relateret fortidsforhold mellem to fortidige tidspunkter.
• Imperfektum – i latin/romanske sprog en særlig fortidsform med uafsluttet aspekt; ikke en dansk tempus, men ofte sammenlignet med præteritum i typologi.

Dansk præteritum stammer fra oldnordiske fortidsformer. Mange stærke verber bevarer vokalveksling fra germansk ablaut (skrive → skrev, drikke → drak), mens svage verber fik dentalendelser (-d/t), et kendt træk i germanske sprog. Terminologisk bruges datid i dansk skolesprog, mens præteritum er den internationale lingvistiske betegnelse.

• Engelsk: simple past (I ate) vs. present perfect (I have eaten). Skillelinjen ligner dansk: afgrænset fortid vs. relevans til nutid.
• Tysk: Präteritum (ich ging) bruges især i skrift; talesprog foretrækker Perfekt (ich bin gegangen). Dansk talesprog bruger både præteritum og perfektum relativt frit.
• Spansk: skelner mellem pretérito indefinido (afsluttet fortid) og imperfecto (baggrund/varighed/vaner). Dansk bruger én simpel fortidsform (præteritum) til begge funktioner og lader konteksten afklare.

• Præteritum vs. perfektum: “Jeg var i London i 2019” (ikke “har været”).
• Uregelmæssige former: “han gik” (ikke “gåde”); “hun sagde” (ikke “sige-de”).
• Valg af -te/-ede: Mange verber skal læres enkeltvis: talte men ringlede → nej, korrekt er ringede.

• I går spiste jeg tidligt. vs. Jeg har spist (nu er jeg mæt).
• Da hun kom, begyndte mødet. vs. Når hun kommer, begynder mødet.
• Han boede i Odense i to år. vs. Han har boet i Odense (uoplyst periode, relevans for nu).

• Pluskvamperfektum (havde/være-de + perfektum participium): Jeg havde spist, før de kom.
• Fremtid i fortiden: Han sagde, at han ville komme (modalverbum i præteritum udtrykker senere handling set fra fortid).

Præteritum (datid) markerer afsluttede fortidige handlinger og tilstande. Det dannes via -ede, -te eller uregelmæssige former, bruges især med klart fortidige tidsangivelser og står i meningsfuld kontrast til perfektum. Kendskab til de hyppige uregelmæssige verber og til kontekstsignaler som tidsadverbialer er nøglen til sikker brug.