Pragmatisk betydning

At være pragmatisk er at vælge den tilgang, der mest effektivt løser et problem i praksis. Det indebærer typisk:

• Mål-middel-orientering: Man vurderer midler ud fra om de fører til ønskede resultater.
• Kontekstfølsomhed: Hvad der “virker”, afhænger af situationen, aktørerne og rammerne.
• Kompromisvilje: Man kan gå på kompromis for at opnå reelle forbedringer.
• Evidens og erfaring: Beslutninger støttes af data, test, feedback og læring.
• Fleksibilitet: Man justerer kursen, når ny viden eller forhold ændrer sig.

Vigtigt: Pragmatisme er ikke det samme som at være principløs eller opportunistisk. En pragmatiker kan have stærke værdier, men vælger de virkemidler, der fører mest hensigtsmæssigt til deres realisering.

“Pragmatisk” går via latin pragmaticus og fransk pragmatique tilbage til græsk pragma (πρᾶγμα), der betyder “handling, sag, ting der gøres”. Roden peger dermed mod det praktiske og det håndgribelige - det, man gør, og det, der virker.

I filosofien betegner pragmatisme en retning fra slutningen af 1800-tallet, særligt forbundet med Charles S. Peirce, William James og John Dewey. Nøgleidéer omfatter:

• Betydning gennem konsekvenser: Peirces “pragmatiske maksime” siger, at en påstands mening klarlægges ved at overveje dens praktiske følger.
• Sandhed som praksisnær: Hos James beskrives sandhed ofte som det, der “virker” eller har “kontant værdi” i erfaring og handling; hos Peirce knyttes sandhed til, hvad undersøgelse ideelt vil konvergere mod i længden.
• Læring og eksperiment: Dewey fremhæver undersøgelse, problemløsning og uddannelse som sociale og erfaringsbaserede processer.

Moderne pragmatisme (og neopragmatisme, fx hos Richard Rorty) betoner sprog, fællesskab og brugbarhed frem for absolut fundamentalisme.

I lingvistikken er pragmatik studiet af, hvordan betydning skabes og forstås i kontekst - ud over ordenes rene leksikale/grammatiske betydning (semantik). Klassiske emner er:

• Talehandlinger: Hvordan vi gør ting med ord (love, bede, love).
• Implicatur: Underforstået mening og samarbejdsprincipper (fx Grice).
• Deiksis: Ord som “jeg”, “her”, “nu” der kræver kontekst.
• Høflighed og facework: Strategier for socialt hensyn.

Her bruges “pragmatisk” i betydningen “vedrørende sprogbrug i kontekst”, fx “en pragmatisk analyse af ytringen”.

• Politik: Løsningsorienterede kompromiser, brede forlig og eksperimenterende reformer.
• Ledelse: Iterative processer, MVP’er, A/B-tests, læring fra data og brugere.
• Sundhed: Pragmatisk forskning og realistiske retningslinjer, der virker i klinisk hverdag.
• Jura/forvaltning: Hensigtsmæssige fortolkninger, der opfylder lovens formål i praksis.
• Hverdagsliv: Vælge den løsning, der fungerer nu, frem for den “perfekte” idé i morgen.

• “Vi må vælge en pragmatisk tilgang, der kan implementeres inden årets udgang.”
• “Aftalen er ikke perfekt, men den er pragmatisk og hjælper flest muligt.”
• “Hun er værdidrevet, men meget pragmatisk omkring virkemidlerne.”
• “Et pragmatisk kompromis er bedre end et smukt nederlag.”
• “Vi tester to løsninger og vælger den, der fungerer bedst i praksis - det er en pragmatisk metode.”
• “I kriser kræves pragmatiske beslutninger og hurtig tilpasning.”
• “Dommeren lagde en pragmatisk fortolkning til grund for afgørelsen.”
• “Projektet skiftede strategi af pragmatiske grunde efter brugertests.”
• “Man kan være principfast og samtidig pragmatisk i udførelsen.”
• “Kritikere kalder det for pragmatisk, fordi værdierne udvandes.”

• Praktisk, jordnær, løsningsorienteret, hensigtspræget, nøgtern, resultatorienteret, resolut, realistisk.
• Nærbeslægtede (kan have andre konnotationer): instrumentel, utilitaristisk, empirisk, fleksibel.
• Potentialt misvisende som “synonym”: opportunistisk, kynisk, principløs - disse indebærer ofte værdimæssig eftergivenhed, hvilket ikke er givet ved “pragmatisk”.

• Idealistisk, dogmatisk, doktrinær, rigid, teoretisk, principfast (i visse kontekster).
• Bemærk: Principfast står ikke nødvendigvis i modsætning til pragmatisk; mange søger en balanceret kombination.

• pragmatisk tilgang, pragmatisk løsning, pragmatisk kompromis
• pragmatisk politik, pragmatisk forlig, pragmatisk reform
• pragmatisk ledelse, pragmatisk strategi, pragmatisk vurdering
• handle pragmatisk, pragmatisk prioritering, pragmatisk implementering

• Fordele: Høj implementerbarhed, hurtigere resultater, bedre tilpasning til komplekse og ændrede forhold.
• Begrænsninger: Risiko for kortsigtet fokus, fragmentering eller undervurdering af langsigtede principper/visioner.

Som almindeligt adjektiv i dansk har “pragmatisk” længe betydet “praktisk, hensigtsmæssig, jordnær”. Med indflydelsen fra amerikansk pragmatisme i 1900-tallet fik ordet yderligere intellektuel resonans, både i samfundsdebatten og i akademia. I dag bruges det bredt fra politik og ledelse til softwareudvikling og folkesundhed - ofte som positivt ladet, men også som kritik, når nogen oplever, at værdier kompromitteres.

• Pragmatisme (substantiv): filosofisk retning; generelt: praktisk tilgang.
• Pragmatiker (substantiv): person, der er pragmatisk.
• Pragmatik (substantiv): sprogvidenskabelig disciplin om sprog i brug.
• Pragmatisk (adjektiv/adverbium): som beskrevet i denne artikel.

Kort sagt: “Pragmatisk” beskriver en praktisk, kontekstbevidst og resultatorienteret tilgang, der søger det, der virker - uden nødvendigvis at opgive værdier eller principper, men med villighed til at tilpasse midlerne for at nå målet.