Pragmatisme betydning

Pragmatisme betegner grundlæggende en handlings- og løsningsorienteret tilgang, hvor det centrale spørgsmål ikke er, om en idé er teoretisk sand i sig selv, men om den virker i praksis. Ordet bruges både i dagligsprog – om mennesker, der tager udgangspunkt i det mulige og nyttige – og i mere snævre, akademiske sammenhænge som betegnelsen for en bestemt filosofisk retning.

Betydning og kerneidé

Pragmatisme kan forstås i to nært beslægtede, men alligevel adskilte, betydninger:

• Almindelig sprogbrug: En praktisk, resultatorienteret holdning, hvor man vælger den løsning, der fungerer her og nu, ofte i stedet for at følge faste principper eller ideologisk renhed.
• Filosofisk retning: En strømning, især i amerikansk filosofi (fra ca. 1870), der hævder, at sandhedsværdien af ideer bedst vurderes ud fra deres praktiske konsekvenser. Kendte repræsentanter er Charles S. Peirce, William James og John Dewey.

Etymologi

Ordet stammer fra det græske pragma (πρᾶγμα) som betyder “handling”, “sag” eller “det, der gøres”.

Historisk udvikling

Selv om ordet optræder sporadisk i europæiske skrifter fra 1600-tallet, blev Pragmatism først lanceret som filosofisk term af C.S. Peirce i 1878-artiklen “How to Make Our Ideas Clear”. William James populariserede begrebet i 1898 og udsendte 1907 værket Pragmatism, hvorefter retningen for alvor fik international udbredelse. I Danmark slog ordet igennem i akademiske kredse omkring 1910.

Pragmatismen som filosofisk retning

• Peirce: Sandhed = det, forskere i det lange løb vil enes om; metodisk fokus på konsekvenser af begreber.
• James: En idé er “sand” hvis den “gør en positiv forskel i livet”; subjektiv og psykologisk vinkel.
• Dewey: Uddannelse, demokrati og eksperimentel problemløsning; viden opstår i praksisfællesskaber.
• Nutidige varianter: Neo-pragmatister som Richard Rorty, Hilary Putnam og Robert Brandom.

Eksempler på brug

Nedenfor ses et bredt udvalg af eksempler fra dagligdags tale, medier, politik og fagsprog:

1. “Jeg er ikke ideolog, jeg er pragmatiker; vi gør det, der virker.”
2. “Kommunens pragmatiske løsning på boligkrisen var midlertidige modulhuse.”
3. “Softwarearkitekten valgte en pragmatisk tilgang: Få det til at virke nu, optimér senere.”
4. “USA’s udenrigspolitik har svinget mellem idealisme og pragmatisme.”
5. “I undervisningen vægtlægger Dewey en pragmatisk læringsform, hvor eleverne lærer gennem konkrete projekter.”
6. “Der må indgås et pragmatisk kompromis mellem miljøhensyn og økonomi.”
7. “Retten lagde en pragmatisk fortolkning til grund og fandt en middelvej.”
8. “Hans pragmatisme gjorde, at projektet blev afleveret til tiden, selv om planen ændrede sig.”

Synonymer og relaterede termer

Antonymer og modsatte begreber

• Dogmatisme – fastholder faste doktriner uanset konsekvens.
• Idealisme – lader principper eller idealer være altafgørende, selv hvis de er upraktiske.
• Fundamentalisme – kompromisløs tro på grundtekst eller ideologi.
• Teoreticisme – vægter abstrakt teori højere end praktisk anvendelse.

Pragmatismens betydning i forskellige fagområder

• Politik: Evnen til at indgå kompromiser og finde “laveste fællesnævner” for at sikre handling.
• Jura: Domstole benytter nogle gange pragmatisk jurisprudens, hvor de vægter lovens formål og samfundsmæssige konsekvenser højere end dens bogstav.
• Pædagogik: Deweys “learning by doing” har sat sig spor i projekt- og problem-baseret læring.
• Informatik: “Pragmatic programming” betoner små, iterative skridt og løbende feedback frem for omfattende foranalyse.
• Ledelse: “Lean Startup” og “agil” metode er moderne udtryk for pragmatiske udviklingsstrategier.

Kritiske perspektiver

Pragmatisme kritiseres fra flere sider:

• Relativisme: Hvis “det, der virker” er kriteriet, risikerer man at acceptere midlertidige eller flertalsbaserede sandheder.
• Mangel på principfasthed: Modstandere hævder, at pragmatisme udvander værdier og kan legitimere tvivlsomme kompromiser.
• Utilstrækkelig i grundforskning: I nogle videnskaber er ren nysgerrighedsdrevet forskning nødvendig, selv uden umiddelbar praktisk effekt.

Se også

• Empirisme
• Instrumentalisme
• Utilitarisme
• Post-pragmatisme