Prepping betydning

Prepping dækker over planlagte tiltag, der øger ens robusthed, når normale samfundsfunktioner midlertidigt svigter. Det kan handle om at have rent vand og mad til nogle dage, basale førstehjælpsevner, alternative lyskilder og varme, kontanter, vigtige dokumenter i kopi, kontaktlister samt aftaler i familien om, hvad man gør, hvis man ikke kan komme i kontakt med hinanden.

Prepping spænder fra det helt jordnære (egenberedskab i hjemmet) til mere omfattende beredskab i lokalsamfund og virksomheder. Det er ikke nødvendigvis “dommedagsorienteret”; for mange handler det om at være praktisk forberedt på realistiske hændelser og at aflaste myndighederne i en indledende fase af en krise.

• Oprindelse: Engelsk gerundium “prepping” af to prep (forkortelse af to prepare), med rødder i latin praeparare “gøre klar på forhånd”.
• I dansk brug: Låneordet “prepping” er udbredt i medier og onlinefællesskaber. Personen kaldes ofte en prepper (flertal: preppere), og verbet bruges som at preppe (nutid: prepper, datid: preppede, perfektum: har preppet).
• Udtale: Ofte [prɛp-] på dansk.

Nedenfor ses almindelige emner, som mange forbinder med prepping. Omfang og indhold tilpasses husholdningens behov og lokale forhold.

Bemærk forskellen mellem planlagt, ansvarlig prepping og hamstring i krisens øjeblik; førstnævnte sker i fredstid med omtanke, sidstnævnte skaber ofte mangel for andre.

• “Vi er begyndt på prepping derhjemme, så vi kan klare os nogle dage uden strøm.”
• “Han prepper ved at rotere sine basisvarer hver måned.”
• “Som prepper øver hun førstehjælp og har en plan med naboerne.”
• “Virksomhedens prepping inkluderer nødplaner og generator-test.”
• “De har en evakueringsrygsæk som led i deres prepping.”
• “Kommunen opfordrer til let egenberedskab - en form for hverdagsprepping.”
• “Han preppede ikke for at isolere sig, men for at være en hjælp for andre.”
• “Med vinterstorme i sigte intensiverede de deres prepping.”
• “Prepping handler ikke kun om udstyr, men om at tænke scenarier igennem.”

• Synonymer/nært beslægtede: forberedelse, beredskab, egenberedskab, husholdningsberedskab, nødberedskab, katastrofeberedskab, survivalisme (overlapper, men kan være bredere), selvforsyning (delmængde/tilgang).
• Relaterede udtryk: kriseparathed, robusthed, modstandsdygtighed (resiliens), risikostyring.
• Antonymer/modsætninger: uforberedthed, nonchalance, at “tage det som det kommer”, afhængighed af én enkelt forsyningskilde.

Nuance: “Survivalisme” forbindes ofte med vildmarksfærdigheder eller langvarig selvopholdelse, mens “prepping” ofte bruges om praktisk hverdagsberedskab i hjemmet.

Moderne prepping har rødder i 1900-tallets civilforsvar og husholdningsråd om “at have på lager”. I USA voksede en egentlig survivalist-kultur frem i 1970’erne. Senere begivenheder som Y2K, terrorangreb, store storme, finanskriser, atomulykker og pandemier har hver især øget interessen for personlig parathed. I Norden - herunder Danmark - har myndigheder i nyere tid opfordret borgere til at kunne klare sig selv i en kortere periode i tilfælde af afbrydelser, hvilket har normaliseret hverdagsnær prepping.

Mediedækning og tv-programmer har til tider fremhævet ekstreme eksempler, men dér hvor flest møder begrebet i dag, er i helt almindelige anbefalinger om vand, mad, medicin, information og sociale aftaler.

• PrEP: Forkortelsen PrEP (med stort P-E-P) er en medicinsk betegnelse for præ-ekspositionsprofylakse mod HIV - ikke relateret til prepping i beredskabsbetydningen.
• Køkken- og kosmetikbrug: “At preppe” kan i fagsprog også betyde at forberede ingredienser (madlavning) eller klargøre negle/hud før behandling. Konteksten afgør betydningen.
• Hamstring: Panikopkøb under en akut krise; adskiller sig fra planlagt, ansvarlig prepping udført på forhånd.

• EDC (Everyday Carry): Småt, dagligt udstyr, fx lygte, plaster, powerbank.
• BOB (Bug-Out Bag): Evakueringsrygsæk med basale fornødenheder til kortvarig selvhjælp.
• Bug-in: At blive hjemme og ride en situation af (modsætning til at evakuere).
• GHB (Get Home Bag): Let taske med det nødvendige for at komme sikkert hjem.
• FIFO (First In, First Out): Rotationsprincip for fødevarer og forbrugsvarer.
• P.A.C.E.: Planlægningsprincip for redundans (Primary, Alternate, Contingency, Emergency) - anvendes ofte om kommunikations- og forsyningsplaner.

• Navneord: “prepping” (utælleligt: “bedrive prepping”). Personen: “en prepper”, flertal: “preppere”.
• Udsagnsord: “at preppe”: “jeg prepper”, “jeg preppede”, “jeg har preppet”.
• Afledning: “prep-udstyr”, “prep-plan”, “prep-lager” ses i uformel skrift.
• Register: Neutralt til uformelt; i myndighedstekster foretrækkes ofte “egenberedskab” eller “husholdningsberedskab”.

• Ansvarlighed: Prepping bør ikke skabe kunstig mangel. Køb og roter fornuftigt over tid.
• Lovlighed og sikkerhed: Overhold gældende lovgivning, og brug sikre, godkendte løsninger til fx varme og brændsel.
• Fællesskab: Socialt netværk og nabohjælp øger robusthed langt ud over, hvad enkeltpersoner kan alene.
• Bæredygtighed: Vælg løsninger, der også giver mening i hverdagen (spis det, du lagrer; lær færdigheder, du bruger).