Privilegie betydning

Et privilegie (formelt: privilegium) er en afvigelse fra det almindelige regelsæt til fordel for nogen. Det kan være:

• Juridisk: en særret, dispensation eller eneret givet af en myndighed (fx skattefrihed, monopol, immunitet).
• Socialt/sociologisk: en ofte usynlig fordel, som udspringer af strukturer i samfundet (fx klasse-, køns- eller etnicitetsprivilegier).
• Hverdagssprog: en særlig mulighed eller glæde, man sætter pris på (fx “Det er et privilegium at kunne arbejde fleksibelt”).

Kerneideen er, at der er tale om en fordel, som ikke er universelt fordelt, men tilfaldet de få - enten fordi den er tildelt, eller fordi den opstår gennem sociale forhold.

• Korrekt form (standard): et privilegium - privilegiet - privilegier - privilegierne.
• Udbredt variant i talesprog: et privilegie. Mange bruger denne form i tale og uformel skrift, men den formelle standard er privilegium.
• Afledt adjektiv: privilegeret (ikke “privileret” eller “priviligeret”).

I denne artikel bruges “privilegie” som opslagsord, men eksemplerne afspejler den almindelige (korrekte) bøjning med privilegium/privilegier.

Ordet stammer fra latin privilegium, der betyder “lov for en enkelt” eller “særbestemmelse”, sammensat af privus (privat, særlig) og lex/legis (lov). Gennem middelalderen kom ordet ind i europæiske sprog via kirke- og forvaltningssprog og blev forbundet med kongelige eller kirkelige særlove. På dansk har betydningen udviklet sig fra konkrete, myndighedstildelte særrettigheder til også at omfatte almindelig fordel og socialt betingede fordele.

Historisk var privilegier en central del af samfundsordenen:

• Stænderprivilegier: adel, gejstlighed og borgere havde særlige rettigheder og pligter adskilt fra bønderne.
• Købstadsprivilegier: bestemte byer havde eneret til handel, markedshold og håndværk.
• Lavs- og laugprivilegier: håndværkslaug regulerede adgangen til fag og mesterskab.
• Kongeligt privilegium: kunne give eneret til trykning, handel eller udvinding (forløber for moderne patenter/koncessioner).

Med oplysningstid, liberalisering og grundlovsudvikling blev mange formelle privilegier afskaffet eller omdannet til generelle rettigheder og regulerede tilladelser. Begrebet lever i dag videre i juraen (fx immunitet) og som analytisk nøglebegreb i sociologi.

• “Det er et privilegium at få lov til at undervise engagerede studerende.”
• “Med medlemskabet følger en række privilegier, bl.a. tidlig adgang til billetter.”
• “Adelen nød historisk flere privilegier, som siden blev afskaffet.”
• “Diplomater har visse privilegier og immuniteter i værtslandet.”
• “Han er sig ikke bevidst om de privilegier, der følger med hans baggrund.”
• “Arbejdspladsens parkeringspladser er et privilegium for medarbejdere med tilkaldevagt.”
• “Universitetet har privilegium til at uddele særlige legater.”
• “Det er et privilegium at kunne arbejde hjemmefra et par dage om ugen.”
• “Museet havde kongeligt privilegium til at købe visse samlinger før andre.”
• “Retten kan ophæve allerede tildelte privilegier ved misbrug.”
• “Hun talte om hverdagsprivilegier, mange tager for givet.”
• “IT-afdelingen styrer ‘privileged access’ til kritiske systemer.”
• “Loven forbyder særlige privilegier baseret på familieforbindelser.”
• “At blive inviteret ind i projektet var et stort privilegium.”
• “Debatten handlede om hvidt privilegium og strukturel ulighed.”

• Synonymer (afhængigt af kontekst): fordel, særret, særstilling, eneret, prærogativ, immunitet, dispensation, koncession, monopoltilladelse, adgangsret, personalegode.
• Nært beslægtede ord: rettighed (generel, universel), fripas, lempelse, undtagelse, frihed, statusfordel, begunstigelse.

Bemærk: rettighed adskiller sig ved at være universelt eller bredt gældende, mens et privilegium er selektivt og tildeles/tilfalder nogle frem for andre.

• Antonymer: ulempe, byrde, afsavn, diskrimination, forringelse, begrænsning.
• Kontrastbegreber: lighed for loven, lige rettigheder, meritokrati, ligestilling, universelle rettigheder.

• Privilegeret (adj.): som nyder særlige fordele (fx en privilegeret position).
• Privilegering (substantiv/verbum): at begunstige nogen på bekostning af andre.
• Privilegieblindhed: manglende bevidsthed om egne fordele i et samfund.
• Privileged access (IT): forhøjede adgangsrettigheder til systemer og data.

Ordet kan have positiv klang i personlige eller taknemmelige ytringer (“Det er et privilegium at …”), men også kritisk eller normativ klang i samfundsdebatten, hvor privilegier peger på uretfærdige eller ubegrundede fordele. I juridiske tekster er ordet neutralt og teknisk.

• nyde et privilegium, tildele/ophæve/indskrænke privilegier, privilegier knyttet til embedet, historiske privilegier, strukturelle privilegier, prærogativ og privilegier, misbrug af privilegier, privilegeret adgang.

• Form: Brug helst privilegium i formel skrift; privilegie ses i tale og uformel skrift.
• Stavning: det hedder privilegeret, ikke “privileret” eller “priviligeret”.
• Skelnen fra rettighed: Rettigheder er generelle og ligeligt fordelte; privilegier er selektive.
• Kontekstfølsomhed: Vurder om ordet har en normativ (kritisk) eller neutral/positiv funktion i teksten.